torsdag den 26. december 2013

23. december - låge nummer 23 - konfekt.

Glædelig 23. december....



Dagens opskrifter er på lidt forskellige konfekt, som vi plejer at lave i Casa Fangel i juletiden.

Bagerst til venstre er det MARCIPAN MED MANDLER.
Forest til venstre er det NOUGAT BRØD & til højre ses PISTACIERULLE

Marcipan med mandler.

Marcipan, Ren rå
Mandler, med hinder
Chokolade, smeltet

Marcipanen trilles til små kugler og der trykkes en mandel ned i hver, så spidsen vender op ad.

Bunden af marcipanen dyppes i smeltet chokolade og stilles på et stykke bagepapir til den er størknet. Opbevares køligt i en lufttæt beholder.




Nougatbrød.
2 stk.
100 g. Nougat
Ca. 200 g. Marcipan, Ren rå
Ca. 200 g. Chokolade, mørk, smeltet
50 g. Hasselnødder, fint hakket

Marcipanen skæres, så den har sammen længde som nougaten. Marcipanen skæres i 4 skiver på langs. Og nougaten skal deles i to skiver på langs.

Til et brød lægges der en skive nougat mellem to skiver marcipan. For at samle skiverne ordentligt rulles alle overfladerne med en kagerulle.

Det færdige brød kan enten dyppes helt i smeltet chokolade og rulles i nødder. Eller man kan vælge at kun dyppe toppen og drysse med nødder.

Når chokoladen er stivnet, kommes brødene i en lufttæt beholder og opbevares køligt.



Pistaciebrød.

Marcipan, Ren rå
ODENSE Dessertmasse med pistaciesmag
Chokolade, smeltet

Marcipanen rulles ud så tyndt, som muligt, på et flormelis-drysset bord. Flyt gerne lidt rundt på marcipanen, under udrulningen, da det gerne vil sætte sig fast på bordpladen.
Pistaciemassen sprøjtes ud på marcipanen og smøres ud til kanten.

Marcipanen rulles sammen som til en roulade, enderne skæres pæne og rullen pyntes med smeltet chokolade. Dette gøres ved at rullen lægges på et stykke bagepapir og en ske dyppes i den smeltede chokolade og føres frem og tilbage over rulles, så der dannes et slags net.

Når chokoladen er størknet opbevares rullen køligt i en lufttæt beholder.


TIPS:

CORNFLAKESTOPPE & ROSINTOPPE.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar