mandag den 30. december 2013

Thousand Island dressing.


Thousand Island dressing.
Ca. 3 dl.
100 g. MAYONNAISE
1 ½ dl Cremefraiche, 18 %
4 tsk. Tomatpuré
2 fed Hvidløg, fint revet
Chili
1 tsk. Paprika
1 - 2 spsk. Citronsaft
Salt
Peber

Mayonnaisen og cremefraichen røres sammen. Tomatpuréen tilsættes, sammen med hvidløg. Dressingen smages til med krydderierne og citronsaft. Lad den gerne trække minimum 30 minutter og smag den så til igen, inden servering.

TIPS: Er fantastisk til skaldyr.


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Dild dressing.


 Dild dressing.
Ca. 3 dl.
1 ½ dl Cremefraiche, 18 %
1 ½ d. Græsk Yoghurt, 10 %
2 bdt. Dild, fint hakket
½ stk. Citron, skal og saft fra
Salt
Peber
Evt. sukker

Cremefraiche og den græske yoghurt røres sammen. Dilden og citronskal tilsættes og dressing smages til med citronsaft, salt peber og evt. et drys sukker.
Lad den gerne trække minimum 30 minutter og smag den så til igen, inden servering.




INFO OM RETTEN:

INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET:  -

Hvidløgsdressing med persille.


Hvidløgsdressing med persille.
Ca. ½ l.
½ l. Cremefraiche, 18 %
50 g. MAYONNAISE
2 - 4 fed Hvidløg, fint revet
1 tsk. Dijon sennep
1 tsk. Akacie honning
1 bdt. Persille, fint hakket
Salt
Peber

Cremefraiche og mayonnaise røres sammen. Sennep, honning og hvidløg tilsættes, sammen med den hakkede persille. Dressingen smages til med salt og peber.
Lad den gerne trække minimum 30 minutter og smag den så til igen, inden servering.







INFO OM RETTEN:

INSPIRATION: Min egen opskrift

FRYSEEGNET: NEJ

SERVERES MED: -

TIPS & TRICKS: -

ANDET:  -

Raclette - nytår 2013.

Vi holder altid nytår hjemme, for hundene er altså ikke vilde med den larm, der er udenfor denne aften. Så det ville være synd, at lade dem være alene. Det nænner jeg ikke.

I år bliver vi 6; et sæt dejlige venner, Mandens Lillebror og han medbringer en date. Vi er blevet enige om, at vi skal have Raclette . Det er dejlig uformelt og så er det noget vi kan sidde længe og hygge os over.


Vi skal have:

FRIKADELLEFARS, formet til små deller
Kyllingefilet, i små stykker, marineret i HONNING-CITRON MARINADEN
Mør oksekød, i små stykker, marineret i KRYDRET TOMAT MARINADE
Cocktailpølser
Feta, i tern
Ost, revet
Æggekagemasse
Cherrytomater, i halve
Peberfrugt, i strimler
Løg, i skiver og tern
Champignon, i skiver eller halve
Ananas
KARTOFFELKAGER
Fløde til stuvninger i spaden

Grønsager skæres i passende stykker. Det samme gøres med kødet og det kan med fordel marineres dagen før.
På serveringsdagen anrettes både grønt og kød på fade, tallerkner eller i små skåle, så det er nemt at nå for alle. Husk at tænke på hygiejnen.

Æg piskes sammen med lidt mælk til æggekagemasse. Undlad at komme salt og peber i, da det bare falder til bunds. Stil istedet gerne salt, peber og evt. andre krydderblandinger på bordet


Inden vi starter, plejer jeg at smøre stegepladen og panderne i olie.
Racletten skal være godt varm, inden den tages i brug - mange stykker kød "suger" al varmen fra pladen

Stegepladen bruges mest til kødstykker, spyd, pølser, løg og champignon.
Panderne kan bruges til næste alt. F.eks. æggekager, gratinering af grønsager, smeltning af ost osv.


TIPS: Det er godt at have lidt smør stående til at stege i, men kan  branke ved længere tids varme. Tør evt. da racletten af og varm op på ny.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egne opskrift

FRYSEEGNET: NEJ

SERVERES MED: Brød med smør, ostebrød, THOUSAND ISLAND DRESSING, HVIDLØGSDRESSING og DILD DRESSING til.

TIPS & TRICKS: -

ANDET:
Det er KUN fantasien der sætter grænser i forhold, til hvad man kan komme på Racletten. Jeg har her lavet en liste med forslag:

Frikadellefars, formet til små deller
Små hakkebøffer
Kyllingefilet, i småt stykker
Mør oksekød, i små stykker
Svinemørbrad, i små skiver
Lammekød, gerne chops
Bacon
Cocktailpølser
Tigerrejer
Krebsehaler
Kammuslinger
Feta, i tern
Ost, revet
Blåskimmelost i skiver
Frisk mozzarella i skiver
Æggekagemasse
Vagtelæg til små speglæg
Fløde til stuvninger i spaden
Tomater, i skiver
Peberfrugt, i strimler
Løg, i skiver og tern
Champignon, i skiver eller halve
Minimajs
Asparges
Ananas
Kartofler, i tynde skiver
Kartoffelkager
Brød, i skiver, til ostebrød
Nachoes


Mange vil også gerne have lidt ved siden af, Det kan f.eks. være bagekartofler, flødekartofler, salat og/eller brød. Og så synes jeg det er vigtigt at have et par forskellige kolde sauce til at dyppe i også.

Krydret tomat marinade.


Krydret tomat marinade.

1 dl. Rasp olie
140 g. Tomatpure
1 spsk. Hvid Balsamico eddike
4 fed Hvidløg, revet
2 tsk. Karrypasta, rød
2 spsk. Akacie honning
2 spsk. Soya
2 tsk. Spidskommen, stødt
1 tsk. Paprika
Chili, flager

Alle ingredienserne piskes sammen til en ensartede masse. Den smages til med honning og krydderierne.
Kødet lægges i marinaden i en plastpose, gerne 24 timer - minimum 2 timer.

TIPS: Portionen passer til ca. 600 g. kød.
Er velegnet til oksekød



INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift

FRYSEEGNET:

SERVERES MED: .

TIPS & TRICKS: -

ANDET: Vi brugte marinaden til bøffer af oksetyksteg, skåret i stykker til RACLETTE nytår 2013

Honning - citron marinade.


Honning-citron marinade.

½ dl. Raps olie
1 stk. Citron, skal og saft fra
2 tsk. Dijon sennep
3 - 4 spsk. Akacie honning
1 fed Hvidløg, revet
Peber

Alle ingredienserne piskes sammen til en ensartede masse. Den smages til med honning.
Kødet lægges i marinaden i en plastpose, gerne 24 timer -
minimum 2 timer.

TIPS: Portionen passer til ca. 500 g. kød.
Er velegnet til kylling



INFO OM RETTEN:

INSPIRATION: Min egen opskrift

FRYSEEGNET: ??

SERVERES MED: -

TIPS & TRICKS: -

ANDET: Vi brugte marinaden til kyllingestykker til RACLETTE nytår 2013

søndag den 29. december 2013

Glaseret hambugerryg.

Kort før jul, manglede jeg et par sidste ting til julekalenderen 2013, og en af dem var en rosenkålssalat af en slags. 
Jeg tænkte, at rosenkål ville passe glimrende til fede flødekartofler og den søde glasering på stegen. Og jeg fik ret, det passede perfekt sammen.

Jeg vil lige fremhæve glaseringen. Jeg undrede mig en smule, da jeg læste det i Karolines opskrift, at der skulle knuste cornflakes på. Jeg troede, at det ville blive vildt tørt. Men det giver en sprødhed, der er vild lækker og at glaseringen knaser, gør bare stegen endnu bedre. Det er bestemt ikke sidste gang det er afprøvet.


Glaseret hamburgerryg der damper :O)

Glaseret hamburgerryg.
4 per.
1 kg. Hamburgerryg
1 l. Vand
3 stk. Peberkorn
2 stk. Nelliker
1 stk. Laurbær blad
1 spsk. Dijon sennep
2 spsk. Farin
3 spsk. Cornflakes, knust

Kødet kommes i en gryde, sammen med vandet. Det bringes i kog og skummes for æggehvidestofferne med en hulske. Herefter tilsættes laurbær, nellike og peberkorn. Hamburgerryggen koges ved svag varme og under låg i ca. 45 minutter. Mål evt. kernetemperaturen efter ca. 30 minutter. Den skal have nået en centrumstemperatur på 60o, når den skal glaseres

Til glaseringen tages kødet op af kogelagen og evt. net fjernes. Sennep og farin røres sammen og smøres på kødet. De knuste cornflakes drysses over

Glaseres ved 250° i ca. 15 minutter til overfladen er gylden.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.arla.dk

FRYSEEGNET: JA

TIPS & TRICKS: -
ANDET:  De krydderier der er brugt til kogevandet er pr 1 liter vand. Hvis der bruges mere til at få dækket hamburgerryggen, ganges krydderimængden op.
  
Glaseret hamburgerryg serveret med
FLØDEKARTOFLER, GLASEREDE ROSENKÅL & ROSENKÅLSSALAT.


Flødekartofler.

Uhhhmmmmmm jeg elsker flødekartofler, men får det ikke særlig tit, fordi jeg ikke vil gå på kompromis med smagen og laver dem kun med piskefløde.

Jeg har ofte været en tåbe, til enten at få dem lavet for tørre, eller alt for våde. Men de sidste par gange, synes jeg, at have fundet et trick, der virker for mig: Når fløden hældes på, er der ca. 1 - 2 cm. kartofler, der ligger uden at være tildækket. af fløden. Men jeg holder øje med fadet undervejs, det kan jo være at den valgte kartoffelsort, er mere tørstig en andre :O)

Ja, kønt bliver det aldrig, men smagen er halt fantastisk.
 
Flødekartofler.
4 per
1 kg. Kartofler, skrælles i skiver
2 stk. Løg, hakket
5 fed Hvidløg, knust
½ l. Piskefløde
Salt
Peber
Muskat

De skivede kartofler, blandes med løg, hvidløg og krydderier i et ovnfastfad, inden at fløden hældes over.

Steges ved 200o C i ca. 1 time

TIPS: For ikke at få alt for tørre flødekartofler, så kan det være at der skal tilsættes mere fløde undervejs.



INFO OM RETTEN:

INSPIRATION: Min egen opskrift

FRYSEEGNET: NEJ


TIPS & TRICKS: -

ANDET: -

lørdag den 28. december 2013

Kransekagekonfekt til nytår.

Jeg synes, at der på årets sidste dag, hører sig kransekage til. Mange gange har vi dog fravalgt det, for jeg må jo indrømme, at det ofte på nytårsaften, er gået ud at drikke sig en tur i hegnet og så når vi ikke kransekagen førend vi falder om :O)

Men i år, bliver det en stille og rolig aften i selskab med gode venner.  Derfor har vi bagt vores egen kransekage. Dette kan sagtens gøres i god tid, for de bliver nemlig bedst af, at komme en tur i fryseren først.

Vores stofsprøjtepose gik i stykker,
da vi skulle sprøjte disse ud, derfor det lidt rustikke udseende.


Kransekage konfekt.

1 kg. Kranse XX
500 g. Sukker
235 g. Æggehvider
Nougat, til pynt
Hasselnødder, til pynt
Mandler, til pynt
Mørk chokolade, smeltet, til pynt


Marcipan og sukker røres sammen, til alle klumper er helt rørt ud. Ægge-hviderne blandes i lidt ad gangen til den har en passende konsistens. Den skal være til at sprøjte ud, men heller ikke for flydende.
Konfektmassen kommes i en sprøjtepose med en stjerne tylle i. Den sprøjtes ud på bagepapir i små rosetter og afpyntes med nougat, nødder eller mandler.


Bages ved 240o C i ca. 7 minutter. Men hold øje med dem, de må kun lige begynde at tage farve. De brænder lynhurtigt på.


Når konfekten er kølet af, dyppes det i bunden med chokolade


TIPS: Konfekten kan også afpyntes med cocktailbær. Eller de kan sprøjtes til stænger der dyppes i chokolade og pyntes med hvid glasur.






INFO OM RETTEN:

INSPIRATION: www.odensemarcipan.dk

FRYSEEGNET: JA, bliver KUN bedre af det

SERVERES MED: -

TIPS & TRICKS: TEMPERERET CHOKOLADE

ANDET: Kranse XX, er udviklet af Odense Marcipan til at lave kransekage af. Spørg evt. din bager om du kan købe der, ellers kan du også bruge Ren rå, men vil tro at mængden af sukker, så skal reduceres. Smag dig frem.

torsdag den 26. december 2013

24. december - låge nummer 24 - lakridsmuffins med citronfrosting

Glædelig jul......



Julekalenderens sidste opskrift, indeholder en kage med en smagsgiver, der er blevet vældig populær i 2013. Jeg har valgt, at sammensætte den med en glasur, hvis smage passer virkelig godt sammen.

Jeg håber, at du har synes om julekalenderen, jeg har i hvert fald hygget mig med både at lave maden, men også at planlægge og skrive indlæggene. Jeg tror, at jeg vil videreføre traditionen næste år :-)

Rigtig glædelig jul til dig og dine. 

De kærligste hilsener Låvise




Lakridsmuffins med citronfrosting.
12 stk.
125 g. Smør, blødt
125 g. Sukker
2 stk. Æg
150 g. Lakrids marcipan
1 - 2 spsk. Lakridspulver
1 stk. Citron, skal fra
3 spsk. Citron, saft fra
½ dl. Mælk
250 g. Hvedemel
1 ½ tsk. Bagepulver

FROSTING:
90 g. Smør, blødt
75 g. Flormelis
225 g. Flødeost, naturel
1 st. Vanille
1 stk. Citron, skal fra
4 spsk. Citronsaft

Til kagerne piskes smør og sukker sammen. Æggene tilsættes et ad gangen. Dernæst tilsættes groft revet marcipan, lakridspulver, citronskal, sammen med mel og bagepulver. Det røres godt sammen, inden at mælk og citronsaften tilsættes.
Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud i muffinsformene - de fyldes 2/3 op.

Bages ved 175o i ca. 25 - 30 minutter. Og afkøles.

Til glasuren halvers og flækkes vanillestangen. Korene skrabes ud og moses ud i en smule flormelis for at skille dem ad. Alle ingredienserne kommes i en skål og piskes sammen med en elpisker. Frostingen kommes i en sprøjtepose med en stjernetyl og kagerne dekorers med frostingen og evt. et drys nødder.


TIPS: Hvis frostingen bliver meget blød, når den piskes sammen, kan den evt. kommes i køleskab lidt, inden kagerne pyntes.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.hendesverden.dk & www.boligliv.dk
FRYSEEGNET: JA, uden frosting
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

23. december - låge nummer 23 - konfekt.

Glædelig 23. december....


Dagens opskrifter er på lidt forskellige konfekt, som vi plejer at lave i Casa Fangel i juletiden.

Bagerst til venstre er det MARCIPANKUGLER MED MANDLER.
Forest til venstre er det NOUGATBRØD & til højre ses PISTACIERULLE

Marcipankugler med mandler.

Marcipan - jeg bruger Ren rå
Mandler
Chokolade

Marcipanen trilles til små kugler og der trykkes en mandel ned i hver, så spidsen vender op ad.

Chokoladen smeltes (og tempereres), hvorefter bunden af marcipanen dyppes i chokoladen og stilles på et stykke bagepapir til den er størknet. 

Opbevares køligt i en lufttæt beholder.



Nougatbrød.
2 stk.
100 g. Nougat
Ca. 200 g. Marcipan - jeg bruger Ren rå
Ca. 200 g. Mørk chokolade 
50 g. Hasselnødder

Nødderne hakkes fint.

Marcipanen skæres, så den har sammen længde som nougaten. Marcipanen deles i 4 skiver på langs. Og nougaten deles i to skiver på langs.

Til et brød lægges der en skive nougat mellem to skiver marcipan. For at samle skiverne ordentligt rulles alle overfladerne let, med en kagerulle.

Chokoladen smeltes (og temperers), hvorefter det færdig-samlede brød, enten kan dyppes helt i chokoladen og rulles i nødder. Eller du kan vælge at kun dyppe toppen og drysse med nødder.

Når chokoladen er størknet, kommes brødene i en lufttæt beholder, opbevares køligt. 

Skæres ud inden lige inden servering.



Pistaciebrød.

Marcipan - jeg bruger Ren rå
ODENSE Dessertmasse med pistaciesmag
Mørk chokolade 

Marcipanen rulles ud så tyndt, som muligt, på et flormelis-drysset bord. Flyt gerne lidt rundt på marcipanen, under udrulningen, da det gerne vil sætte sig fast på bordpladen.
Pistaciemassen sprøjtes ud på marcipanen og smøres ud til kanten.

Marcipanen rulles sammen som til en roulade, enderne skæres pæne og rullen pyntes med smeltet chokolade. 

Dette gøres ved at rullen lægges på et stykke bagepapir og chokoladen kommes i en sprøjtepose. Der klippes et lille hul, hvorefter der laves striber frem og tilbage over rouladen, så der dannes et slags net.

Når chokoladen er størknet opbevares rullen køligt i en lufttæt beholder.

Skæres ud inden lige inden servering




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Rosin toppe


Rester af chokolade, Smeltet
Rosiner

Rosiner blandes ned i chokoladen. Det røres sammen og sættes i små toppe på bagepapir til chokoladen er tørt. Opbevares køligt i et lufttæt beholder


TIPS: Dette konfekt er godt til at få bugt med det sidste smeltede chokolade og evt. andre rester, så det ikke går til spilde.

Man kan sagtens tilsætte andre former for tørrede frugter, f.eks. abrikoser og tranebær.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -