lørdag den 31. maj 2014

Hjemmelavet tømmermændsmad???

Vi spiser jo ikke særlig meget fisk her på matriklen. Det irriterer mig grænseløst, for det er jo sk*de sundt, og der er så mange lækre opskrifter med fisk. Når der en gang imellem ryger fisk indenbords, er det for det meste i form af tun, rejer eller fiskedeller.


MEN vi har fået indført en ny yndlings-fiskeret: Manden har for ca. 100 siden kastet sig ud i en "Filet-o-fish" ved McDonald. Og da han synes rigtig godt om den, har jeg prøvet at efterligne den.


Først blev der lavet en portion TARTAR SAUCE.


Hjemmelavet filet-O-fish burger.
2 per.
2 stk. BURGERBOLLER
Lidt iceberg, snittet
225 g. Torskefilet
1 stk. Æg
½ dl. Mælk
100 g. PANKO (eller rasp)
Salt
Peber
1 port. TARTAR SAUCE
Olie, til stegning


Fisken duppes tør med lidt køkkenrulle, hvorefter de første vendes i sammenpisket æg og mælk. Og bagefter i panko/rasp blandet med salt og peber. 

Herefter steges fileterne sprøde i olien, ca. 3 - 4 minutter på hver side.

Når de er færdige, lægges de på fedtsugende papir til afdrypning. Imens ristes bollerne, jeg brugte min PANINI GRILL, derfor er de så flade. 
På bunden lægges en håndfuld iceberg, derefter toppes med tartar saucen, fisken og toppen af bollen.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: TARTAR SAUCE & pomfritter
TIPS & TRICKS: -
ANDET: - 

Tartar sauce


Tartar sauce.
2 – 3 per.
2 spsk. MAYONNAISE
3 spsk. Græsk Yoghurt, 10 %
50 g. Syltede asier, fint hakket
1 lille glas Kapers, groft hakket
½ stk. Løg, fint hakket
½ dbt. Purløg, fint hakket
½ tsk Dijon sennep
Citron, saft fra
Peber

Yoghurten og mayonnaisen røres sammen, så den bliver helt glat. Løg, de syltede grønsager og purløg røres i dressingen. Og den smages til med sennep, citron og peber.
Lad gerne dressingen stå og trække lidt inden servering, så smager du den til igen – det er først her du kan se om der er nok salt i.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: FISKEBURGER
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

fredag den 30. maj 2014

En lidt anderledes trifli

Det sker jo ind imellem, at man får lyst til noget sødt. I så fald er denne trifli helt perfekt: Den tager ikke særlig lang tid at lave, behøver ikke at trække og har dejlige syrlige undertoner.

Har du ingen KIWIMARMELADE, bryder dig ikke om det eller bare ikke orker at lave en portion, så lav dig en ananaskompot eller brug en af de færdig marmelader du allerede har i køleskabet. Uhhmmmm, jeg tror hindbær ville gøre sig godt her i osse.




Kiwi-ananas trifli.
3 - 4 per.
Ca. 150 g. KIWIMARMELADE
150 g. Ananas, frisk, i små tern
8 stk. Bastogne kiks, knuste

CREME:
2 dl. Hytteost, 4 %
1 dl. Piskefløde
½ st. Vanille, korn fra
1 tsk. Sukker

Til cremen stilles hyggeosten til afdrypning i ca. 10 minutter. Imens piskes fløden til skum og vanillekornene blandes med sukkeret, så kornene skiller ad i cremen.
Herefter vendes alle ingredienserne sammen og cremen smages til.

Når triflien skal lægges sammen, startes der med et lag creme i bunden, så drysses kiksene, lidt ananas og herefter marmeladen, der smøres let ud.

Sådan fortsættes der med endnu en omgang af alle tingene, dog afsluttes der med et lag creme. Og herefter kan desserten afpyntes med lidt kiks, ananas eller mynte.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egne opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 27. maj 2014

Bananbrød...

Jeg elsker bananer, indtil at de bliver en smule overmodne....braddrrrr. Men så fryser jeg dem og bruger dem i kage. Det fungerer uden problemer.

For et par dage siden havde jeg lyst til kage, men anede simpelthen ikke hvilke jeg skulle give mig i kast med. Så googlede diverse kagesider, kogebøger og tænke tænke. For der var natureligvis osse begrænsninger, idet køleskabet kun indeholdt 2 æg og bilen var sammen med Manden på job. 
Men stod på hovedet i fryseren, fandt et par poser bananer og så kunne jeg snild lave et bananbrød. 



Bananbrød.
8 per.
1 dl. Olie, smags neutral
50 g. Sukker
2 stk. Æg
400 g. Banan, most
300 g, Hvedemel
1 tsk. Natron
1 ½ tsk Bagepulver
1 nip Salt
1 tsk. Vanillesukker
½ dl. Mælk
100 g. Chokolade, mørk, meget groft hakket

Olie, sukker og æg piskes sammen. Og bananerne røres i. De tørre ingredienser blandes sammen og røres i bananblandingen, sammen med mælken. Chokoladen vendes i tilslut.

Dejen hældes i en franskbrødform (2 l.), der er beklædt med bagepapir.

Bages ved 175o i ca. 1 time.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk Alletiders kogebog
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 26. maj 2014

Nordisk kartoffelsalat med asparges & urter

Den kære postmand havde en pakke med til mig idag. 

Det var den længe ventede fra ZALANDO. Og jeg blev kun halvt glad, eller halvt skuffet....tjaaa, hva hedder det mon?. Utilfreds blev jeg ihvertfald. 

De skal lærer noget om størrelser: Den ene T-shirt, med det sødeste franske bulldog fjæs placeret midt på maven, var som LIMET på mig - det så helt forfærdeligt ud. Jeg forskåner jer for billedet, men er overbevist om, at de har sat en forkert størrelse deri ;-)

Den anden, med det typiske udtryk for en engelsk bulldog, sidder mere behageligt. Og de var endda begge i samme størrelse. 
Og jeg undskylder lige på forhånd, inden at du begynder at nærstudere billedet. Jeg ser meget bestemt og temmelig mopset ud - jeg skulle altså bare koncentrere mig om at "fange" et ordentligt motiv. 
Og giiisp - det ser godtnok rodet ud omkring mig.......Men det er vores ekstra værelse jeg står i = der hvor alt stilles hen til opbevaring.








Nordisk kartoffelsalat med asparges & urter.
4 per
500 g. Kartofler, kogte afkølede
500 g. Asparges, grønne
1 ½ bdt. Radisser

DRESSING:
½ dl. Rapsolie
1 bdt. Purløg
1 bdt. Dild
1 lille bk. Karse
Honning
Citron, saft fra
1 tsk. RAMSLØGSALT
Peber

Kartoflerne skæres i mundrette stykker, aspargesene vaskes, enderne knækkes af og de skæres i stykker på ca. 1 cm. Og radisserne vaskes og skæres i julienne. Grønsagerne vendes sammen.
Til dressingen hakkes krydderurterne og vendes sammen olien. Dressingen smages til med honning, citron, salt og peber. Og den vendes sammen med kartoffelblandingen. Salaten må meget gerne trække lidt inden servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: PIKANTE FRIKADELLER
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Pikante frikadeller

Det er ikke ret ofte at vi får frikadeller, her i Casa del Fangel. Og derfor er det normalt osse de ganske almindelige, helt uden alle mulige dikkedarer, i vi laver. 

Men denne gang havde jeg lyst til at flotte mig lidt :-) Jeg havde en rest frisk spinat, som jeg hakkede groft. Og så skulle jeg prøve med BUKO PIKANTOST. En ost der oftest er at finde i mit køleskab. Den kan bruges til meget og har uåbent, en lang holdbarhed.


De pikante frikadeller er her serveret med NORDISK KARTOFFELSALAT.
Pikante frikadeller.
5 per.
500 g. Svinekød, hakket
1 stk. Løg, i tern
20 g. Spinat, frisk, hakket
1 stk. Æg
200 g. Buko Pikantost
2 ½ - 3 spsk. Hvedemel
1 tsk. salt
Peber
Smør, til stegning

Kødet røres sejt med salt. Peber, løg, spinat, og flødeosten tilsættes, sammen med ægget og farsen røres godt. Herefter kommes melet i, lidt af gangen, under omrøring. Farsen skal have en passende konsistens, ikke for fast og ikke for blød. Hvis den føles alt for fast, kan der tilsættes en smule vand.

Nu skal farsen hvile i ca. 30 minutter i køleskabet. Og smages til bagefter.
Varm en pande op og smelt smørret. Dyp en spiseske i det og tag så en passende klump kød og form den ved hjælp af skeen og hånden. Læg den på panden og den steges ca. 4 – 5 minutter på hver side. Fortsæt sådan indtil at der ikke er mere kød tilbage i skålen.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: NORDISK KARTOFFELSALAT
TIPS & TRICKS: -
ANDET: 

søndag den 25. maj 2014

Og vi si'r velkommen til endnu en køkken-gadget

Okay, så indrømmer jeg gerne, at jeg de sidste par uger, har været en meget forkælet Låvisen. 
Udover mine yberlækre FØDSELSDAGS GAVER, forbarmede Manden sig over mig, og gav mig denne skønne panini-grill. Jeg var nemlig helt overbevist om, at jeg ikke ville kunne leve uden sådan et vidunder :-)

Derudover er der også 2 skønne t-shirts på vej fra ZALANDO. Men helt sikkert meget mere om dem, når de engang eeeeeendeeeeeliiiiig når frem - har indtil videre ventet i 5 laaange dage.





Der gik en heeel lang uge, hvor jeg gik og var panini-jomfru. Turde ikke rigtig kaste mig ud i panini-kunsten. 
Ja, hvorfor ved jeg ikke, for det er jo tåbelig nemt, at sætter stikket i kontakten, tænde for den og så tage noget brød og komme noget fyld i. Ind i grillen med "dyret" og vente vente vente....tage "dyret" ud og køle køle køle og vupti så er der mad.

Så her ser I resultatet af min første og helt klart favorit so far:



Panini med chorizo.
1 per.
1 stk. Bolle, flutes eller anden for form for brød
5 sk. Chrizo, tyndt skårne
½ kugle Mozzarella
Basilikum blade, friske

Brødet flækkes og pølsen lægges så det dækket hele fladen. Mozzarellaen skæres i skiver og lægges oven på pølsen, sammen med de friske basilikum blade. Toppen af brødet lægges på og sandwichen kommes i paninigrillen og steges i ca. 5 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 24. maj 2014

Uhhhm lynhurtig bærkage

Dette er er nok verden nemmeste og hurtigste kage at røres sammen. Jaja tænker I, det siger de altid, de der mad-nørder. Men læs lige opskriften og du vil helt sikkert mig ret.

Jeg har lånt denne opskrift. Jeg har været forbi BAGENØRDENS nye virkelig flotte blog, "Noget i ovnen". Gitte, som står bag, laver rigtig mange inspirerende kager og ud over det, også en masse dejlig mad. Og så elsker jeg hendes humoristiske måde at skrive sine indlæg på.



 
Lynhurtig bærkage lavet som tærte.
8 per.
125 g. Smør
150 g. Sukker
160 g. Hvedemel
2 tsk. Vanillesukker
2 tsk. Bagepulver
1 nip Salt
1 stk. Æg
200 g. Hindbær, friske
Smør, til formen
Rasp, til formen

Smør og sukker smeltes sammen og afkøles let. Imens blandes de tørre ingredienser og de røres i den afkølede sukkermasse, sammen med ægget.
Dejen fordeles i en smurt og raspdrysset springform (24 cm. i diameter), og bærerne fordeles i dejen.

Bages ved 175o i ca. 40 minutter.


TIPS: Eller gør som BAGENØRDEN og bag dem som muffins ved 175o i ca. 20 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://nogetiovnen.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Cremefraiche
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Hvis du vælger at tage den afkølede kage af bunden, så vær opmærksom på at den er lidt porøs i konsistensen og vær derfor forsigtig.

fredag den 23. maj 2014

Reminder om paneret skinkeschnitzel, med dampede ærter & smørstegte kartofler...

Dette er ikke en egentlig opskrift, men bare en reminder om at denne fantastiske sammensætning af råvarer, gerne må gentages i Casa del Fangel.
Og er det en fristelse for dig, er det jo bare et ekstra plus :-)

Men jeg går og overvejer, om disse "reminder" måltider skal have deres helt egen kategori. Og i så fald hva skal den hedde????

Hva synes du????


Paneret skinkeschnitzel, med dampede ærter & smørstegte kartofler.

Schnitzlerne duppes tør med køkkenrulle, hvorefter de paneres. Først i sammenpisket æg og mælk, og bagefter i PANKO (eller rasp), der er vendt sammen med salt og peber. Steges i smør og olie i ca. 2 - 3 minutter på hver side.

Kartoflerne forkoges i saltet vand i ca. 7 - 10 minutter. Og steges færdig i rigeligt smør. Resten af smørret bruges til sauce.

Ærterne dampes i saltet vand i et par minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

torsdag den 22. maj 2014

Fødselsdag.

Jeg havde jo fødselsdag i tirsdags og en dejlig en af slagsen. 
Manden arbejdede aftentur, mens Mobber kiggede forbi til spisetid, og vi fik pizza bragt lige til døren. Ingen gad køkkentjansen.

Jeg blev forkælet ud over det sædvanlige. Og sjovt nok, efter at have startet bloggen, er det generelt ting hertil, jeg ønsker mig til jul og fødselsdage :-) 

Men nye sjove gadgets, kan man jo altid bruge ikk???


Nå, men en anden ting er, at jeg er virkelig stolt af Manden og Mobber :-)
Vil lige indskyde her, at de er de eneste jeg er "på" gave med. Udover at Mobber køber fra Moster osse. 
For første gang, har de simpelthen formået, at snakke sammen om, hvilke gave, de hver især køber. Så i år er jeg helt fri for at skulle ud at bytte gaver woop woop :-)

Sidste år til min fødselsdag, formåede de, at give mig den helt samme maskine, Moulinex rivemaskinen, begge to. Og julen, der fik jeg faktisk næsten dobbelt af alt :-))))
Men som Mobber siger, så ville de jo ikke få en mindre skideballe, over ikke at kunne finde ud af at snakket sammen...haha tosse-hoveder.....


Selv Google fejrede mig :-)

Mette Blomsterberg bagevægt og justerbar kagering. Et julienne- og lille kuglejern. Samt et gavekort til en ny slags sukker-termometer, der kommer på marked om et par uger.

Sprøjtepose og tyllesæt, fra Moster & Onkel fra Stadil.

Total Yberlækker Crockpot fra Manden & drengene.

Bemærk lige portions mængden: 5,7 liter.
Og husk så lige på at vi "kun" er 2 i husstanden.

Haha, men det er fedt, at der f.eks kan være en hel kylling deri.

Og sådan ser vidunderet ud uden indpakning.

Og så fik Peber-svend en frue, så nu føler han sig ikke alene mere.


Så I kan nok se, at jeg igen igen ikke går ned på udstyr :-)

Og lige nu ønsker jeg grillvejret langt væk, så jeg kan få gang i en omgang velduftende tung oksegryderet fra crockpotten........

Ej vel, vi beholder grillvejret og venter med det andet :-)

onsdag den 21. maj 2014

Lidt om sokker...... og lækre panko-panerede kyllinge-nuggets.

Igår pillede 62 ½ par sokker ned fra tørresnorren, parrede dem og lagde dem på plads. Så nu skal jeg ikke tænkte på forbandende sokker den næste 1 ½ måneds tid..........
Det er et total crappy intetsigende job, som jeg virkelig aldrig ser frem til. Og egentlig havde jeg forsvoret at jeg ALDRIG ville gøre andet end at proppe dem i tumbleren, men i et åbenbart svagt øjeblik, overtalte jeg mig selv til at hænge 62 ½ par sokker op, OMG........

Og jeg tillader mig dog stadig at brokke mig, selvom vi kun er 2 i husstanden, der bruger sokker. At jeg har fået Manden til at elske, at gå i de små sokletter, som jeg selv bruger, og i samme størrelse endda - der er åbenbart godt med elastik i, men han har selvfølgelig heller ikke en størrelse 44. I så fald var det "kun" storetåen der blev dækket med stof :-D

Så derfor er alle vores sokker ens, eller næsten. Jeg har nogle få "gamle" tilbage, der skal slides ud før de smides ud.

Jeg har virkelig forsøgt at gøre mit sokkehelvede nemmere for mig selv. Ud over ens sokker til os begge, har jeg købt en vasketøjsspand KUN til sokker. Jeg var ved at blive vanvittig over at finde løse sokker alle vegne, gemt i dynebetræk, lagner og på afveje i et eller andet bukseben. STOP blev der sagt, så nu jeg kan nøjes med at brokke mig hvert 1½ måned, Hva´ gør du??? Hader du sokker lige så meget som jeg?????



Men for at snakke om noget HELT andet, så sammen med den ufattelig lækre SPINATSALAT MED HINDBÆR, fik vi de lækreste kyllingenuggets. Jeg brugte den hjemmelavede PANKO. Jeg har aldrig i mit liv, fået sådan en fantastisk sprød panering. Jeg panerer aldrig i almindelig rasp igen.

Nuggets serveret med SPINATSALAT MED HINDBÆR & SØD CHILISAUCE.
Kyllinge-nuggets.
2 per.
350 g. Kylling, inderfilet
100 g. PANKO
Salt
Peber
1 stk. Æg
½ dl. Mælk
Olie, til stegning

Kyllingen duppes tør med lidt køkkenrulle, hvorefter de første vendes i sammenpisket æg og mælk. Og bagefter i PANKO blandet med salt og peber. Kyllingen steges herefter sprøde i olien, ca. 4 minutter på hver side.
Når de er færdige, lægges de på fedtsugende papir til afdrypning.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Hjemmelavet panko.

Panko er åbenbart det nye sort indefor mad-verden. Det kan efterhånden købers overalt, men Lærke-musen havde, inden sit besøg hos os i påsken, været forbi KLIDMOSTER og lure hvordan hun havde forsøgt sig frem med det.

Så frisk og frejdigt mødte hun op med et styks bager-franskbrød, for hun gad altså ikke bruge sit eget manuelle rivejerne, når hun nu vidste, at jeg havde min smarte mekaniske rivemaskine.





Den groft revne "rå" panko.

Færdig, afkølet og klar til brug
Panko.

1 stk. Franskbrød, uden kerner, fra bageren.

Hjemmebagt brød dur ikke, da en almindelig ovn ikke kan gøre det luftigt nok.

Brødet befries for alle skorper og skæres i mindre stykker. Herefter rives det groft. Jeg brugte min Moulinex rivemaskine, det klarede den fint.
Pankoen kommes på en papirbeklædt bageplade.

Tørres ved 100o i små intervaller, af 10 minutter ad gangen. Mellem hvert interval vendes, der forsigtigt rundt i brødet.

Min portion her fik, som KLIDMOSTERS, 3x10 minutter. Og yderligere 10 minutter, ved 150o for at være sikker på at den var helt tør.


TIPS: Når den er afkølet, kan den med fordel opbevares på frost, der har den en længere holdbarhed og det mindsker også mulighede for mugdannelse.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://klidmoster.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Alle retter hvor der skal bruges panering
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 20. maj 2014

Spinatsalat med hindbær

Jeg håber virkelig ikke, at jeg skræmmer jer væk, med alle mine frustrationer og problemstillinger. Jeg ved, at der har været en del af dem de sidste mange måneder. Men jeg gennemgår bare så mange svære ting i øjeblikket. Og bloggen her er mit frirum for ord og tanker. Og en slags dagbog/mindebog samtidig. 

Jeg havde virkelig en off dag igår. Og plejer faktisk at være den primære grund ti,l at I intet hører fra mig overhovedet. Når jeg har det rigtig skidt eller er møg ked, murer jeg mig inde.

En dag som igår, lå jeg det meste af dagen bare på sofaen. Humøret var i bund og kroppen bar og bærer stadig idag præg af at have tiltusket sig noget sygdom - igen igen. ØV.

Selvom jeg stadig har det skidt, er humøret lidt bedre idag, måske fordi jeg har fødselsdag :-) Og i skrivende stund (kl. 22.09) er Manden på vej hjem fra job, og vi skal lige nå at hygge lidt inden vi skal til sovstrup.

Men en lækker lille sag, skal I sandelig ikke snydes for. Bilka, Føtex og Netto har her i maj måned friske hindbær til kun 10 kroner. Og det er jo bare noget, der skal benyttes, ikk?


Spinatsalat med hindbær.
2 per.
50 g. Spinat, frisk
14 stk. Basilikum, blade, groft revne
75 g. Hindbær, friske
40 g. Abrikos, tørrede, i tynde strimler
30 g. Mandler

Dressing:
2 tsk. Olivenolie
1 ½ tsk. Hvid balsamico eddike
2 tsk. Akacie honning
Salt
Peber

Mandlerne ristes på en tør varm pande til de er gyldne og afkøles herefter. Alle ingredienserne til dressingen piskes sammen og den smages til.
Spinat-  og basilikumbladene blandes sammen og fordeles på bunden af et fad, der drysses med abrikos, hindbær og mandler og lige inden servering dryppes dressingen over.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.soendag.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: KYLLINGENUGGETS
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

søndag den 18. maj 2014

Gemmer du enderne fra dine asparges????

Ja, det gør du nu, når du har læst dette indlæg færdigt. 

Du kan nemlig lave den lækreste suppe af dem. Og hvorfor ikke udnytte hele aspargsen, når de nu allerede er kommet i hus. Det er jo det rene STOP-MAD-SPILD og det kan vi jo godt lide.

Jeg lavede tidligere på ugen lavet en kartoffelsalat, hvor jeg brugte et stort bundt (500 gram) grønne asparges. Jeg gemte, de afknækkede ender og hovederne, for ville lige afprøve om, det ikke var muligt at lave en lækker suppe af det.

Og lækker blev den. Men jeg vil sige, at det "kun" blev til en enkelt portion eller 2 små forretter, så for fremtiden vil jeg gemme mine ender, og også skrællerne fra hvide asparges, på frost, så der næste kan blive en større portion.

Asparges suppe.
1 per.
½ stk. Løg, i grove tern
1 dbt. Asparges grønne, de afknækkede ender fra
1 spsk. Olie
5 dl. Hønsefond
1 dl. Piskefløde
½ - 1 spsk. Maizena
Salt
Evt. Citron, saft fra

PYNT:
+ Lidt af hovederne fra aspargesene
1 stk. Kyllingebryst, tilberedt

Løg og asparges bundene svitses i olien, uden at tage farve. Herefter hældes hønsefonden over, bringes i kog og småsimre i ca. 15 - 20 minutter.

Her gav jeg så mine aspargesstængler en omgang med stavblenderen. De kan ikke blendes helt, men bare lige så de ”åbnes”. Herefter skal de småkoge igen i ca. 15 minutter. 
Asparges-enderne sigtes fra og suppen bringes atter i kog. Piskeflødes røres med Maizena, hældes i suppen og koges igennem et par minutter, så melsmagen forsvinder. Suppes smages til med salt og evt. lidt citron.

I bunden af en tallerken anrettes kylling og aspargeshovederne, og den brandvarme suppe hældes over og der serveres.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION:
FRYSEEGNET:
SERVERES MED:
TIPS & TRICKS:
ANDET: Jeg havde ingen hønsefond, men brugte i stedet en hønsebouillonterning.

lørdag den 17. maj 2014

Lækkersulten ? ? - Havregryns småkager

Så skynd dig i køkkenet, og inden for 30 minutter, kan du have disse lækre sprøde banditter klar.

Havregryns småkager.
Ca. 22 stk.
50 g. Smør
100 g. Havregryn
100 g. Sukker
1 stk. Æg
1 spsk. Mel
1 tsk. Bagepulver
2 tsk. Vanillesukker
1 nip salt

Smørret smeltes, afkøles en smule og de tørre ting røres i og bagefter ægget.

De sættes på en papirbeklædt plade med to teskeer, med god plads mellem. Jeg havde 9 på en plade.

Bages ved 200o C i ca. 10 minutter.

Afkøles og opbevares i en kagedåse.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk Alletiders kogebog
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -