mandag den 29. september 2014

En vildt fornærmet dreng

Jeg har en meget fornærmet Watson idag. Jeg har nemlig limet hans øre. De ville altså ikke sætte sig rigtigt af sig selv, så måtte have lidt hjælp på vejen ;-) 

Armen altså et show vi havde her igår........Efter at have set en af de videoer som vores opdrætter havde sendt, mente Manden og jeg at det havde vi heeeelt styr på hvordan man gjorde..........Det havde vi så ikke lige..................Jeg var smurt ind i lim..............Watson var smurt ind i lim og ørerne ville overhovedet ikke som vi ville......... :-O

Nå, men både Watson og jeg blev vasket og vi måtte så lige se de to andre film osse. Og hvorfor var det lige at vi ikke havde gjort det fra starten, for den første film vi så var overhovedet ikke særlig pædagogisk  og det var åbenbart på den udpenslede og pædagogiske måde vi kunne fatte hvad det var vi skulle gøre........;-)

Så idag 30 minutter før Manden var hjemme fra job, smed jeg Watson på køkkenbordet og stopfodrede ham med yndlingsgodbidderne og så limede jeg......og holdt så det kunne tørrre........og så var det ellers at få hans opmærksomhed væk fra ørerne. 
Opdrætter havde godtnok sagt at vi skulle gøre det når han var træt - meeeen en træt Watson er nærmest en umulighed. Du har jo hørt før at han sover max 15 minutter, så er han klar igen. Og begynder vi at pusle rundt, så er han osse vågen...... åhh suk ;-)


Nå, men sådan ser en fornærmet lille dreng ud:
Hva f*den bilder du dig ind Mor
- først kommer du ting i mine øre og så tager du billeder bagefter........HMF



Bagte rødbeder med hakkebøf & spejlæg.
2 per.
600 g. Rødbeder
2 spsk. Mørk balsamico eddike
2 spsk. Akacie honning
300 g. Oksekød, hakket
2 stk. Æg
Salt
Peber
Purløg til drys
Olie, til stegning

Rødbederne skrælles og skæres i stave. De vendes sammen med eddike, honning, salt og peber og kommes i et fad.

Bages ved 200o i ca. 45 – 60 minutter – afhængig af størrelsen på stavene. Men prik i dem undervejs.

Kødet deles i 2 og hver enkelt portion æltes let. De formes til runde bøffer og må gerne "slås" hårdt fra hånd til hånd, et par gange, så hænger kødet bedre sammen. Herefter trykkes de flade, så de har en ensartede tykkelse hele vejen rundt. Drysses med salt og peber.
Lidt olie varmes op på en pande og når den er varmt lægges bøfferne på. De steges 6 – 8 minutter på begge sider – alt efter størrelsen.

En bøf på 1,5 cm i tykkelsen steges ca. 12 minutter for en rosa bøf og gennemstegt steges den ca. 15 minutter.
5 minutter før bøfferne er færdige, slår du æggene ud på panden og steger dem med i den sidste tid. Jeg valgte at vende mit æg og give det et minuts tid på den anden side også.

Anrettes med rødbederne i bunden, toppes med hakkebøffen og spejlægget. Og gives evt. et drys purløg




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Er man til løg, smager bløde løg fortrinligt til retten

søndag den 28. september 2014

Moussaka

Moussaka er en fantastisk ret.  Mange laver den med både kartofler og auberginer, men jeg elsker jo auberginer, så denne udgave blev kun med dem. Men er du mere til kartofler, kan de sagtens bruges istedet.

Jeg har ikke fået taget et særlig godt billede af denne moussaka, så det må du have tilgode til næste gang jeg laver den. Istedet kan du se min baby-Watson som egentlig ikke er så baby mere. Han er 19 uger idag og vejer 14,6 kg. Altså lige så meget som Cæso gør og ca. halvdelen af hvad han kommer til at veje, når han er færdigudvokset.

Et meget afslappet Delledyr hygger hos farmand i sofaen.

Moussaka.
4 per.
500 g. Oksekød, hakket
1 – 2 stk. Løg
3 - 4 fed Hvidløg
1 ds. Hk/fl. Tomat
1 stor ds. Tomatpure
Oregano, tørret
Basilikum, tørret
Salt
Peber
2 stk. Auberginer
Olie, til pensling og stegning

BECHAMEL SAUCE:
4 dl. Letmælk 
2 - 3 spsk. Hvedemel
½ dl. Vand (til jævning)
Salt 
Muskat

200 g. Ost, revet

Auberginerne skæres i 1 cm. tykke skiver, de pensles med olie og steges, på en pande, til de er gyldne og møre. Lægges på fedtsugende papir.

Løg og hvidløg hakkes fint og svitses, sammen med oksekød i en varm gryde i olie. Herefter tilsættes tomatpuréen, der osse ristes af, inden de hakkede/flåede tomater tilsættes. Saucen småsimre i 30 minutter og smages til med krydderierne.

Til saucen bringes mælken i kog under omrøring. Mel og vand rystes sammen til en meljævning og piskes i den varme mælk, indtil at saucen har en passende tyk konsistens. Varmen dæmpes og saucen koges igennem for at fjerne melsmagen, hvorefter den smages til med salt og muskatnød.

Mousakkaen lægges nu sammen i en smurt fad. Start med at komme aubergineskiverne i bunden, kødsaucen kommes oven på og saucen fordeles på toppen og der drysses med ost.

Bages ved 200o i ca. 30 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: ??
SERVERES MED: Salat
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 27. september 2014

Basilikumfyldt kylling

Det har været det skønnste sensommer vejr her i Odense idag. Det er slet ikke til at forstå at vi i næste uge rammer oktober måned.

Vi har udnyttet det gode vejr og blandt andet fået ordnet en masse dejlige ting i haven, luftet hundene på Dyrskuepladsen og senere en tur rundt i byen hvor vi bor, handlet og besøgt Svigerfamilien - en rigtig dejlig dag 


Fyldt basilikum kylling serveret med 
GRILLEDE BACON-FORÅRSLØG & en blandet salat.

Basilikumfyldt kylling.
2 per.
2 stk. Kyllingefilet
120 g. Flødeost, naturel
Basilikum blade
Salt
Peber
2 pk. Bacon, i skiver


Start med at røre flødeosten sammen med en masse grofthakket basilikum, salt og peber.

Bagefter trimmes kyllingefileterne for evt. fedt og sener, de skæres næsten igennem på langs, fra siden således at du får en stor flade af kyllingefilet.


Tag 2 store stykker husholdningsfilm og læg 1 pakke bacon ud på hvert stykke. Hvert baconstykke skal overlappe hinanden på langs. Placer derefter kyllingefileterne på baconen og fordel flødeostfyldet godt ud på begge 2.

Dette billeder er lånt fra LÆRKES KYLLERULLE-RULLER,
men det er samme fremgangsmåde der bruges 

Rul kyllingen forsigtigt sammen og wrap baconen stramt omkring den ved hjælp af husholdningsfilmen. Put rullerne i køleskabet en halv times tid, så de kan sætte sig.
Sådan skulle de gerne se ud når de er færdigrullet

Steges ved 200o C i ca. 30 - 35 minutter. Baconen skal være er gylden og sprød.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA, men tror det bliver tørt og kedeligt
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Grillede bacon-løg

Disse bacon-løg er jo egentlig bare en udgave af BACONBØNNER eller asparges med bacon viklet om, hvor grønsagerne er skiftet ud med forårsløg.........Mon ikke man kunne gøre det med mange andre grønsager osse ???

Har du prøvet nogle andre former end disse jeg her har nævnt ????

Bacon-løgene er ser serveret sammen med FYLDT BASILIKUM KYLLING og en blandet salat.

Grillet bacon-forårsløg.
2 per.
1 bdt. Forårsløg
1 pk. Bacon, i skiver

Forårsløgene skylles og renses for jord. De deles på midten og alt efter hvor tykke løgene er, så tager du 3 eller 4 stykker løg og ruller en skive bacon herom.

Grilles ca. 10 – 15 minutter til baconen er gyldent og sprødt.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: FYLDT BASILIKUM KYLLING & en blandet salat
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Huske at du kan regrow dine foråsløg - se HER hvordan

fredag den 26. september 2014

Choko-nødde muffins

Jeg har bagt fredagskage idag og det blev en omgang muffins. 

Jeg har valgt ikke at komme glasur på dem, de er så fine og svampede at man ikke behøver det. Men synes du de mangler lidt dekoration, kan du sagtens give dem lidt mørk glasur og evt. et drys nødder osse.

Choko-nødde muffins.
12 store stk.
100 g. Chokolade, mørk
100 g. Smør
3 stk. Æg
150 g. Sukker
150 g. Hvedemel
1 ½ tsk. Bagepulver
4 spsk. Kakao
2 tsk. Vanillesukker
2 tsk. Instant kaffe
1 nip Salt
¾ dl. Mælk
100 g. Hasselnødder

Chokolade og smør smeltes ved svag varme og afkøles til den er lillefingervarm. Imens piskes sukker, vanillesukker og æg luftigt og skummende.

I en anden skål blandes mel, bagepulver, kaffen og kakao. Det sigtes i æggeblandingen skiftevis med chokolade/smørblandingen. Tilslut hakkes nødderne groft, de vendes i, sammen med mælken.

Dejen røres jævn og glat. Og kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud i muffinsformene, de fyldes 2/3 op.

Bages ved 175o i ca. 20 minutter. 

Prik i dem med en strikkepind. Hænger der ingen dej ved er de færdige.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Bogen: ”God mad let at lave”
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Evt. is
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

En hyggelig fredags menu

Manden havde taget en fridag igår. Dagens startede med møde hos min sagsbehandler i Kommunen, men pga. af manglende oplysninger, blev jeg ikke meget klogere.

Igår aftes var vi  til hvalpeaften i vores dyrlægehus. Vi fik en masse gode oplysninger, om hvad der er vigtigt at lærer vores små nye babyer. Og så var der babyleg og godbidder i stor stil  - nøj hvor de hyggede sig og fik en rigtig positiv og god oplevelse, noget der er vigtigt for fremtidige besøg derover. 
Watson gik omkuld, da vi kom hjem og sov helt til kl. 11 her til formiddag  :-D

For at Cæso ikke skulle efterlades alene hjemme, kom han på ferie hos Mobber. Hun afleverede ham igen her til eftermiddag og fortalte at han virkelig har hygget sig. Har ligget op af hende hele tiden, været både i sofa og sovet i sengen i nat. Og når de går tur er han en lille vigtig-per............. Se mig.... se mig, jeg er på ferie hos min mormor.....skønne dreng :-)


Mens Manden var på job her i eftermiddag, bagte jeg MUFFINS og gjorde klar til vores aftensmad, så vi kunne spise når han fik fri kl. 17.30.

Som jeg har fortalt et par gange før så elsker jeg auberginer og havde et par i køleskabet, som jeg tryllede om til den lækreste salat med tomater fra haven. Vi fik en ganske almindelig hakkebøf med bløde løg til, HASSELBACH KARTOFLER og bearnaisesauce - denne var færdigkøbt men har du tid, lyst og mod på det finder du en opskrift HER på den hjemmelavede udgave.


Aubergine salat.
4 per.
2 stk. Auberginer
500 g. Tomater
Olivenolie
1 bdt. Persille
Mørk balsamico eddike
Salt
Peber

Auberginerne skylles og skæres i skiver på 7 – 8 mm. tykke skiver. De kommes i et fad, drysses med salt og stilles til side i minimum 30 minutter.

Herefter skylles saltet væk og skiverne duppes tørre. De pensles med olie og drysses med salt og peber, hvorefter de lægges i et lag på en papirbeklæde bageplade.

Bages ved 250o i ca. 30 – 40 minutter – de vendes halvvejs.

Imens de er i ovnen deles tomaterne, i enten ½ for små tomater og de større deles i ¼. Når auberginerne er sprøde og lækre, tages de ud af ovnen, vendes med tomaterne og hakket persille.

Salaten dryppes med balsamico og gives et drys CITRONPEBER.


TIPS: Denne salat kan spises både kold og varm.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: HASSELBACH KARTOFLER, Hakkebøf & BEARNAISESAUCE
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

onsdag den 24. september 2014

Daim parfait

Selvom at det er blevet efterår, spiser vi stadig meget is i Casa Fangel.

Godt pakket ind i et lunt tæppe, med et par tændte stearinlys og en en god film eller bog, så er det stadig hyggeligt at spise is. Synes du osse det ???


Parfaiten er pyntet med lidt frysetørrede bær og hakkede nødder.
Daim parfait.

4 stk Æggeblommer
30 g. Sukker
2 dl. Letmælk
2 ½ dl. Piskefløde
3 db. Pk. Daim
1 tsk. Vanillesukker
1 nip Salt

Æggeblommer, vanillesukker og sukker piskes hvidt og skummende. Herefter tilsættes mælk og salt. Fløden piskes til en blød skum og vendes sammen med æggeblandingen.
Parfaiten skal nu på frost. Enten i en ismaskine, men kan også sagtens indfryses i en form direkte i fryseren. I så fald skal der røres, i isen hver halve time, for at undgå den krystalliserer.

Daimene hakkes groft og vendes i isen, når den har fået softice konsistens. – Så skulle de ikke falde til bunds.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opsrift
FRYSEEGNET: Øhhh JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 23. september 2014

Nem & lækker pastaret uden kød

Denne opskrift dukkede op, da jeg for nogen tid siden efterspurgte, i en STOP-MAD-SPILD-gruppe på Facebook, forslag til brug af min kæmpestore og vildtvoksende basilikumplante, som du jo allerede har hørt en del om.

Og jeg fik mange gode forslag, blandt andet at TØRRE det. Og er du fast læser her hos mig, ved du jo allerede at det er afprøvet, og gik knap så godt. - Glasset står stadig i skammekrogen ;-)

Men Bagenørden smed et link til hendes blog NOGET I OVNEN, med denne opskrift. Den lød indbydende og vi blev virkelig begrejsteret.

Den er helt uden kød - noget som vi i Casa Fangel holder ekstremt meget af, så det er ikke mange vegetardage vi har på menuen. Men i denne, var vi helt enige, om at der slet ikke er brug for kød. Den er yderst smagfuld og meget mættende.

Men du kan jo selv give den et forsøg og se hvad du synes.

Pasta med basilikum & tomat.
3 per.
600 g. Tomat
100 g. Basilikum blade
4 fed Hvidløg
½ dl. Olivenolie
Salt
Peber
1 pk. Frisk pasta
200 g. Ost, revet

Tomaterne skæres i grove stykker, hvidløget presses og basilikummen klippes groft. Det hele blandes sammen med olie, salt og peber i en beholder og sættes på køl - meget gerne natten over hvis tiden er til det.

PÅ SERVERINGSDAGEN:
Pastaen koges efter anvisningen på pakken, vandet hældes fra og tomatblandingen vendes i. Pastaretten skal blot lige varmes igennem, tomaterne må ikke blive alt for udsplattede. Tilsidst tilsættes osten og når den er smeltet og du har smagt til med salt og peber, så er der mad.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://nogetiovnen.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 22. september 2014

Semitried tomater

Jeg har lavet portion hjemmetørret tomater, og det er bestemt ikke sidste gang det er afprøvet. Jeg lavede kun en lille portion, da jeg egentlig ikke er særlig vild med dem man kan købe i butikkerne, hverken dem i olie eller dem som er "kun" er tørret. Men de hjemmelavede er virkelig lækre, jeg kan spise dem som slik :-D


Semidried tomater.

Tomater
Rørsukker
Salt        
Peber
Evt. krydderurter

De små tomater halveres og de større deles i ¼, da de ellers skal have ALT for lang tid i ovnen. De lægges i et lag med skærefladen opad, drysses med salt, peber og sukker. De kan evt. osse drysses med friske eller tørrede krydderier.

Bages ved 80o i ca. 4 – 6 timer. Men hold øje med dem, de må ikke blive mørke.
Efter ca. 4 timer vendte jeg mine om, så var det nemmere at få dem tørret helt igennem.

Når de er færdige, afkøles de og kan enten opbevares i en glas, hvor der hældes en god olie henover – her er holdbarheden dog ikke så lang. I stedet kan de kommes i en plastbeholder og opbevares på frost.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS:
ANDET: 

søndag den 21. september 2014

Nu er det suppetid

Der 3 ting der gør, at jeg elsker at det bliver efterår: 

De danske æbler kommer i sæson, sammen med kål og rodfrugter - jeg elsker rodfrugter i alle afskygninger. 
Og så er der supperne - jeg kan sagtens spise suppe året rundt, men det er bare lige en tand hyggeligere både at lave og spise, når vejret udenfor er gråt, vådt og koldt.


Denne suppe ser ikke ud af meget, men smagen er fantastisk. 
Pikant porresuppe.
4 per.
500 g. Porre (1 bdt.)
1 bdt. Forårsløg
1 spsk. Olie, til stegning
1 l. Vand
2 stk Hønsebouillon tern
250 g. Pikant ost
2 ½ dl Piskefløde
Salt
Peber
Evt. 2 spsk. Hvedemel (til jævning)
Evt. 5 spsk. Vand (til jævning)

Porre og forårsløg vaskes og rengøres godt for jord. De skæres i tynde ringe og svitses i olien, uden at de tager farve. Når de er faldet godt sammen og blevet bløde tilsættes vand og bouillonterningerne. Suppen skal nu småsimre i ca. 20 minutter, til grønsagerne er møre. Ost og fløde tilsættes og suppen bringes i kog.
Er den for tynd, laves en meljævning af mel og vand, som tilsættes under omrøring. Suppen koges godt igennem for at fjerne melsmagen og smages tilslut til med salt og peber. 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Skift hønsebouillonen ud med en grønsags for en vegetarisk udgave

lørdag den 20. september 2014

Lækker marmorkage med et twist

En marmorkage er vist en rigtig farmor-kage, men denne udgave har fået et twist af Nutella og citron. Den syrlige citron gør det rigtigt godt, sammen med den fede søde hasselnøddecreme.

Er du ikke til Nutella, kan du istedet smelte noget god mørkt chokolade og komme i. Det vil osse klæde kagen.

Marmorkage med Nutella & citron.
6 - 8 per.
250 g. Smør
200 g. Sukker
2 tsk. Vanillesukker
4 stk. Æg
250 g. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver

240 g. Nutella
1 tsk. Instant kaffe
1 spsk. Vand, kogende

¾ dl. Citron, saft fra

Smør, sukker og vanille sukker piskes lyst og luftigt. Æggene tilsættes et af gangen og der røres godt mellem hvert. Herefter sigtes mel og bagepulver i dejen og vendes i.
I en ny skål kommes kogende vand, Instant kaffe og Nutella. Halvdelen af dejen røres ud heri. Og i den anden halvdel dej, røres citronsaften i.

Den mørke Nutelladejen kommes i en smurt og meldrysset form - f.x. en sandkageform eller springform på ca. 22 cm i diameter.
Den lyse dej kommes ovenpå, og så kan du, for at få et smukt udtryk i den færdige kage, trække en ske gennem dejen, så de to forskellige farver blandes i et dekorativt mønster.

Bages ved 175o i ca. 60 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://viskalspise.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

fredag den 19. september 2014

Æblerov :-)

Drengene og jeg var på æblerov igår. Thi hi, det var næsten som at være 10 år igen.

Under lufte-turene med drengene, har jeg fundet en dejlig lille klase af æbletræer. Jeg er så heldig, at de står på Mandens arbejdsplads og da de ikke selv benytter sig af dem, så forsyner jeg mig gladeligt.


Kender ikke sorten på æblerne, men de er dejlig sprøde og syrlige.

Cæso holder et skarpt øje med alle håndværkerne, 
der har travlt med at udvide fabrikken. 
Han synes dog de larmer meget.

Smukke Cæso dreng

Æblehøsten

3 kg blev det til i renset vægt - nu lagt på frost. 
Så må vi se om jeg skal have endnu en portion.

torsdag den 18. september 2014

Yoghurt med fersken & knas.

Det er ved at være slut med sæsonen for ferskner. Og har du som jeg, et par rynkede af slagsen liggende tilbage i frugtkurven, er det ofte dem der bliver overset (med vilje ??) og bliver endnu mere kedelige at se på.

Men så fik jeg fik idéen til denne dessert, efter at have set FRU KOFOEDS KØKKEN, hvor Louise havde omdannet et par lækre abrikoser til en skøn morgenmadskompot. 


Yoghurt med fersken & knas.
2 per.
KOMPOT:
4 stk. Ferskner
1 st. Vanille, korn fra
1 – 2 spsk. Sukker
½ dl. Vand

Græsk yoghurt, 10 %

Først laves kompotten:
Start med at sætte noget vand over at koge – jeg koger altid mit vand i elkedlen, for at spare både tid, men osse el. Imens du venter på vandet skal komme i kog, skærer du et kryds i bunden af ferskenerne og lægger dem i en gryde. 
Det kogende vand hældes over ferskenerne og her skal det bare stå et minuts tid. Nu kan du tage ferskenerne op – hvis de er alt for varme at holde på, så spid dem med en gaffel. 
Der hvor du satte krydset i skindet, skulle det nu gerne have løsnet sig, så du nemt kan fjerne det ved hjælp af en pillekniv. 

Herefter skæres de i mindre stykker og stenen fjernes samtidig. Frugtkødet kommes i gryden, hvor du selvfølgelig har hælde vandet ud.
Vanillestangen flækkes, kornene skrabes ud og gnides ud i en spiseskefuld sukker, for at vanillekornene ikke klumper. Dette kommes i gryden, sammen med vandet. 
Det bringes i kog og småsimre i ca. 10 minutter, hvorefter kompotten smages til med sukker og afkøles.


Når det er helt koldt, kommes det i bundet af et glas, der toppes med et par spiseskefulde græsk yoghurt og honning ristet knas på toppen. Server straks.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA, kompotten er
SERVERES MED: HONNINGRISTET KNAS
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 16. september 2014

Spidskåls bombe

Hen over sommeren har blomkåls-bomben været yderst populær - Men da jeg faldt over et temmelig godt tilbud på spidskål (til 5 kr. for dette flotte store et af slagsen) bestemte jeg mig for en udgave med dette istedet.

Mit spidskål var temmelig stort, så jeg valgte at dele det - og alligevel havde Manden og jeg mad til 3 dage i denne portion. Men er I flere eller er dit spidskål mindre, behøver du jo ikke at dele det, men i så fald ville jeg stille det på bunden - altså der hvor stokken er og så pakken farsen og bacon om. 

Da jeg lavede min udgave kogte jeg ikke kålen, men det skal den altså - der var liiige rigeligt bid i. Så det er skrevet i opskriften herunder.

Farsen fordeles om spidskålen.

Bacon pakket om farsen og er nu klar til 1 time i ovnen.

Bomben er nu færdigstegt og skyen blev sigtes for urenheder, koges op sammen med en smule fløde, jævnes med en meljævning og smages til. 

Sådan ser det ud på "bagsiden".

Bomben blev serveret med kartofler, skysauce og PICKLES

Spidskåls-bombe.
5 – 6 per.
½ - 1 spidskål alt efter størrelse
500 g. Svinekød, hakket
1 stk. Løg
2 stk. Æg
2 spsk. Hvedemel
½ - 1 dl. Vand
1 tsk. salt
Peber
2 pk. Bacon, i skiver

De yderste blade fjernes på spidskålet og det koges i ca. 3 minutter i saltet vand. Herefter tages det op, stokken skæresfra og kålen kommes i bunden af et smurt fad.
Til farsen skrælles og hakkes løget. Kødet røres røres sejt med salt. Løg, peber og æg tilsættes og det røres godt. Herefter kommes melet i under omrøring og derefter væsken. Farsen skal have en passende konsistens, ikke for fast og ikke for blød. Den smages til med salt og peber.

Herefter fordeles farsen ovenpå spidskålen i et jævnt lag og dækkes med baconskiverne. Der tilsættes vand i bunden af fadet, som bruges til saucen

Steges i ovn ved 200o i ca. 60 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: Kogte kartofler, skysauce og PICKLES
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 15. september 2014

En erfaring rigere

Så har jeg fået pelset basilikumplanten lidt - faktisk lige et minut inden den gik i blomst....pyyyhhhaaaa, for i mit sidste INDLÆG om basilikummen skrev PIA at jeg skulle nok ikke lade det ske- i fare for at køkkenet ville komme til at stinke af kattepis.....jaja i så fald ville jeg sikkert bare give "Den Norske Idiot" skylden, velvidne at det jo ikke er mere et et par måneder siden, han var hos Dyrlæge Anne og blive fixet.....haha.



Nå, men jeg har jo en lille liste over hvad jeg skal prøve med basilikumebladene - ud over i mad selvfølgelig - og dette blev så projekt tørret basilikum.

Jeg havde selvfølgelig læst på nettet at det bliver ikke godt for de irriterene  æteriske olier forsvinder. Og så er det nu at jeg ikke kan fatte, hvorfor jeg ikke bare tror på at det er helt rigtigt det jeg læser og derfor ikke behøver at afprøve alting selv !!!

Nå, men af skade bliver man jeg IGEN klog. Jeg smed de fint pillede blade på en bageplade, ind i ovnen, stillede temperaturen på lavere end 50 grader - altså så den ikke viser nogle grader og så tørrede jeg bladene til de var helt knastørre, jeg rodede rundt - lukke fugtigheden ud af ovnen. Og da de var helt tørre knuste jeg dem.......og smagte.......de smagte godtnok ikke af meget basilikum.

Nu er de smidt i bagerst i skabet for skamme sig - har ikke helt overvejet hvad jeg skal gøre ved det, for jeg er temmelig tøsefornærmet ;-)

Og en erfaring rigere og derfor vil mine anbefaling til dig være IKKE at prøve at konservere dine fine basilikumblade ved at tørre dem i ovn.

Så er den strøget på tjeklisten ü