tirsdag den 26. maj 2015

Tillykke med fødselsdagen

Sidste mandag fyldte Watson 1 år. Og det skulle vi jo selvfølgelig fejre, det er jo stort når ens barn runder den første fødselsdag :-D




Drengene blev forkælet med massere af gaver. Der var godbidder, energistave (tørrede tyrediller - som er en stor favorit), samt diverse bamser - både med og uden lyd. Alt vagte stor begejstring :-)


Farmand lavede lagkage. En til dem hver selvfølgelig. De bestod af sandwichbrød, masser af leverpostej, flødeskum og pølser.


Og så blev der guffet igennem.





"Mon den på den anden tallerken smager lige så godt" tænkte Watson :-D



Godt Mormor kan hjælpe - der er ikke så nemt, når man er en halvgammel dreng, med ikke så mange tænder tilbage :-)





"Jeg kan helt selv" Siger Watson :-)



"Uhhhmmmm det smager bare godt" :-)



En meget træt fødselsdags dreng, der sover sammen med sin elskede tyrediller.


Selv dagen efter blev der boblet igennem :-)

mandag den 25. maj 2015

Smuk grøn ramsløgsmør

Jeg havde ellers bestemt mig for ikke at lave nye indlæg, før jeg var færdig med hele mit INGREDIENS-LISTE-INDELING-HALLØJ. Men jeg må nok indrømme at det er et liiiidt større arbejde end jeg først troede, selvom det er arbejde lige efter min ODC-hjerne :-P 

Så fordi min hjerne trænger til en pause, skal du da helt sikkert forkæles med en kryddersmør med sæsonens allerfineste urt.


Ramsløgsmør.

100 g. Smør
50 g. Ramsløg blade
1 – 1½ tsk. Citron - saft fra
Salt
Peber

Smørret tages ud af køleskabet 3 – 4 timer, før du skal røre bruge det.

Ramsløgsbladene skylles og dyppes tørre. Brug gerne stænglerne osse.

Smør og ramsløg kommes i minihakkeren og blendes til bladene er helt finthakkede. Smørret smages til med citronsaft, salt og peber.

Det rulles til en pølse i et stykke husholdningsfilm. Lægges tilbage i køleskabet, så det kan trække smag, men osse får at det bliver fast i konsistensen igen.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: På madbrød, i en bagekartoffel, på en bøf
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
OPDATERET: April 2017

lørdag den 2. maj 2015

Kokosis

Manden er blevet forkælet med denne uges weekendguf - han ELSKER nemlig kokosis. 

Vores sidste forsøg med at lave kokosis, gik ikke særlig godt. Men denne udgave er både godkendt, og ifølge ham, yderst fremragende - han udbrød flere gange undervejs: "Den er perfekt, du må ikke rette i opskriften" :-D 
Så ved man at man har lavet noget godt :-D

Kokosis pyntet med lidt GRANATÆBLESIRUP
Kokosis.
Ca. 1 liter
1 ds. Kondenseret mælk, sødet
1 stor ds. Kokosmælk (Ikke light)
2 dl. Piskefløde
1 dl. Mælk
1 nip Salt

Kokosmælk og kondenseret mælk røres sammen til en ensartede masse, mælk og piskefløde røres i, sammen med et lille nip salt.

Nu skal det på frost. Det kan enten indfryses i en form direkte i fryseren. Den kondenserede mælk skulle gøre at der ikke vil blive dannet iskrystaller, så egentligt burde det ikke være nødvendigt at røre i isen hver halve time.

Jeg frøs min i ismaskinen, den kørte ca. 50 minutter til den havde softice konsistens, så over i en plastbøtte og i fryseren

Tag den ud en halv times tid før servering, så får den, den bedste konsistens.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egne opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -