søndag den 22. maj 2016

Se lige hvad jeg har lavet

 ...(og spist :-P )



Herhjemme i Casa Fangel er ugen veloverstået for to styks fødselsdags-børn, der åbenbart har været både søde og artige. 

Ihvertfald set ud fra vejret. Vi (Watson & jeg) havde ellers spået at der ville komme snestorm hen over Fyn fra i onsdags, hvor Watson fyldte 2 år. Og så først slutte fredag ved midnat, når min fødselsdag sluttede :-D Men vejret har været skønt, så vi har virkelig været artige :-D

Watson fejrede vi med ekstra lækker mad (hvis det overhoved kan lade sig gøre) Og så fik han lov at slikke piskeriset fri for flødeskum - lidt ekstra flødeskum faldt der vist osse af.

Det var meningen at vi skulle have holdt fødselsdag i fredags, for den nærmeste familie. Men den har vi måtte udskyde på ubestemt tid, da både Mandens helbred og mit hoved overhovedet ikke er på toppen i disse dage. 
I stedet blev det en stille rolig fødselsdag for mig herhjemme i Casa Fangel, med afslapning og store røde bøffer til aftensmaden.

Gaver det fik jeg også et par stykker af. Af Manden og drengene fik jeg Tefal Snack Collection. En ting jeg virkelig har ønsket mig LÆNGE. Jeg synes det er så smart at pladerne deri kan udskiftes og derved bruges til flere forskellige ting. Det gør at jeg nu kan minimere min meget store maskinpark med et par stykker :-P

Derudover fik jeg et mandolinjern, hvor jeg selv kan indstille tykkelsen på. En ting som også stod på ønskelisten.


Når jeg nu havde ønsket mig den Tefal-ting så længe, var jeg jo "tvunget" til at afprøve det med det samme :-P Så derfor det blev det til en omgang belgiske vafler.



Belgiske vafler med citron & vanille.
Ca. 8 stk.
300 g. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
1 knsp. Salt
75 g. Sukker
1 stk. Citron, skal fra (5 gram)
½ tsk. VANILLEPULVER
100 g. Smør
2 stk. Æg (L)
½ l. Mælk

Smørret smeltes og afkølet let.

Æg og mælk piskes sammen.

Alle de tørre ingredienser blandes sammen og æggeblandingen røres i, sammen med smørret. Du skal røre/piske til du har en ensartede konsistens. Jeg gav det lige en tur med stavblenderen.

Herefter bages vaflerene til de er sprøde og gyldne.


TIPS: 
Har du ingen vanillepulver, kan du bruges kornene fra 1 stang vanille istedet




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Folder fra Tefal
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Marmelade, sukker, flødeskum, is
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

2 kommentarer:

  1. Hej søde L :-D

    Stort tillykke til dig og kampvognen.

    Knus Pia

    SvarSlet