tirsdag den 11. juli 2017

Tomatsalat med fersken

Vi spiser meget gerne tomatsalat til vores grillmåltider herhjemme. Det er nemt at lave og smager fantastisk. 

Da vi fik kebabspydene som du fik OPSKRIFTEN på forleden, peppede jeg tomatsalaten op med et par doughnut ferskner, også kaldet paraguaysos. Det var et genialt indspark, de gav nemlig salaten en ekstra sødme og smagsnuance. 

Tomatsalat med fersken.
4 per.
500 g. Cocktail tomater
½ stk. Agurk
2 stk. Doughnut ferskner
100 g. Feta
½ stk. Rødløg
20 bl. Basilikum
2 spsk. Mørk balsamico eddike
Sukker
Salt
Peber

Tomaterne deles i kvarte. Agurken skæres i små tern. Fersknerne skæres fri af stenene og kødet skæres i små tern. Fetaen deles i mindre stykker. Løget hakket fint. Og basilikumbladene plukkes af planten.

Alle disse blandes sammen, gives et drys salt og peber et lille drys sukker og balsamico eddiken hældes over. Salaten vendes sammen og serveres.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: KEBABSPYD
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar