tirsdag den 28. februar 2017

Vinterslaw

Imorgen siger kalenderen 1. marts og det betyder officielt at så er det forår. Det betyder osse at sæsonen for grønkål er ovre. Selvfølgelig skal og kan sæsonerne ikke stilles op med en lige linie, men skal tages med et gran salt. Du kan se mine sæsonlister HER.

Dette bliver så denne vinters sidste opskrift med rå grønkål - en ingrediens jeg kommer til at savne. Men jeg har læst mig frem til, at man allerede skulle kunne nippe de små første friske skud af til sommer. Og jeg har jo planer om at sådan et par stykker skal bo i min have dette år 😍

Vinterslaw.
2 – 3 per.
150 g. Spidskål – renset vægt
50 g. Grønkål – renset vægt
1 stk. Æble – jeg brugte Granny smith
1 stk. Avocado
25 g. Solsikkekerner
25 g. Græskarkerner
25 g. Tranebær - tørrede

DRESSING:
200 g. Græsk Yoghurt 2%
1 tsk. Sukrin – eller anden sødning
Salt
Peber

Solsikke- og græskarkerner ristet på en varm pande uden fedtstof, til de er gyldne, herefter afkøles de og blandes med tranebær.

Stokken og de yderste grimme blade fjernes på spidskålen, herefter snittes den fint.

Grønkålen skylles godt, gerne i flere hold koldt vand, bagefter slynges den tør og hakkes fint.

Æblet deles i fire og når kernehuset er fjernet, skæres det i tern på ca. ½ x 1 cm.

Avokadoen halveres og stenen fjernes. Skallen fjernes og den skæres i tern på samme størrelse som æblerne.

Alle ingredienserne til dressingen røres sammen og smages til inden at det vendes sammen med kål, æble, avokado og kerner - gem lidt af kerneblandingen til pynt. 

Lad gerne salaten stå og trække et par timer inden servering.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Spidskål, grønkål
HF3: -
HF4: Æble
FEDT: Avokado, kerner
DRESSING: -
MÆLK: Græsk yoghurt
SMAG: Sukrin


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 27. februar 2017

Tortilla tårn

Idag får du en nem og hurtig hverdags ret. Den kan være klar på under en time, hvor den halvdelen af tiden passer sig selv i ovnen. Den tid kan du jo bruge at dække bord, lave salaten, smøre madpakker, tømme opvaskemaskinen - ja hvad ved jeg 😊

Du finder mere inspiration til andre retter med hakket okeskød HER.

Vi fik GRØNKÅLSRÅKOST MED ANANAS & PEANUTS og cremefraiche til.


Tortilla tårn.
Ca. 4 – 5 per.
500 g. Hakket oksekød
150 g. Løg
5 fed Hvidløg
1 gl. Taco sauce - hot, á 230 g.
275 g. Majs
1 tsk. Spidskommen - stødt
½ tsk. Koriander - stødt
1 spsk. Oregano - tørret
Salt
Peber
Olie – til stegning

YDERLIGERE:
5 stk. Tortilla wraps - store
1 gl. Taco sauce - mild, á 230 g.
300 g. Ost - revet
1 spsk. Oregano - tørret

KØDSAUCEN:
Løg og hvidløg pilles og hakkes fint. De svitses i olie i en gryde, hvorefter oksekødet tilsættes og svitse med.

Tacosauce og majs tilsættes og blandingen skal nu småsimre i ca. 5 minutter, inden den smages til med krydderierne.

SAMLING:
En smurt springform (uden bund og med en diameter på 24 cm.) stilles på i en bradepande beklædt med bagepapir.

En wrap lægges i bunden af springformen. Den smørers med en spiseske af den milde Taco sauce, inden en ¼ del af kødsaucen fordeles derpå. Der drysses med en smule ost, inden der lægges endnu en wrap ovenpå.

Dette gentages 3 gange mere og på den øverste wrap (toppen) smøre du det sidste Taco sauce, drysser med det sidste ost og en smule oregano.

Gratineres ved 200o i ca. 20 – 25 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 25. februar 2017

Krydderkage i bradepande

Trænger vi ikke til noget kage ???

Det gør jeg ihvertfald - jeg trænger til S.U.K.K.E.R for at komme igennem denne lørdag. Natten til idag har bestået af en ultra let søvn, hvorfra jeg vågnede, da klokken var 05.00 til en lille syg Ejnar 😟  Hans vejrtrækning var overfladisk, han rallede, rystede og have uro.

Så afsted til Dyrlægen med os. Det viste sig at han havde feber - 40,5. Men da det var kommet indefor så forholdsvis kort tid, mente Dyrlægen ikke, at det var sikkert at en blodprøve ville påvise hvad han fejlede. Han mente dog at det var en infektion. Så den lille dreng fik en febernedsættende injektion, en med antibiotika og en smertestillende. Og for det ikke skal være løgn fik han også lige en vanddrivende inden vi kørte hjem - 4 stik skulle min lille dreng ha´. Men han var bare SÅ sej - tog det hele i stiv pote 🐾

Han blev undersøgt på kryds og tværs. Og da Dyrlægen ikke kunne høre hans hjerte på grund af vejrtrækningen, synes han at vi for en sikkerheds skyld skulle tage et røntgen, for at udelukke at det var forstørret. Og så fik moderen ondt i maven 😱

Jeg er temmelig sikker på at tidligere ejer har tabt Ejnar på et tidspunkt. Han bryder sig ikke om at blive løftet og stresser når vi gør det - det er dog blevet meget bedre i den tid han har boet hos os. 

Men ved røntgenbilledet skulle han ligge på siden til det ene billede og ryggen til det andet. Vi nåede kun et enkelt billede - han stressede, halsede endnu mere og tungen blev blå med det samme (Den franske bulldog kan være sart med deres luftveje, på grund af den flade snude) men Dyrlægen var vaks så han kom ind på operationsbordet og fik for en sikkerheds skyld ilt, mens vi kiggede på billedet.

Gudskelov var der intet galt med hjertet. Han havde derimod lidt fortættelse i bronkierne og derfor fik han også den sidst injektion med det vanddrivende for at undgå evt. vand i lungerne.

Da der var blevet skrevet journal og regningen betalt, var der gået en times tid og vi kunne allerede se små fremskridt. Han virkede ikke så varm på øre og krop mere, så temperaturen var nedadgående. Vejrtrækningen blev osse langsomt bedre.

Da vi kom hjem fik forældrene lidt at mad, inden at vi alle fire i seng for at sove lidt. Ejnar puttede sig ind til mig og faldt i søvn 💗 Han havde ikke ville ligge ned siden om natten, helt sikkert fordi det var svært for ham at trække vejret.

Da vi stod op fik drengene mad og han spiste gladeligt halvdelen af sin daglige ration, men moar håndfodrede ham også 💗 
Lige nu ligger han her på bordet ved siden af mig og sover. Vi håber på en rolig nat, hvor vi alle får noget søvn, inden vi skal ringe sammen med vores Dyrlæge imorgen om Ejnars tilstand.

Hænger du stadig på ??? Det er kagetid 😄


Krydderkage i bradepande.
Ca. 25 stk.
800 g. Hvedemel
4 tsk. Bagepulver
2 spsk. Kanel - stødt
4 tsk. Ingefær - stødt
4 tsk. Nelliker - stødt
3 tsk. Kardemomme - stødt
2 tsk. Muskat - stødt
800 g. Farin
2 stk. Hvidtøl – i nød, kan en almindelig øl sagtens bruges
Mel – til formen

GLASUR:
25 g. Usødet kakao
225 g. Flormelis
Vand

Mel, bagepulver og krydderier blandes sammen. Øllet piskes i, hvorefter farinen tilsættes og dejen røres jævn og uden klumper.

En bradepande (37 x 39 cm) smøres, drysse med mel og dejen fordeles heri.

Bages ved 175o i ca. 50 - 60 minutter – prik i den for at se om den er gennembagt. Hænger der dej ved skal den bage lidt mere.

Kages afkøles.

Når kagen er helt kold røres glasuren sammen. Start med at røre kakaoen ud i 3 spiseskefulde lunkent vand. Når de største klumper er væk tilsætter du flormelissen, som røres ud i kakao-vandet.
Du vil sikkert få brug for mere væske, men tilsæt kun en spiseskefuld af gangen, da det er nemt at overdosere. Glasuren skal have en tyk sej konsistens, men være til at fordele ud på kage.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 21. februar 2017

Sæson - Import

Det er jo ikke alt frugt og grønt som vi kan dyrke her i Danmark. Det er vores klima simpelten ikke til - i stedet importerer vi fra hele verden. I dette indlæg få du en liste over, hvornår de importerede råvarer har sæson.

Råvarerne der står med grå ellergrøn skrift er links. Via dem kan du trykke dig videre til en side med alle mine samlede opskrifter med pågældende råvare 😉

Grillet ananas salat

GRØNT:
Aubergine – hele året
Avokado – hele året
Batat (også kaldet sweet potato / søde kartofler) - hele året 
Kinaradisse - hele året


FRUGT:
Abrikos – maj, juni, juli, august
Ananas – hele året
Appelsin – hele året
Blodappelsin – janunar, februar, marts
Banan – hele året
Cantaloup melon – hele året
Carambole – hele året
Citron – hele året
Clemmentin – november, december, januar, februar, marts
Dadler (tørret) – hele året
Fersken – juni, juli, august, september
Figner (friske) – juli, august, september
Figner (tørret) - hele året
Granatæble – oktober, november, december, januar, februar
Grapefrugt – hele året
Honningmelon – hele året
Kaki – oktober, november, december, januar, februar
Kiwi – hele året
Kokosnød – hele året
Lime – hele året
Mandarin – november, december, januar
Mango – hele året
Nektarin – maj, juni, juni, august, september
Papaya – hele året
Passionsfrugt – hele året
Vandmelon – april, maj, juni, juli, august, september
Vindrue – hele året


BÆR:
Ananaskirsebær – hele året





INFO:
KILDE: www.raavareguiden.dk, www.aarstiderne.com, www.vom.dk, http://sanker.dk, www.groenttorvet.dk, www.2gangeomugen.dk, http://m.fisketegn.dk/ http://hafiska.dk

mandag den 20. februar 2017

Grønkålsråkost med ananas & peanuts

Måske du tænker "Kan hun virkelig finde på flere salat med GRØNKÅL ??"

Svaret er JA - jeg elsker grønkål, specielt i salat. Faktisk så har jeg planer om at forsøge mig med et par stokke i haven i år. Tænk sig at kunne gå ud i egen have og plukke frisk grønkål.......jeg glæder mig allerede og håber ikke at sommerfugle-larverne, når at æde det hele før mig.

Grønkålsråkost med ananas & peanuts.
Ca. 4 per.
85 g. Grønkål – renset vægt
300 g. Gulerod
1 ds. Ananas
100 g. peanuts

DRESSING:
4 spsk. Olie – jeg brugte raps
1 stk. Lime, saft fra
5 spsk. Ananas saft
Salt
Peber

Grønkålen skylles godt, gerne i flere hold koldt vand. Herefter slynges den tør og hakkes fint.

Guleroden skrælles og rives groft

Ananassen drænes for væske – husk at gemme den.

Grønkål, gulerod og ananas blandes.

Alle ingredienserne til dressingen piskes sammen og vendes sammen med salaten. Den smages til og drysses med peanuts.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: TORTILLA TÅRN
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

søndag den 19. februar 2017

Blomkålsvafler

Jeg havde en rest (eller faktisk halvdelen) af min BLOMKÅLSMOS MED PARMESAN til overs og ikke lige nogle madplaner, hvor en den passede ind. Istedet valgte jeg at den skulle vafles. Og med godt resultat - jeg er faktisk mere vild med mosen i den vaflede udgave.

Har du ikke en færdigkogt mos og ikke lige magter at koge og afkøle den, så kan du godt hoppe over et lavere gærde 😇 Istedet kan du blende/rive din rå kål helt fint. Og herefter blande det med flødeost,  revet parmesan, FiberHusk og æg. Lad igen dejen stå og samle sig inden de bages som beskrevet nedenfor. 

Blomkålsvafler.
6 stk.
MOS:
250 g. Blomkål – renset vægt
25 g. Parmesan
15 g. Flødeost med hvidløg
Salt

YDERLIGERE:
2 stk. Æg (M/L)
1 spsk. FiberHusk
Salt
Peber

Start med mosen:
Kålen deles i mindre stykker – brug også gerne stokken og det hvide på dækbladene. Det kommes i en gryde, dækkes med vand og bringes i kog. Kålen koges mør, jo mindre stykker du har delt dem i jo mindre kogetid, men beregn ca. 10 – 15 minutter.

Herefter hældes vandet fra og gryden med kålen i stilles tilbage på det varme blus et øjeblik for at dampe det sidste vand væk. Herefter gives det en tur med stavblenderen til det har en jævn konsistens. Parmesan, delt i mindre stykker (evt. revet) og flødeost tilsættes mosen og piskes ud heri til en jævn masse. 

Mosen afkøles, inden at den røres sammen med FiberHusk og æg. Den smages til en ekstra gang. Lad den stå 5 – 10 minutter, så FiberHusken suger væsken og dejen samler sig.

Bages i vaffeljernet i ca. 7 – 8 minutter - brug pladen til "belgiske vafler".
Pas på med at åbne vaffeljernet for tidligt, har dejen ikke fået nok ødelægger du nemt vaflen.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Blomkål
HF3: Æg
HF4: -
FEDT: Parmesan, flødeost
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: -


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: I stedet for brød
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 18. februar 2017

Semlor - svenske fastelavnsboller

Næste søndag er det fastelavn. 

Måske du er ved at planlægge stor udklædnings fest og tønde-slåning for nabolaget, venner og deres børn. Måske står du om mangler K.A.G.E.N. dertil, eller fastelavnsbollen 😝 

Den får du så af mig idag. Det bliver den svenske udgave som hedder semlor. Det er en gærbolle med marcipanmasse og flødeskum i.....Jeg lover dig de er gode 💗

Har du brug for anden inspiration til fastelavnsboller, så lavede jeg sidste år en udgave af WIENERDEJ MED FLØDESKUM og tidligere en GAMMELDAGS MED CREME.


Semlor – svenske fastelavnsboller.
10 stk.
DEJ:
25 g. Gær
2½ dl. Mælk
80 g. Smør
75 g. Sukker
1 tsk. Kardemomme – stødt
1 nip Salt - fint
Ca. 450 g. Hvedemel
Æg – til pensling

FYLD:
125 g. Marcipan – jeg bruger Ren rå
100 g. Fyld fra bollerne
50 g. Mandler
1½ dl. Mælk

4 dl. Piskefløde
1 st. Vanille
Flormelis – til pynt

Start med at lave dejen:
Smørret smeltes og afkøles.

Mælken lunes til den er lillefinger-varm og gæren opløses heri. Sukker, salt, kardemomme og smør røres i, hvorefter hvedemelet tilsættes af flere gange – den må gerne klistre en lille smule.

Dejen æltes smidig i ca. 10 minutter, hvorefter den dækkes til og stilles et lunt sted til hævning. Den skal nå dobbelt størrelse, det kan tage alt mellem 30 til 60 minutter, alt efter hvor varmt du har det.

Herefter slås dejen ned og deles i ti lige store portioner. Disse formes til boller, dækkes til og skal igen hæve til dobbelt størrelse.

Bollerne pensles med sammepisket æg.

Bages ved 225o i ca. 10 – 12 minutter.

Herefter afkøles de på en bagerist.

Fyldet klargøres:
Vanillestangen halveres og kornene skrabes ud, de piskes sammen med fløden til en stiv skum og kommes i en sprøjtepose med stjernetyl i.

Marcipanen rives groft. Mandler hakkes fint. Indmaden i bollerne skrabes ud. Det er nemmest med en gaffel. Lad der ca. være 1 cm. fyld tilbage ud til kanten af bollen.

Marcipan, mandler og indmad røres sammen med mælken til en cremet konsistens, lad den stå 5 – 10 minutter, så brødet kan suge mælken.

Samling:
Lige inden servering sprøjtes der en ring af flødeskum rundt bunden på den kant af indmad du har ladet siddet. Ovenpå sprøjtes endnu en flødeskumsring.

Marcipanfyldet fordeles inden i hullerne, toppen lægges på og de drysses flormelis – dette gøres gennem en sigte.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Bollerne er uden fyld
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

onsdag den 15. februar 2017

Pastasalat med grønkål

Idag får du opskriften på verdens bedste-vinter-pasta-salat - intet mindre !! Det kræver dog lige at du, som jeg, er vild med både pasta, grønkål og pesto 😉 

Du kan gøre salaten sundere ved at skifte pastaen ud til en grov variant - jeg er dog blevet enig med mig selv om at for mig er livet for kort til fuldkornspasta 😝 Jeg synes simpelten ikke at det smager særlig godt, at jeg spiser pasta så sjældent og får rigeligt fuldkorn fra andre fødevarer, at det går nok. Men brug din favorit og lov mig at du giver denne salat en chance, for den er altså ret god 💗


Pastasalat med grønkål.
4 per.
250 g. Pasta, tørret
125 g. Grønkål – renset vægt
100 g. Feta 19%
Salt
Peber

Pastaen koges efter anvisningen på emballagen i godt saltet vand. Bagefter afkøles og afdryppes de.

Imens skylles grønkålen, gerne i flere hold koldt vand, inden at det slynges tørt og hakkes fint.

Pasta, grønkål og pesto røres sammen, feta smuldres over og salaten smages til med salt og peber.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Grønkål
HF3: -
HF4: Pasta
FEDT: Pesto, feta
DRESSING:
MÆLK: 
SMAG:


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 13. februar 2017

Blomkålsmos med parmesan

Vil du gerne snige lidt ekstra grønt ind i måltidet eller blot undgå alt for meget stivelse, er det oplagt at skifte den almindelige mos ud med en variant lavet kun af grønsager. 

Jeg har så endelig langt om længe fået afprøvet den ret så populære blomkålsmos. Jeg proppede den godt med parmesan og serverede den til en ganske almindelig MILLIONBØF og SYLTEDE RØDBEDER - mums 💗


Blomkålsmos med parmesan.
2 per.
500 g. Blomkål – renset vægt
45 g. Parmesan
25 g. Flødeost med hvidløg
Salt

Kålen deles i mindre stykker – brug også gerne stokken og det hvide på dækbladene. Det kommes i en gryde, dækkes med vand og bringes i kog. Kålen koges mør, jo mindre stykker du har delt dem i jo mindre kogetid, men beregn ca. 10 – 15 minutter.

Herefter hældes vandet fra og gryden med kålen i stilles tilbage på det varme blus et øjeblik for at dampe det sidste vand væk. Herefter gives det en tur med stavblenderen til det har en jævn konsistens. Parmesan, delt i mindre stykker (evt. revet) og flødeost tilsættes mosen og piskes herud i, hvorefter den smages til og servers.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Blomkål
HF3: -
HF4: -
FEDT: Parmesan, flødeost
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: -


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Tror det bliver ”vandet”
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

søndag den 12. februar 2017

Rødbedesalat med hindbær

Forleden da jeg var nede for at handle, lå der en bakke med de smukkeste hindbær - de måtte simpelthen med hjem. Osse selvom at de overhovedet ikke er i SÆSON nu. 

Men jeg vidste at der hjemme i køleskabet lå en rest kogte rødbeder og lidt feta som de helt sikkert skulle passes op med. Det kom der denne faktastiske salat ud af - nu glæder jeg mig blot endnu mere til sommer, hvor min egen hindbærplante forhåbentlig giver en masse skønne bær. 

Forøvrigt så smagte disse her faktisk ret godt 😇 Ikke sure og intetsigende som mange andre frugter, bær og grønt udenfor sæson gør.


Rødbedesalat med hindbær.
2 – 3 per.
350 g. Rødbede
125 g. Hindbær
75 g. Feta 19%
50 g. Mandler

DRESSING:
2 spsk. Rapsolie – til Sensekost 18 gram
2 spsk. Mørk balsamicoeddike
1 tsk. Sukrin – eller anden sødning
Salt
Peber

Rødbederne børstes fri for jord og skylles. De koges møre – tiden afhænger af størrelsen. De små skal ca. have 30 minutter og store ca. 45 – 60 minutter.

Herefter overhældes de med koldt vand, skrællen kan nu nemt smuttes af og enderne skæres væk. Rødbederne afkøles.

Imens ristes mandlerne gyldne på en varm pande uden fedtstof og afkøles.

Rødbederne skæres de i små tern på ca. 1 x 1 cm.

Feta skæres i tern på samme størrelse.

Hindbærrene skylles og duppes tørre.

Ingredienserne til dressingen piskes sammen.

Salaten samles forsigtigt så bærerne ikke ødelægges, dressingen dryppes over og der smages til med salt og peber. Salaten må gerne trække et par timer inden servering.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Rødbede
HF3: -
HF4: Hindbær
FEDT: Mandler, feta, olie
DRESSING:
MÆLK: 
SMAG: Eddike, sukrin


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 11. februar 2017

Hvid chokolademousse med passionsfrugt

Er du en af dem der skal fejre kærligheden på tirsdag, så får du idag den oplagte dessert at servere for din udkårne 💕 

Vi fejre ikke Valentine dag herhjemme - generelt fejre vi vist ikke særlig mange ting - udover jul og fødselsdage (inklusiv hundenes fødselsdage) 😜 Men vi kan næsten altid finde en anledning til at lave lidt lækkerier. 

Desserten som du får opskriften på idag er fra vores nytårs menu. Jeg havde to kriterier da jeg skulle vælge desserten til nytårsaften; den skulle kunne bruges til en Valentine dessert og indeholde piskefløde, fordi jeg havde noget i køleskabet der allerede var indkøbt. 

Det kom der denne skønne sag ud af, den smager fantastisk med den søde fede mousse og syrlige sauce på toppen. Den er nem at gå til - frygt ikke husblassen, og som en ekstra lille gode, så kan du sagtens laves den dagen før den skal bruges. Gode argumenter ikk´??




Hvid chokolademousse med passionsfrugt.
6 port.
MOUSSE:
150 g. Hvid chokolade
2 ½ dl. Piskefløde
4 stk. Æggeblommer (M/L)
40 g. Sukker
3 tsk. Citronsaft
2 bl. Husblas

SAUCE:
2 dl. Passionsfrugt – svarer ca. til 8 – 10 stk.
1 spsk. Sukker
1 tsk. Maizenamel

Husblassen lægges i blød i koldt vand i mindst 10 minutter.

Chokoladen hakkes og smeltes forsigtigt over vandbad – pas på at den ikke skiller.

Fløden piskes til en blød skum.

Æggeblommer og sukker piskes hvidt og luftigt.

Nu er det vigtigt at alt er klart inden du giver dig i kast med resten. Altså sprøjtepose, serverings-skåle, dejskraber osv. ligger fremme på bordet.

Den smeltede chokolade røres ud i æggesnapsen, til det har en jævn og glat konsistens.

Så er du klar til at fiske husblassen op af vandet, med det vand der hænger ved – altså det skal IKKE vrides :-) Det kommes i en gryde og smeltes ved svag varme under omrøring, til det bobler i bunden.

Gryden tages af varmen og lidt af fløden kommes i husblassen, under omrøring, for at udligne temperaturforskellene.

Herefter hældes husblassen i chokoladeblandingen under konstant omrøring. Og tilslut vendes flødeskummet i. Desserten anrettes nu i portionsglas – jeg synes det er nemmest måde at gøre det på er at komme moussen i en sprøjtepose og så fordele moussen i glassene.

De stilles på køl minimum 3 – 4 timer til den har sat sig.

Passionsfrugterne halveres og frugtkødet skrabes ud. Du skal ende ud med at have 2 dl.
Frugtkødet kommes i en lille gryde sammen med sukker og Maizenamel. Dette varmes op, under omrøring, til det tykner. Så smages saucen til – den skal være godt syrlig for moussen er meget sød. Herefter afkøles den og anrettes oven på moussen.


TIPS: Moussen kan med fordel laves dagen før servering, så det kun er saucen der skal laves og anrettes.


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Moussen: www.isabellas.dk - Sauce: http://majavase.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Ved en glutenfri udgave, så husk at tjekke indholds fortegnelsen på chokoladen for gluten

tirsdag den 7. februar 2017

Rodkost

Egentlig bare en vejledning til en superlækker sammensætning af rødder 💗 Ihvertfald en af vores yndlings-tilbehør i Casa Fangel denne vinter - ingredienserne er en del af vores basis-lager.


Rodkost.
3 per.
350 g. Gulerod
250 g. Knoldselleri
2 – 3 stk. Æble - syrlige
Saft af ½ citron
Salt
Peber

Gulerødder og selleri skrælles og rives groft. Æblerne rives groft med skrællen på. Citronsaften hældes over råkosten, der drysses med salt og peber og salaten vendes rundt.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Gulerod, selleri
HF3: -
HF4: Æble
FEDT: -
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: Citron, salt og peber


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 6. februar 2017

Sensekost - dagbog 15

Det var så mine første 15 dage på Sense, som du nu endelig har fået kostdagbøgerne over. Denne 15. dag bliver så også den sidste som jeg laver som dagbog - jeg glemmer simpelthen at få taget billeder, men nu ligger det efterhånden osse på rygraden hvad og hvor meget jeg skal spise til hvert måltid. 

Men jeg spiser stadig Sensekost(ish) og nye opskrifter kommer der selvfølgelig til, hvori jeg vil skrive håndfulde, fedt, mælk og så videre. Derudover har jeg lavet en fane øverst oppe der hedder SENSE, klikker du derind vil du kunne finde både link til opskrifter og dagbøgerne.

Og har du spørgsmål er du altid velkommen til at sende mig en MAIL 💗


MORGEN:
Rugbrød med ost, gnavegrønt, samt skyr med hytteost og NØDDECRUNCH.

HF 1 – 2: Gulerod
HF 3: Hytteost
HF 4: Rugbrød
FEDT: 2x nøddecrunch
DRESSING: -
MÆLK: 1½ dl. Skyr
SMAG: -



FROKOST:
Rugbrød med hamburgerryg, avokado og hytteost, hertil gnavegrønt.

HF 1 – 2: Gulerod, tomat (ej på billedet)
HF 3: Hamburgerryg, hytteost
HF 4: Rugbrød
FEDT: Smør, avokado
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: -



AFTEN:
BBQ skinke culotte, dampede ærter & SQUASHGETTI med BASILIKUM PESTO. Chokolade til dessert (ej på billede)

HF 1 – 2: Squash, ærter
HF 3: Svinekød
HF 4: - i stedet ½ x ekstra HF3 + ekstra grønt
FEDT: 2x pesto, 1x chokolade
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: -



 Du kan se mit ind HER, hvor jeg kort fortæller om hvad sensekost er.