tirsdag den 20. maj 2014

Undskyld..........

Jeg håber virkelig ikke, at jeg skræmmer jer væk, med alle mine frustrationer og problemstillinger. Jeg ved, at der har været en del af dem de sidste mange måneder. Men jeg gennemgår bare så mange svære ting i øjeblikket. Og bloggen her er mit frirum for ord og tanker. Og en slags dagbog/mindebog samtidig. 

Jeg havde virkelig en off dag igår. Og plejer faktisk at være den primære grund ti,l at I intet hører fra mig overhovedet. Når jeg har det rigtig skidt eller er møg ked, murer jeg mig inde.

En dag som igår, lå jeg det meste af dagen bare på sofaen. Humøret var i bund og kroppen bar og bærer stadig idag præg af at have tiltusket sig noget sygdom - igen igen. ØV.

Selvom jeg stadig har det skidt, er humøret lidt bedre idag, måske fordi jeg har fødselsdag :-) Og i skrivende stund (kl. 22.09) er Manden på vej hjem fra job, og vi skal lige nå at hygge lidt inden vi skal til sovstrup.

Men en lækker lille sag, skal I sandelig ikke snydes for. Bilka, Føtex og Netto har her i maj måned friske hindbær til kun 10 kroner. Og det er jo bare noget, der skal benyttes, ikk?

Spinatsalat med hindbær.
2 per.
50 g. Spinat, frisk
14 stk. Basilikum, blade, groft revne
75 g. Hindbær, friske
40 g. Abrikos, tørrede, i tynde strimler
30 g. Mandler

Dressing:
2 tsk. Olivenolie
1 ½ tsk. Hvid balsamico eddike
2 tsk. Akacie honning
Salt
Peber

Mandlerne ristes på en tør varm pande til de er gyldne og afkøles herefter. Alle ingredienserne til dressingen piskes sammen og den smages til.
Spinat-  og basilikumbladene blandes sammen og fordeles på bunden af et fad, der drysses med abrikos, hindbær og mandler og lige inden servering dryppes dressingen over.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.soendag.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: KYLLINGENUGGETS
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

6 kommentarer:

  1. For den da ..... det ser da for godt ud :-) Igen tillykke med dagen og tak fordi du deler dine tanker og dine dejlige opskrifter med os :-D

    SvarSlet
  2. Kære dig <3 du skal ikke undskylde - fordi du har det skidt,er træt eller andet!
    Du er en ener & vi er mange, som følger din rejse igennem livets "til tider uoverskuelige" opgaver - <3 you

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh hvor er du sød Tina.

      Massere af <3 tilbage til dig

      Slet
  3. Stort (og forsinket) tillykke :) Hold op, den salat ser bare drøn lækker ud! vh Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Pia :-)

      Og ja den salat er noget at det mest lækre jeg længe har smagt

      Slet