tirsdag den 20. januar 2015

Kenny er genopstået

Man ved bare det bliver en god dag når Manden vælter ud af sengen meget tidligt, hiver Kenny ned fra hylden og begynder at skille ham ad ;-)

Til dig der måske ikke lige ved eller husker hvem Kenny er, så er det en af mine små køkkenhjælpere, her ses han klar til at lave medister.


Nærmere betegnet er en Kenny en Kenwood Major på 800 W. Han er 4 ½ år gammel og sang virkelig på sidste vers - nøj hvor han kæmpede med at røre bare de mindste portioner dej sammen. 

Vi havde undersøgt hvad det ville koste at sende ham til reparation. Men 1500 kr. bare for at de skulle kigge på ham, der stod jeg af, så hellere køre ham helt i sænk og skifte ham ud. 

Men så fredag morgen (mystisk tidspunkt) fik Manden åbenbart en åbenbaring og mente at vi han kunne da lige ringe og få en sludder med reservedele-firmaet, hvorefter han skilte ham af i ATOMER, bestilte en ny motor til bare halvdelen af værkstedet kigge-på-pris og så ventete til mandag hvor Kennys nye organer skulle leveres.


Jeg sagde intet, men krydsede alt for at han kunne huske at samle ham igen, for Manden er altså ikke nogen gør-det-selv-Mand. Lidt ros skal han dog have - det er blevet bedre med årerne :-D

Men se lige her - Kenny er blevet transplanteret, samlet og lever igen i bedste velgående. Så idag har han både æltet en portion GULERODSBRUD sammen og pisket til æg og fløde til CITRONFROMAGE.

Jeg er SÅ glad for at Kenny er tilbage :-D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar