mandag den 20. januar 2025

Grundopskrift på karamel

 


Ca. 400 g. færdig karamel

2 dl. Piskefløde
85 g. Sukker
105 g. Sirup
70 g. Glukose sirup
40 g. Honning
30 g. Smør – blødt
 

Alle ingredienserne undtagen smør, kommes i en stor gryde og røres sammen. Gryden bringes i kog på høj varme og når det begynder at boble godt, skrues der ned til middelvarme. Der røres jævnligt i massen. Et par gange undervejs ”vaskes” siderne ned med en pensel dyppet i koldt vand. Dette gøres for at undgå karamellen krystalliserer.
 
Karamellen koges til et sted mellem 105 og 110 grader, alt efter hvilken konsistens du ønsker.

Jeg koger til 105 – 106 grader når jeg skal have frugt- eller lakridspulver i, da pulveret tykner den meget.
 
Hvis jeg bare laver en almindelig karamel, koger jeg den til 110 – 111 grader, så bliver den fin flydende, når den er afkølet.
 
Når du opnår den ønskede temperatur, tager du gryden af varmen og lader karamellen afkøle til omkring 40 grader, hvorefter du tilsætter smør og stavblender for en ensartet konsistens.
 
Når karamellen når 28 – 29 grader kan den fyldes i chokoladeskallerne.
 



Andet: 
Mængder til en 1 liter fløde:
450 g. Piskefløde
192 g. Sukker
237 g. Sirup
158 g. Glukosesirup
90 g. Honning
68 g. Smør – blødt
 

Tips: Tilsæt evt. lidt chokolade sammen med smør, for at forlænge holdbarhed og undgå krystallisering
Inspiration: CHOCOLATES.AND.TREATS 


onsdag den 15. januar 2025

Rugbrødsnacks med chokolade

 

24 – 25 stk.
Ca. 3 g. kulhydrat pr stk.
 
4 stk. Æg M/L
200 g. Hytteost 4 %
12 g. Salt
150 g. Mørk chokolade
100 g. Chia frø
150 g. Hørfrø
100 g Solsikke kerner
150 g. Sesam frø
2 tsk. Bagepulver
10 g. Æblecider eddike
Kulør
 

Æg, salt og hytteost blendes til en ensartet konsistens.
 
Chokoladen hakkes groft og vendes i æggeblandingen, sammen med de øvrige ingredienser.
 
Dejen vejes af i muffins forme. Overfladen glattes ud med en finger duppet i vand.
 
Bages ved 150 i ca. 45 minutter.
 
De skal have en kernetemperatur på min. 90 grader.
 
 
 
 
Afkøles på en bagerist.
Kan fryses
Opbevares på køl for længere holdbarhed
Inspiration: ANNEMETTE ENGELL

tirsdag den 14. januar 2025

Keto rugbrød

   


Ca. 20 skiver med ca. 1,3 kulhydrat pr skive 

135 g. Græskar kerner
150 g. Solsikke kerner
100 g. Hørfrø frø
80 g. Sesam frø
15 g. Profiber
15 g. Bagepulver
1 ½ spsk. FiberHusk
11 g. Salt
 
6 stk. Æg (M/L)
200 g. Flødeost – naturel
165 g. Revet ost
60 g. Cremefraiche 38 % eller Græsk yoghurt 10 %  
30 g. Æblecider eddike
1 – 2 spsk. Kulør
 
Evt. lidt sesam til drys på toppen.
 

De tørre ingredienser vejes af i en skål og de våde i deres egen skål. De våde piskes sammen, inden det hele blandes og kommes i en smurt form.
 
Den form jeg bruger mest er 3,3 liter.
 
Her bages ved 220 i 15 minutter og herefter skrues der ned til 170 i ca. 60 minutter. Mit brød har en kernetemperatur på 97 - 98 grader, når det er færdigt
 
ELLERS bruger jeg 2 silikoneforme på ca. 1 ½ liter, hvor jeg deler denne portion i. Her bages de ved 220 i 15 minutter og herefter skrues der ned til 170 i ca. 45 minutter. Kernetemperaturen er den samme som ovenstående.
 
 


Afkøles på en bagerist.
Kan fryses
Opbevares på køl for længere holdbarhed
Inspiration: KETOMUMS

søndag den 18. december 2022

Glædelig 4. søndag i advent - Chokolade m. brændt mandel praliné


Glædelig 4. søndag i advent 🎅🎄⛄


Idag får du opskriften på det nemmeste (og lækreste) fyld, men det kræver dog du har en god blender eller foodprocessor. 

Lav endelig en stor portion når du er igang. Kom den ekstra portion i et glas med et smukt bånd om og du har værtindegaven klar til besøgene i juledagene også.




Brændt mandel praliné.
Ca. 3 forme
BRÆNDTE MANDLER:
200 g. Mandler
200 g. Sukker
1 dl. Vand
 
YDERLIGERE:
40 g. Mælkechokolade
– jeg bruger Callebaut 823
 
Dagen før støbes chokoladeskallerne, jeg brugte Callebaut GOLD fra Callebaut.
 
Start med de brændte mandler:
Mandlerne kommes i en tykbundet gryde, sukker drysses over og vandet hældes ved. Denne blanding varmes op ved svag varme, hvori der røres med små mellemrum.
 
Når vandet er fordampet, begynder sukkeret at krystallisere og sætter sig omkring mandlerne. Skru lidt ned for blusset og rør konstant, mandlerne må endeligt ikke blive sorte og brændte, men skal være mørkt gyldne og blanke.
 
Når sukkeret er smeltet, og mandlerne flot blanke, bredes de ud på et stykke bagepapir og skilles hurtigt ad ved hjælp af to gafler. Og afkøles.
 
Og så til pralinéen:
Du skal bruge 250 gram af de brændte mandler i alt til denne portion. Så start med at veje dem af, resten må du snacke på, mens du laver pralinéen 😊
 
Mandlerne kommes i en foodprocessor eller blender. De køres til et helt fint smulder, så jo mere du blender jo finere konsistens. Måske du et par gange undervejs, skal stoppe processen og skrabe kanterne ned.
 
Chokoladen deles i mindre stykker og kommes i massen. Det blendes sammen til en cremet konsistens. Og kommes nu i en sprøjtepose.
 
Massen bliver varm undervejs ved blendning, så det er vigtigt at den afkøles inden du kommer den i skallerne. Den må ikke være for varm, så den smelter dem, men skal stadig have lidt temperatur så det kan komme ud af sprøjteposen.
 
Min var nået at blive omkring 27o grader og var svær at få ud i et pænt lag i skallerne. Så jeg ”hjalp” den ved at iføre et par gummihandsker og forsigtigt trykke toppene ned, med en finger dyppet i smagsneutral alkohol, Husk der skal være 2 – 3 mm. fri til lukning af bunden.
 
Umiddelbart når fyldet er fast igen, ca. efter en time eller to, så kan du lukke bundene.

 
 

 

INFO OM CHOKOLADEN:
CHOKOLADE SKAL: GOLD (Callebaut) (811 og 823 også forsøgt med succes)
CHOKOLADE BUND: GOLD (Callebaut) (811 og 823 også forsøgt med succes)
FYLD FRYSEEGNET: NEJ
SVÆRHEDSGRAD: NEM
FORM: CW1921, kan indeholde ca. 10 ½ gram
FARVE: Selvblandede, Pulver fra Roxy & Rich
 
INSPIRATION: Shokochok
MIN VURDERING: Smager fantastisk, nem og lave. Jeg bruger min foodprocessor fra Bosch. Men en blender kan også sagtens bruges. Mandlerne kan laves i forvejen eller du kan købe dem færdige.

søndag den 11. december 2022

Glædelig 3. søndag i advent - Chokolade med citronkaramel


Glædelig 3. søndag i advent 🎅🎄⛄


Fine wanna-be-flettede-julehjerter fyldt med lækker syrlig citronkaramel. Fyldet kan sagtens laves året rundt og smager også dejligt i en gold skal.



Citronkaramel.
Ca. 4 forme.
1 dl. Citronsaft – fra ca. 3 – 4 stk.
5 g. Citronskal – fra ca. 1 stk.
1 ½ dl. Piskefløde
200 g. Sukker
75 g. Glukose sirup
50 g. Smør
 
Dagen før støbes chokoladeskallerne, jeg brugte Callebaut Velvet som er en hvid chokolade.
 
Citronskallen rives fint og saften presses. Det kommes i en gryde sammen med fløde sukker og glukosesirup.

Det bringes i kog og der røres jævnligt deri. Lad det koge til det når 115o, som giver en god fast, men ikke hård karamel. Det tager lang tid for al citronsaften skal koges ind.
 
Et par gange undervejs ”vasker” jeg indersiden af grydens kanter ned med rent vand på en pensel. Dette gøres for at undgå urenheder i karamellen, samt at den ikke krystallisere.
 
Når karamellen rammer de 115o grader tages den af varmen og smørres kommes i. Det stavblendes for at få en ensartet konsistens. Lad det køle ned til en 50o før det kommes i en sprøjtepose. Og når det når 29o er det klar til at fyldes i formene. Husk at der skal være 2 – 3 mm. til lukning af bunden.
 
Formen stilles nu til side, tildækket i ca. 12 timer for at danne en hinde på fyldet. Dette gør det nemmer at lukke dem.
 


 

INFO OM CHOKOLADEN:
CHOKOLADE SKAL: Hvid (Callebaut Velvet)
CHOKOLADE BUND: Hvid (Callebaut Velvet)
FYLD FRYSEEGNET: NEJ
SVÆRHEDSGRAD: MIDDEL
FORM: Blomsterberg hjerteform, den kan indeholde ca. 10 gram.
FARVE: Rød pulver fra R&R + OM sølv glimmer
 
INSPIRATION: Husker simpelthen ikk hvor jeg har fundet den henne.
MIN VURDERING: Dejlig syrlig karamel

søndag den 4. december 2022

Glædelig 2. søndag i advent - Chokolade med brunkage marcipan

 

Glædelig 2. søndag i advent 🎅🎄⛄


Små fine nissehuer fyldt med det lækreste julede marcipan.



Brunkage marcipan.
Ca. 1 form.
125 g. Marcipan – Ren rå
20 g. Glukose sirup
½ tsk. Kanel – stødt
1/8 tsk. Nellike – stødt
¼ tsk. Kardemomme – stødt
 
Dagen før støbes chokoladeskallerne, jeg brugte Callebaut 823, mælk.
 
Marcipan, glukose og krydderier blandes sammen til en ensartet masse. Det fordeles forsigtigt i skallerne. Husk der skal være 2 – 3 mm. til lukning af bunden. Og dette kan gøres med det samme.
 
 


INFO OM CHOKOLADEN:
CHOKOLADE SKAL: Mælk (Callebaut 823)
CHOKOLADE BUND: Mælk (Callebaut 823)
FYLD FRYSEEGNET: JA
SVÆRHEDSGRAD:  NEM
FORM: CW1926 The Juicer, Kan indeholde ca. 12 g.
FARVE: Hvid R&R, Rød pulver fra R&R + OM sølv glimmer
 
INSPIRATION: Min opskrift
MIN VURDERING: Dejlig julet smag, er tilpas i krydring. Husk gummihandsker for at højne hygiejnen.



søndag den 27. november 2022

Glædelig 1. søndag i advent - Chokolade med Blomme i Maderia

 
Glædelig 1. søndag i advent 🎅🎄⛄

I år bliver advent kalenderen med hjemmelavede fyldte chokolader og da vi ELSKER den købte udgave af Blomme i Maderia, var det nærliggende at en hjemmelavet udgave skulle med. Opskriften er allerede blevet brugt en del gange, siden jeg startede først på året med at lave chokolade.




Blomme i Madeira.
Ca. 2 forme.
SYLT:
150 g. Blomme - renset vægt
30 ml. Citron saft – ca. fra en halv
60 g. Sukker
1 tsk. Rød Melatin – til jævning
1 tsk. Sukker – til jævning
 
25 ml. Madeira
 
YDERLIGERE:
200 gram Marcipan – 4 - 5 gram pr. hul
20 g. Glukose sirup

 
Dagen før støbes chokoladeskallerne, jeg brugte Callebaut 811, mørk.
 
Start med sylten:
Blommerne vaskes, stenen fjernes og frugtkødet skæres i mindre stykker. Du skal bruge 150 gram.
 
Blomme, citronsaft og sukker kommes i en gryde og bringes i kog. Det skal nu småsimre i 10 – 12 minutter til blommestykkerne er møre, herefter tages det af varmen og stavblendes.
 
Melatin og sukker til jævning røres sammen og tilsættes gryden, hvorefter det skal småsimre i et par minutter til det bliver tykt. Det tages af varmen og Madeiraen røres i. Det fyldes i en sprøjtepose og køles ned til 29o.
 
Imens klargøres marcipanen:
Start med at ælte marcipanen med glukosen. Dette gøres for at gøre den smidigere og nemmere at få i formen. 

Så vejer du små kugler af på 4 – 5 gram (måske mere eller mindre, alt efter din form)

Marcipankuglerne fordeles i hullerne og trykkes forsigtigt ned. Og jeg skriver forsigtigt fordi jeg har flere gange knækket skallerne når det gøres for voldsomt.

 
Når sylten er kølet ned, fordeles den ovenpå marcipanen. Husk at der skal være 2 – 3 mm. til lukning af bunden.
 
Formen stilles nu til side, tildækket i ca. 12 timer for at danne en hinde på fyldet. Dette gør det nemmer at lukke dem.
 
 

 

INFO OM CHOKOLADEN:
CHOKOLADE SKAL: Mørk (811 Callebaut)
CHOKOLADE BUND: Mørk (811 Callebaut)
FYLD FRYSEEGNET: ??
SVÆRHEDSGRAD: MIDDEL
FORM: Blomsterberg, hjerte. Kan indeholde 10 g.
FARVE: Peacock blue fra Rainbow dust, Pink rose fra funcolours
 
INSPIRATION: Kagetid.dk
MIN VURDERING: Smager fantastisk, bedre end originalen, ikke for sød