mandag den 10. juni 2013

Bagte kartofler med skinkesalat.

Igen idag har den stået på restemad af vores skinke fra i fredags :O)

Det blev til bagte kartofler, med hjemmelavet skinkesalat. En supernem ret, der kun bliver bedre af at blive lave om morgnen, så den kan stå og trække hele dagen.

Jeg har taget udgangspunk i min opskrift fra hjemmesiden på SKINKESALAT. Men skiftet et par af ingredienserne ud, og tilsatte også resterne af kidney bønnerne, fra i går. Det endelige resultat blev således:

2 dl. Græsk yoghurt
1 pk. Flødeost, Buko Garli fra Arla
200 g. Skinke, i tern
1 stk. Rødløg, finthakket
1 håndfuld Dild, finthakket
1 fed Hvidløg, revet
1 tsk. Sennep
1/3 ds. Red Kidney bønner
Salt
Peber
2 stk. Bagekartofler

Yoghurten røres sammen med osten. Løg, dild, hvidløg og sennep tilsættes sammen med krydderierne. Skinkestrimlerne og bønnerne vendes i tilslut og salaten smages til.
Kartoflerne vaskes og der skæres et kryds i dem, så de ikke eksploderer under bagningen. (Her snakker jeg af erfaring)

De bages ved 180o C i ca. 1½ time, til de er møre.


Når de er bagte skæres der et X i kartoflen og fyldet kommes i. Der kan evt. serveres med ekstra fyld på siden, sammen med en lille salat.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar