Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frokost. Vis alle opslag

onsdag den 8. april 2020

Frikadellesnegle med soltørret tomat

Bage-craving kan godt kombineret med aftensmaden 😁  Disse frikadellesnegle er fantastiske, måske knap så sunde, men med en lækker fyldig salat til, kan de godt gå som et måltid.

Jeg har brugt butterdej, men er sikker på at du sagtens kan lave din egen gærdej eller bruge en færdigkøbt pizzadej.

De ville også gøre sig godt i madpakken eller i picnickurven  - mums.


Frikadellesnegle med soltørret tomat.
24 stk.
2 rl. Butterdej – fersk

FARS:
500 g. Hakket svinekød
175 g. Løg
80 g. Soltørret tomat – jeg brugte dem i olie
100 g. Feta
1 stk. Æg (M/L)
50 g. Hvedemel
2 tsk. Oregano - tørret
½ tsk. Paprika
8 g. Salt
Peber
½ dl. Vand

YDERLIGERE:
Æg – til pensling
Oregano – til pynt

Start med farsen:
Løget pilles og hakkes fint. De soltørrede tomater skæres i strimler og fetaen smuldres.

Kød, løg og æg kommes i en skål og røres godt sammen – jeg bruger min røremaskine.

Tomater, feta, mel og krydderier kommes i og røres ud i farsen, inden vandet tilsættes.

Begge ruller butterdejen tages ud af pakken og flades ud. Lad det bare sidde på bagepapiret.

Farsen deles i to og kommes på hver deres butterdej. Det smøres ud i et tyndt og jævnt lag. Lad ca. en cm. på den ene lange side være uden fars.

Dejen rulles sammen, start ved den lange side, hvor der er fars. Jeg brugte papiret som butterdejen lå på til hjælp.

Når du har fået rulles dejen sammen, klemmer du forsigtigt med hænderne, så bliver evt. lufthuller fjernes og dejrullen bliver mere jævn.

Herefter skærer du dejrullen i stykker på ca. 2 cm. Den lille snip, hvor du undlod at komme fars på, tager du forsigtigt og folder ned under sneglen. Det gør at enden ikke lukkes op under bagning.

Sneglene lægges på papirbeklædte bageplader, de trykkes let, til en højde på ca. 1 cm, inden de pensles med sammenpiske æg og drysses med oregano.

Bages ved 180o i ca. 22 – 25 minutter, de skal være gyldne.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Det burde de være i rå tilstand, men jeg har ikk afprøvet det
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Du burde også kunne bruge en pizzadej

lørdag den 10. august 2019

11 gode til madpakken

Lige om et øjeblik er det madpakke- tid igen. For mange et helvede og en sur pligt der skal overståes. Derfor kommer jeg idag med 11 forslag til andet, end bare en rugbrødsklapper. Ikke at der er noget i vejen med dem, de kan bare blive en smule kedelige i længden 😉
Jeg har lagt vægt på, at en del af tingene kan bages på forhånd og tages op fra frost efter behov, samt også et par forslag til at få brugt rester fra aftensmaden. 


En lækker PASTASALAT er en ting jeg ville være  ret begejstret for at have med i madpakken. I min udgave er der ingen kød eller anden protein. Du kan sagtens tilsætte lidt tun eller kylling for mere mæthed:


Hvad med en omgang PESTOHORN? Jeg har bare brugt en færdigkøbt pizzadej og hvad jeg lige havde af pesto på lager, så du bruger bare din favorit. Du kan evt. drysse lidt kogt skinke eller kylling ovenpå pestoen, inden du ruller hornene sammen:


Bag en omgang RUGBRØDSBOLLER, frys dem ned efter de er afkølet og så kan du tage op, når du skal bruge dem. Her kan du så smøre de skønneste sunde rugbrøds sandwich. Brug evt. denne ÆRTEDIP eller EDAMAME-CREME som spread, lidt grønt og et par skiver hamburgerryg:


Når du alligevel er ved at bage rugbrødsbollerne, kan du da osse lige smide en dej sammen til mine FULDKORNSPØLSEHORN. De er nemlig så gode i madpakken. Og pølsehornene kan jo også sagtens fryses ned - så bag endelig løs, så du har til nemme madpakker indimellem:


COUSCOUSVAFLERENE MED CHEDDAR er også nogle af dem, der kan laves i forvejen og fryses ned - siger det bare 😄. Læg dem sammen med grønt, lidt pesto eller mayo og hvad nu du har af pålæg på lager:


Vi bliver i bageverdenen (og det der kan fryses ned 😁) og finder opskriften på PIZZAMUFFINS - de behøver vist ingen andre introduktion:


Rester fra aftensmaden kan også sagtens sniges ind i madpakken. Har du et par wraps tilovers, kan de laves til de skønneste MADPAKKEWRAPS. I denne har jeg brugt RYGEOST SALAT som smørelse, men mangler du ny inspiration finder du mine andre dressinger HER:


En rest tarteletter, kan trylles om til disse lækre PORRETARTELETTER. De er nemme at have med - måske også til weekends picnic:


Eller TÆRTELETTER MED SPINATFYLD. Hvor fyldet også kan bruges sammen med en færdigkøbt pølsehorndej og laves i små PORTIONSANRETNINGER. Begge er virkelig geniale, ting jeg vender tilbage til at lave igen og igen:


Der er også HAVREGRØDSMUFFINS MED ÆBLE, MANDLER & CHOKOLADE. De er mega gode, de mætter godt og nemme at lave. What's not to like 😊 Og kan også bruges til "sund" kage. I indlægget finder du link til andre variationer jeg har lavet:


Og tilslut en lille lækkerhapper, nemlig FIGENSTÆNGER. De passer vældig godt til et lille mellemmåltid eller som en sød afslutning på en vellykket madpakke:


Jeg håber du kan bruge noget af inspirationen 💗

mandag den 28. januar 2019

Fuldkornspølsehorn

I sidste uge have jeg bage-cravings. Jeg var dog i tvivl om det skulle være boller, pizzasnegle, pølsehorn eller noget helt andet jeg skulle give mig i kast med. Jeg havde et par pakker pølser liggende i køleskabet og da jeg tjekkede holdbarheden, blev valget pølsehorn 😃 Og det kom der disse lækkerier ud af 💗



Fuldkornspølsehorn.
20 stk.
20 stk. Pølser – jeg brugte kyllinge pandepølser
6 dl. Lunt vand
1 pk. Gær
250 g. Gulerod
400 g. Fuldkorns hvedemel
2 stk. Æg
1 dl. Olie – jeg brugte solsikke
1 spsk. Sukker
1 ½ tsk. Fint salt
Ca. 1 kg. Hvedemel
Æg - til pensling
Sesam – til drys

Gulerødderne skrælles og rives groft.

De kommes i en røreskål sammen med det lune vand og gæren røres ud heri.
Fuldkornsmelet tilsættes og røres ud i blandingen, inden at olie, æg, sukker, salt og halvdelen af hvedemelet tilsættes. Dejen æltes sammen og den sidste mel tilsættes af flere gange – det er ikke sikkert det hele skal bruges. Dejen må gerne være let klistret.

Herefter æltes den i ca. 10 minutter. Herefter dækkes den til med en plastpose og stilles et lunt sted en time.

Dejen slåes ned og vejes af i to lige store portioner. Disse to vejes af igen i 10 lige store portioner, så du ender ud med 20 dejkugler.

Hver dejkugle rulles til lange pølser på ca. 35 – 40 cm. Hvis du oplever at de ”trækker” sig sammen og ikke rigtig vil rulles ud, så lader du den hvile et øjeblik, inden du triller videre.

Dejpølserne snoes omkring pølserne og rulles på bordet, så dejen ”fæstes”, herefter lægges de på en papirbeklædt bageplade. De dækkes til med en rent viskestykke og stilles et lunt sted en times tid.

De pensles med sammenpisket æg og drysses med sesamfrø.

Bages ved 200o i ca. 20 minutter, til de er gyldne og lyder hule når du banker dem på bunden. 
Afkøles på en bagerist.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Ketchup
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

torsdag den 18. januar 2018

Pastasalat i avokadocreme

Idag får du inspiration til en toplækker cremet pastasalat. Spis den som tilbehør til aftensmaden eller brug den i madpakken. 

Den egner sig rigtig godt til kylling, svinekød og fiskefrikadeller. Jeg har brugt hvad jeg lige havde i køleskab og fryser af grønsager, så skift ud med hvad du har i dine - god fornøjelse 💗

Pastasalat i avokadocreme.
4 – 5 per.
200 g. Pasta – tørret
150 g. Ærter – optøede
250 g. Cherrytomater
1 stk. Gul peberfrugt – stor

DRESSING:
265 g. Avokado – renset vægt, svarer til ca. 3 små
200 g. Græsk yoghurt 2%
5 - 6 spsk. Citronsaft
1 fed Hvidløg
Salt
Peber

Pastaen koges efter anvisningen på emballagen i godt saltet vand. Herefter afkøles og afdryppes de.

Tomaterne halveres. Frøstol og blomst på peberfrugten fjernes, inden at den skæres i stykker på ca. 1 x 1 cm.

Avokadoerne halveres og stenene fjernes. De moses med en gaffel, der må gerne være grove stykker tilbage. Mosen røres med yoghurten – hvis din yoghurt er meget fast i konsistensen, så kan du røre den op med en smule mælk. Min havde konsistens som en almindelig tykmælk.

Hvidløget rives ned i dressingen, som smages til citronsaft, salt og peber.

Pasta og grønsager vendes i dressingen og den smages til med salt og peber




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 9. september 2017

Pizzamuffins

For et par uger siden, da børnene startede i skole igen efter sommerferien, dukkede der i mit news feed på Facebook, en masse lækkerier op og ikke mindst gode idéer til at gøre børnens madpakker lidt mere spændende end bare en rugbrøds-klapsammen.

Dagens opskrift er inspireret af sådan en opskrift. Jeg har været forbi hos NANNA PRETZMANN efter inspiration, men har gjort som jeg altid gør når jeg jeg lurer inspiration hos andre: Tilføjer lidt, fjerner en smule, samt skruer op og ned, så det passer til min mund og indhold i mine skabe.

De er faktisk så gode at jeg har lavet dem flere gange, også med forskelligt fyld i. Du kan bruge lige hvad du har i køleskabet og bedst kan lide, men gå ud fra en fyld-mængde på max 200 gram og det er udover den revne ost 😊 
Og lav endelig en stor portion, når du er igang. De kan sagtens fryses ned.


Pizzamuffins.
12 stk.
2 dl. Lunt vand
25 g. Gær
450 g. Hvedemel
200 g. Revet ost – jeg brugte cheddar
100 g. Pepperoni
50 g. Sorte oliven uden sten
50 g. Feta
1 spsk. Akacie honning
1 tsk. Salt
2 stk. Æg (M/L)
2 spsk. Olie
1 spsk. Oregano – tørret

PYNT:
150 – 200 g. Tomatsauce
12 stk. Pepperoni

Pepperonien skæres i mindre stykker. Feta og oliven behøves ikke at deles i mindre stykker, det sker automatisk under æltning.

Gæren opløses i det lune vand, halvdelen af melet tilsættes sammen med revet ost, oliven, pepperoni og feta. Dette røres godt sammen inden at honning, salt, æg, olie, oregano og resten af melet tilsættes. Det røres til en ensartede, men stadig klistret dej og æltes godt sammen i ca. 5 minutter.

Dejen vejes af i 100 grams portioner og kommes i store muffinsforme. Dette gøres nemmes med en våd ske. De kan stilles i en muffins-bageplade, det giver god støtte.

På hver muffin kommes der en teske-fuld tomatsauce som pensles ud og et stykke pepperoni kommes på og trykket let fast. De dækkes til og stilles et lunt sted en ½ times tid.

Bages ved 200o i ca. 20 – 25 minutter – de skal lyde hule i bunden når du banker på dem.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://nannapretzmann.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Jeg har jo i denne opskrift brugt pepperoni, oliven og feta, men du kan sagtens bruge det fyld du synes. Men gå ud fra en fyld-mængde der hedder 200 gram.

søndag den 6. august 2017

Tærteletter med cremet spinatfyld

Idag får du en god ide til at få brugt den sidste rest af tarteletter, der altid ligger tilbage i pakningen når familien er fyldt og der ikke kan stoppes flere ned med HØNS I ASPARGES

Det er en redning af den rest tarteletter du aldrig får brugt fordi du glemmer dem og de ender med at blive bløde og trælse. Men det er slut nu, for du bliver simpelthen nød til at prøve at lave dem med spinatfyld i, det smager virkelig godt. Et ekstra plus er at de passer også godt til et buffet eller tapas bord.




Tærteletter med cremet spinatfyld.
7 stk.
7 stk. Tarteletter – de små
200 g. Spinat – frosset
100 g. Flødeost – naturel
150 g. Kogt skinke
20 g. Dijonsennep
15 g. Parmesan
Salt
Peber

Skinken skæres i småt strimler eller tern.

Den optøede spinat trykkes fri for væske, skinken tilsættes og røres sammen med flødeost. Fyldet smages til med krydderierne.

Tarteletterne sættes på en bageplade og der kommes en skefuld i hver, de skal fyldes til kanten. Parmesanosten rives fint og drysses over.

Bages ved 200o C i ca. 15 - 20 minutter.  De skal være gyldne.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

onsdag den 15. februar 2017

Pastasalat med grønkål

Idag får du opskriften på verdens bedste-vinter-pasta-salat - intet mindre !! Det kræver dog lige at du, som jeg, er vild med både pasta, grønkål og pesto 😉 

Du kan gøre salaten sundere ved at skifte pastaen ud til en grov variant - jeg er dog blevet enig med mig selv om at for mig er livet for kort til fuldkornspasta 😝 Jeg synes simpelten ikke at det smager særlig godt, at jeg spiser pasta så sjældent og får rigeligt fuldkorn fra andre fødevarer, at det går nok. Men brug din favorit og lov mig at du giver denne salat en chance, for den er altså ret god 💗


Pastasalat med grønkål.
4 per.
250 g. Pasta, tørret
125 g. Grønkål – renset vægt
100 g. Feta 19%
Salt
Peber

Pastaen koges efter anvisningen på emballagen i godt saltet vand. Bagefter afkøles og afdryppes de.

Imens skylles grønkålen, gerne i flere hold koldt vand, inden at det slynges tørt og hakkes fint.

Pasta, grønkål og pesto røres sammen, feta smuldres over og salaten smages til med salt og peber.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Grønkål
HF3: -
HF4: Pasta
FEDT: Pesto, feta
DRESSING:
MÆLK: 
SMAG:


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 22. august 2016

Pastasalat med pestodressing

Jeg elsker pastasalater, men det skal ikke være den slags med fedtede klæbrige mayonnaise dressinger. Derfor har jeg, til denne opskrift, egentlig bare brugt en af vores yndlings dressinger fra når vi spiser salat, nemlig pesto vendt med yoghurt. Og jeg lover dig at hvis du elsker pesto, så vil du elske denne dressing. Jeg har brugt en med basilikum, men den kan jo sagtens skiftes ud med den du lige har på lager.


Pastasalat med pestodressing.
4 per.
150 g. Pasta, tørret
150 g. Tomater - cherry eller cocktail
100 g. Agurk
1 stk. Gul peberfrugt
100 g. Oliven
¼ st. Rødløg

DRESSING:
Græsk yoghurt 10%
½ dl. Mælk
Salt
Peber

Start med pastaen:
Den koges i godt saltet vand efter anvisningen på emballagen. Herefter afkøles den.

Herefter ordnes grønsagerne:
Tomaterne deles i halve eller kvarte, alt efter størrelsen. Agurken halveres og kernerne skrabes ud, herefter skæres den i tynde skiver. Frøstokken og kernerne på peberfrugten fjernes og den skæres i mundrette stykker. Rødløget pilles og hakkes fint. Olivenen drænes og kan evt. halveres hvis de er meget store.

Og så dressingen:
Yoghurten røres lind med mælken og pestoen tilsættes. Pasta og grønsager vendes i og salaten smages til med salt og peber.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 31. maj 2016

Couscousvafler med cheddar

Så har jeg igen haft gang i min FØDSELSDAGSGAVE, jeg er simpelthen SÅ glad for den. 

Snack collectionen (som endnu ikke har et navn) blev brugt til at trylle en rest couscous om til en omgang vafler. 

Vaflerne blev toppet med salat og grønsager - lige hvad grønsags skuffen indeholdt. Stegt og godt krydret hakket oksekød og tilslut toppet med en lækker CREMEFRAICHE DRESSING.

Der var en enkelt firkant til overs, den spiste jeg som natmad med lidt gravad laks på - uhhhmmm det var (også) et hit :-D


Couscousvafler med cheddar.
3 stk.
300 g. Couscous - tilberedt og afkølet
3 stk. Æg (L)
75 g. Cheddar, revet
20 g. Hvedemel
½ dl. Mælk
Salt
Peber
Friske krydderurter – jeg brugte oregano & timian

Couscousene piskes igennem for at gøre dem løse. Æg og cheddar tilsættes og piskes ud i grynene. Mel og mælk tilsættes tilslut sammen med urter, salt og peber. Og det hele piskes godt sammen til det har en jævn konsistens.

Vaflerne bages sprøde og gyldne - brug pladen til "belgiske vafler". 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 5. april 2016

Stjerneskud

Et total retro måltid der muligvis ikke kræver en opskrift, men bare en lille reminder om at det stadig er en utrolig lækker klassiker :-)

Da jeg stod i Lærke-Musens køkken forrige weekend og stegte fiskefiletter til vores PÅSKEFROKOST, fik jeg cravings efter et stjerneskud. 

Jeg ELSKER et godt stjerneskud. Det er ikke noget jeg ofte spiser, da det ikke er en af Mandens yndlings retter. Derfor er valget også altid nemt for mig, når vi spiser ude og det findes på stedets menukortet, oftest er det stjerneskuddet jeg vælger :-D 

Nå, men nu til hvordan du lavet det selv, det er faktisk ikke så svært.

Stjerneskud.
1 stk.
1 sk. Franskbrød

2 – 4 stk. Fiskefileter – alt efter størrelsen
1 stk. Æg
1 spsk. Hvedemel
1 dl. Rasp
Salt
Peber
Smør, til stegning

DRESSING:
50 g. Cremefraiche, 18 %
1 spsk. MAYONNAISE
1 spsk Ketchup
Paprika
Salt
Peber

PYNT:
50 g. Røget laks
100 g. Rejer
Grønne asparges, friske
Salat
Citron
Agurk
Tomat
Dild
Evt. kaviar

Start med dressingen:
Cremefraiche røres sammen med mayonnaise og ketchup. Det gives et drys paprika, salt og peber og smages til. Stil den på køl, imens resten klargøres.

Og så til aspargesene:
De vaskes godt og enderne knækkes af, der hvor den aspargesene naturligt knækker. De lægges i en gryde med en smule vand tilsat salt, som bringes i kog. Lad det koge et minut, vandet hældes fra aspargesene afkøles med isvand.

Så til fiskene:
Halvdelen af fisken krydres med salt og peber og rulles med skindsiden indad. De kommes i en gryde med en smule vand og evt. lidt hvidvin, hvis du har det på lager, og dampes 4 - 5 minutter alt efter deres størrelse.

Den anden portion fisk duppes tørre i køkkenrulle, hvorefter de først vendes i mel, herefter i sammenpiskes æg og tilslut i rasp, tilsat salt og peber. De steges gyldne i smør på en varm pande ca. 2 minutter på hver side.

Imens:
Franskbrødet ristes på begge sider på brødristeren og afkøles.

Samling af stjerneskuddet:
Brødet lægget på en tallerken, smøres med lidt smør og dækkes med salat. Den panerede og dampede fisk anrettes herpå. Og asparges, rejer, laks og en smule dressing fordeles på fisken.

Tilslut pyntes der af med et par citron- og agurkespringer, tomatbåde og en stor kvist dild. Og kaviar, hvis du er til det.

Resten af dressingen serveres ”on the side”, evt. sammen med lidt mere citron.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 26. marts 2016

BLT sandwich

BLT betyder Bacon-Lettuce-Tomato, (altså bacon, salat og tomat på dansk) og er en klassisk amerikansk sandwich.

Jeg har aldrig spist sådan en sandwich før.............Jep, jeg ved det, total skandale :-D 

Så forleden, da sulten meldte sig og jeg vidste at brødskuffen indeholde det lækreste italienske (meget hvide :-P) brød, var der sandwich-cravings. 

Og da jeg alligevel var ved at stege bacon til Mandens frokost, kunne jeg jo ligeså godt stege lidt ekstra og endelig få smagt denne skøn-herlighed. 

Og dommen ??? Nomme nom siger jeg bare :-D



BLT sandwich.
1 per.
2 sk. Brød
5 – 6 sk. Bacon
1 tsk. Cremefraiche, 18 %
1 tsk. Dijonsennep
Salat – jeg brugte Iceberg og rucola
Tomat     
Salt
Peber

Baconen steges på en varm pande uden fedtstof til den er gylden og sprød. Herefter afkøles den på fedtsugende papir.

Brødet ristes og afkøles. Og imens røres en dressing af cremefraiche og sennep, den smages til med salt og peber.

Salaten skylles og deles i mindre stykker. Tomaterne skæres i skiver eller mindre stykker.

Brødet smøres med dressingen. Salaten lægges på den ene skive brød. Der toppes med baconskiverne og tomatstykkerne. Brødtoppen lægges på og den er klar til at spise.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 23. februar 2016

Pizzaomelet

Normalt er jeg ikke til retter der er alt for "æggede", så som æggekage, tærte og omelet. Men da køleskabet åbenbart havde ladet alle ægge yngle, så der i løbet af natten var kommet dobbelt så mange (eller måske havde vi bare købt alt for mange :-P) og det "bare havde været en af de der dage", skulle der nemt mad til. 

Jeg kigger med hos rigtig mange madbloggere for inspiration og pludselig kom jeg i tanke om at jeg for nogen tid siden havde set at Line Marie, der har den skønne blog MADFIDUSEN, havde lavet ÆGZINE - den lod jeg mig inspirer af og fik det skønneste resultat af en omelet der smagte som pizza :-P 

Nøj, det var god og skal helt sikkert laves igen.


Pizzaomelet.
1 per.
3 stk. Æg
8 – 10 sk. Pepperoni
50 g. Cheddar ost, revet
Oregano
Salt
Peber
Olie, til stegning

Æggene slås ud i en skål og piskes sammen med salt, peber og oregano.

En smule olie varmes på en pande, æggemassen hældes på og fordeles på hele panden. Når æggemassen er stivnet en smule, drysses den revne cheddar over hele overfladen.

Herefter fordeles skiverne af pepperonien på den ene halvdel. Lad den stege 1 – 2 minutter inden du folder omeletten sammen og giver den et par minutter mere.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://madfidusen.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: Salat, gnavegrønt
TIPS & TRICKS:
ANDET: 

onsdag den 16. december 2015

Julekalenderens låge nummer 16 - pasta med grønkålspesto & æbleskiver med bacon & løg

Glædelig 16 december


Hvis der er noget der hører julen til, så er det æbleskiver ikk ???

Men hvorfor har jeg aldrig tænkt på at lave dem i det salte køkken før, det er jo en genial idé. Jeg kan ikke tage credit for at have opfundet denne OPSKRIFT, men har allerede en masser idéer til andre slags fyld.
De er jo geniale til julefrokostbordet med en salat af en art til, eller måske til en buffet, tapas eller som en sjov lille snack.

Hvis du bruger opskriften til julefrokosten, kan du beregne opskriften til ca. 8 personer, alt efter hvor meget andet du servere. Der bliver ca. 20 stk. æbleskiver ud af portionen.


Pasta med grønkålspesto & æbleskiver med bacon & løg.

4 per.
ÆBLESKIVEFYLD:
100 g. Bacon
100 g. Løg
Salt
Peber

DEJ:
80 g. Smør
150 g. Piskefløde
150 g. Hvedemel
120 g. Æggeblomme
200 g. Æggehvide
Muskatnød
8 g. Salt
Smør – til stegning

PESTO:
85 g. Grønkål - renset vægt
25 g. Parmesan
40 g. Mandler
1 fed Hvidløg
1 ½ dl. Olie – jeg brugte raps
2 – 3 spsk. Citron saft
Salt

YDERLIGERE TIL PASTAEN:
150 g. Tørret pasta – gerne rør
175 g. Bacon
175 g. Æble – renset vægt
3 stk. Forårsløg

Start med at lave pastaen, den har godt af at trække:
Pastaen koges i godt saltet vand efter anvisningen på posen og afkøles bagefter.
Sværen fjernes og baconen skæres i små tern, som steges sprøde og gyldne på en varm pande uden fedtstof. Bagefter afkøles de på fedtsugende papir.

Æblerne skylles, deles i 4 og kernehuset fjernes. Bådene skæres i tynde skiver og opbevares i vand tilsat citron, så de ikke bliver brune, indtil de skal bruges.
Bund og top fjernes på forårsløgene, de skylles godt og skæres i tynde ringe.

De grove stængler fjernes på grønkålen, den skylles godt og slynges tør – jeg bruger min salatslynge, den er supergod, kan ofte købes billigt og er også god at opbevare skyllet salat i til det skal bruges.




Halvdelen af olien kommes i bunden af blenderen, sammen med ost, mandler og hvidløg. Dette blendes først til en lind konsistens, inden grønkålen tilsættes. Sammen med mere af olien lidt efter lidt. Pestoen blendes til en jævn og glat konsistens, den smages til med citronsaft og salt.

Den afkølede pasta vendes sammen med pestoen og bacon, æble og forårsløg vendes forsigtigt i. 

Så er det tid til æbleskive-fyldet:
Sværen fjernes og baconen skæres i små tern ca. 1 x 1 cm. De steges let på en varm pande uden fedtstof, bare lige så de tager til farve.
Løget pilles og hakkes groft. De sauteres let sammen med baconen og blandingen smages til med salt og peber.

Og så til dejen:
Smørret smeltes og afkøles let. Fløde, salt og revet muskat tilsættes. Melet tilsættes ad et par gange mens der røres rundt, bagefter kommes æggeblommerne i og tilslut røres bacon/løg blandingen i.

Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen – det skal være en tyk dej, da bacon og løg vil synke til bunds. Jeg synes det er nemmest at hælde dejen i et 1-liters målebæger, men en sprøjtepose ville også fungere

Æbleskiverne bages:
Æbleskivepanden varmes op og der fordeles lidt smør i hullerne. Når det er smeltet, fyldes der dej deri, så de er ca. ¾ fyldte. De bages til de har fået en fin skorpe og vendes nu en kvart omgang, så den flydende dej falder ned i panden.
Der øses lidt ekstra dej i - lige til kanten og æbleskiven vendes igen en kvart omgang, så den bagte side nu vender op af. Jeg brugte en strikkepind til at vende mine æbleskiver med.

Nu bages de færdige til de er sprøde og gyldne, vend dem ofte så de bliver gennembagte. Du kan tjekke om de er færdige på samme måde som ved en kage – prik dem i midten med strikkepinden og hænger der intet dej ved, er de færdige.

Æbleskiverne serveres lune sammen med pastasalaten. 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Æbleskiver: www.madogbolig.dk   Pasta med grønkålspesto: min opskrift
FRYSEEGNET: JA - æbleskiverne er
SERVERES MED: 
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -