lørdag den 28. juni 2014

Basilikum pesto

Når jeg kigger tilbage, er det egentlig lidt mærkeligt at der er mange en del ting som jeg først har begivet mig ud i at afprøve, her inden for det sidste års tid. Ting som faktisk er ret normale for mange andre at have prøvet, eller ihvertfald starte ud med at prøve, inden de kaster sig ud i andre udgaver. ;-)

Denne basilikum pesto er et meget godt eksempel. Lærke-musen var ved at falde ned af stolen, da jeg stille måtte spørge ind til, hvordan hun lige lavede hendes udgave, så denne opskrift er inspireret af Musen :-)

Men det jeg vil frem til er, at det pudsige er, at jeg har jo før lavet pesto. RUCOLA, PERSILLE, RAMSLØG og purløg, bare aldrig en af basilikum. Og da jeg åbenbart har fået "grønne fingre" og ikke har slået den potte ihjel i løbet at de normale 2 dage - den har faktisk hold OG groet i over en måned her i Casa Fangel, så måtte det være på tide at få pestoen afprøvet. 

Til venstre er det basilikum pesto og de to øvrige er ARTISKOK PESTO.
Basilikum pesto.
1 stort glas
35 g. Basilikum blade
50 g. Græskar kerner - solsikke, kan også bruges
25 g. Parmesan
2 fed Hvidløg
1 dl. Olie
2 tsk. Citron, saft fra
Salt
Peber

Lidt af olien kommes i bunden af blenderen, derefter tilsættes basilikum-bladene, sammen med hvidløg, parmesan og kerner. Dette blendes sammen og der hældes olie i, til den har den konsistens som du ønsker.

Det kan godt være at der skal tilsættes mere olie, end der står i ingrediens listen, Pestoen skal være blød og ikke for fast. Smages tilslut til med salt, peber og citronsaft.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift & lidt Lærke-musens
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar