fredag den 25. april 2014

Ramsløg pesto.

Lærke-Musen havde også et par poser ramsløg med, som var frosset. Jeg havde ingen ide, om de ville kunne fungere til andet end at komme i varm mad. 
Men jeg var tilfældigvis faldet over KAMMERFRUEN & FEDTEGREVEN.DK. Og udover at have en helt fantastisk blog, med virkelige smukke billeder og inspirerende opskrifter, er Elisabeth en rigtig sød og sjov pige. 

I  hendes lidt anderledes ramsløgopskrift, rister hun bladene helt sprøde, inden de blendes, sammen med de øvrige ingredienser. Og så tænkte jeg, at her måtte man kunne bruge bladende fra frost, hvis de bare er optøet først. 

Og det kan man, så frys endelig bladene ned, for senere at lave pesto af dem.



Ramsløgspesto.

100 g Ramsløg
1 spsk. Olivenolie, til stegning
2 fed Hvidløg
20 g. Parmesan 
60 g. Mandler
1 stk. Citron, saft og skal fra
Salt
Peber
Ca. 2 dl. Olivenolie

De optøede ramsløg ristes på en varm pande i lidt olie, til så meget som muligt af vandet er væk. De må gerne blive lidt gyldne, men ikke alt for mørke.
Herefter kommes de i blenderen sammen med mandler,, hvidløg, ost, citronskal og halvdelen af olien. Det hele blendes sammen, imens der tilsættes mere olie, til den ønskede konsistens opnås.
Smag pestoen til med mere citronsaft, salt og peber.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://kammerfruenogfedtegreven.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Hvis der bruges friske blade, skal de bare ristes i lidt olie, til de er sprøde.
Jeg tilsatte et par ekstra fed hvidløg, fordi jeg gerne ville have en pesto med meget hvidløgssmag.

2 kommentarer:

  1. Neeeej søde Låvise - mange tak for alle de flotte rosende ting :-) Jeg er så glad for at lige netop vi to har fundet hinanden i fællesskabet " MAD" - Surt du bor så langt væk - da jeg stadigvæk er den heldige indehaver af 1/2 sæk fyldt med ramsløg :-) . Men tak for din meget nyttige information om at jeg kunne fryse bladene - hvilket jeg ikke troede man kunne. Så resten må i fryseren til senere brug ...........

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg her helt sikker på at vi skal ses en dag IRL <3

      Slet