Viser opslag med etiketten XxX. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten XxX. Vis alle opslag

fredag den 2. februar 2018

Frugtsalat

Frugtsalat eller abemad som det også kaldes af nogle. 

En rigtig 80'er dessert, som de fleste fra denne årgang sikkert kender. Den er nem og smager dejligt, men er desværre ikke er særlig fotogen. 

Brug de frugter du bedst kan lide, men har du ingen der er lidt syrlige, så smag fløden til med lidt citronsaft for at "knække" fedmen deri. 

Alt efter hvor stort måltid, den skal serveres efter så beregn ca. 1½ - 2 stk. frugt og mellem ¾ og 1 dl. piskefløde pr. person. Eventuelle rester smager lige så godt dagen efter 😉

Frugtsalat.
2 - 3 per.
2 ½ dl. Piskefløde
1 st. Vanille
1 spsk. Flormelis
2 stk. Æbler – gerne syrlige
2 stk. Appelsiner
2 stk. Bananer
50 g. Mørk chokolade
Evt. citronsaft

Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud. De gnides ud i flormelissen for at skille dem af.

Fløde piskes til en forholdsvis fast skum, vanillesukkeret røres heri.

Kernehuset fjernes på æblerne og de skæres i stykker på ca. 1 x 1 cm.

Bund og top skæres af appelsinerne, de stilles nu på den flade bund og skrælles skæres af siderne fra top mod bund, så de hvide hinder også fjernes.
Herefter halveres appelsinen, det hvide i midten, der holder appelsinen sammen skæres væk og frugtkødet skæres i stykker på samme størrelse som æblerne.

Bananerne skrælles, halveres og skæres i skiver på ca. 3 mm.

Chokoladen hakkes groft – tag lidt fra til pynt.

Frugstykkerne og chokoladen vendes i flødeskummet. Det smages til, pyntes med det gemte chokolade og stilles på køl et par timer inden servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Brug de frugter du bedst kan lide. 
Beregn ca. 2 stk. frugt og mellem ¾ og 1 dl. piskefløde pr. person.
Har du ingen syrlige frugter i din salat, kan du evt. smage den til med lidt citronsaft
Ved en glutenfri udgave, så husk at tjekke indholds fortegnelsen på chokoladen for evt. indhold af gluten

torsdag den 18. januar 2018

Pastasalat i avokadocreme

Idag får du inspiration til en toplækker cremet pastasalat. Spis den som tilbehør til aftensmaden eller brug den i madpakken. 

Den egner sig rigtig godt til kylling, svinekød og fiskefrikadeller. Jeg har brugt hvad jeg lige havde i køleskab og fryser af grønsager, så skift ud med hvad du har i dine - god fornøjelse 💗

Pastasalat i avokadocreme.
4 – 5 per.
200 g. Pasta – tørret
150 g. Ærter – optøede
250 g. Cherrytomater
1 stk. Gul peberfrugt – stor

DRESSING:
265 g. Avokado – renset vægt, svarer til ca. 3 små
200 g. Græsk yoghurt 2%
5 - 6 spsk. Citronsaft
1 fed Hvidløg
Salt
Peber

Pastaen koges efter anvisningen på emballagen i godt saltet vand. Herefter afkøles og afdryppes de.

Tomaterne halveres. Frøstol og blomst på peberfrugten fjernes, inden at den skæres i stykker på ca. 1 x 1 cm.

Avokadoerne halveres og stenene fjernes. De moses med en gaffel, der må gerne være grove stykker tilbage. Mosen røres med yoghurten – hvis din yoghurt er meget fast i konsistensen, så kan du røre den op med en smule mælk. Min havde konsistens som en almindelig tykmælk.

Hvidløget rives ned i dressingen, som smages til citronsaft, salt og peber.

Pasta og grønsager vendes i dressingen og den smages til med salt og peber




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

fredag den 12. januar 2018

Boller i karry

For lidt tid siden opdagede jeg at jeg har BOLLER I SELLERI og BOLLER I KARRY - ASIAN STYLE på bloggen, men ikke den gode gamle klassiske udgave af boller i karry, så det måtte jeg jo få lavet om på. 

Ikke noget problem, da det faktisk er en af mine livretter. Jeg har lavet den klassisk som vi gør her i Casa Fangel, hvor den er jævnet med en meljævning. Nogle vil nok påstå at den klassiske udgave er lavet med en opbagning, men ikke hos mig 😉

For at snige lidt grønsager ind i retten serverede jeg SUNDERE RIS til, som består af ris, blomkål, ærter, majs & rød peberfrugt. Som sprødt indlæg blev retten toppet med lidt ristede kikærter.


Boller i karry.
4 per.
KØDBOLLER:
500 g. Hakket svinekød
200 g. Løg
2 stk. Æg (M/L)
8 g. Fint salt
40 omg. på Peberkværnen
50 g. Hvedemel
¾ dl. Vand

SAUCE:
20 g. Smør – til stegning
2 spsk. Karry
4 dl. Mælk
3 dl. Kogevand fra kødbollerne
Karry
Sukker
Salt
Peber

1 dl. Mælk - til jævning
3 – 4 spsk. Hvedemel - til jævning

Først kødboller:
Løget pilles og deles et par gange. Det blendes helt fint sammen med vandet.

Kød og salt kommes i en røreskål, dette røres godt sammen inden at mel, æg og peber tilsættes, sammen med løgblandingen. Det hele røres godt sammen – jeg bruger min røremaskine.

En gryde vand bringes i kog, sammen med bouillonen. En spiseske dyppes i det kogende vand. Farsen formes som en bolle, på størrelse med en valnød, ved hjælp af hånden og skeen. Kødbollen lægges i det kogende vand.

Når alle bollerne er i gryden, skrues der ned for varmen og de koger i ca. 8 - 10 minutter til de føles faste.

Til saucen:
Smørret smeltes i en gryde. Karry tilsættes og brændes af – det vil sige at det bruser op og suger fedtstoffet.

Mælk og kogevand tilsættes og saucen bringes i kog. Jævningsmælken og hvedemelet rystes sammen til en jævning. Det piskes i saucen af et par gange til den har den ønskede konsistens. Saucen skal nu koges igennem 5 - 7 minutter for at fjerne melsmagen. Herefter smages den til med salt, sukker og peber, inden den serveres med kødbollerne og kogte ris.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Kødboller og sauce er
SERVERES MED: SUNDERE RIS
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Når vi får ris, laver vi altid vore sauce en smule tyndere end normalt, da vi godt kan lide at det flyder i risene.

mandag den 8. januar 2018

Broccoli-boller

Er du en af dem der gerne vil spare lidt på stivelsen og derfor ikke spiser så meget brød, er disse boller en godt alternativ.

Jeg flækker dem og rister dem på begge sider på brødristeren, da jeg synes de ellers er for fugtige. Jeg spiser dem med pålæg, f.eks hamburgerryg og agurkeskiver.

Broccoli-boller.
4 stk.
400 g. Broccoli – renset vægt
200 g. Gulerod – renset vægt
3 stk. Æg (M/L)
3 spsk. FiberHusk
½ dl. Solsikkekerner
Salt
Peber

PYNT:
½ dl. Solsikkekerner

Broccolien deles i mindre stykker. Gulerødderne skrælles. Begge slags grønsager rives fint.

De kommes i en skål, hvor de røres sammen med æg, FiberHusk, solsikkekerner, salt og peber.

Lad dejen hvile i 5 – 10 minutter så FiberHusken opsuger væsken og dejen samler sig.

Dejen deles i fire lige store portioner, som formes til flade boller. De må gerne være ca. 3 - 4 cm. høje, så er de nemmere at dele når de er bagt.

De lægges på en papirbeklædt bageplade og pyntes med de sidste solsikkekerner. Kernerne gives et let tryk, så de sidder fast på.

Bages ved 180o i ca. 45 – 50 minutter – prik i dem for at se om der er dej der hænger ved. Er det ikke, er de færdige.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Gruppen ”Sense – slank med fornuft” på Facebook
FRYSEEGNET: ???
SERVERES MED: Pålæg og grønt
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

fredag den 29. december 2017

Chokoladetærte med havsalt

IGÅR lovede jeg, at du idag skulle få mit bud på hvad nytårets dessert kunne være. Det bliver så denne chokoladetærte. En heftig, men ret lækker sag. Den er tung og derfor vil det være rigtig godt at servere en dejlig VANILLE IS, eller en syrlig sorbet, samt lidt friske bær til.

Temaet for mit nytårsmad har været at det skal være lækkert, men nem mad. Mad der kan tilberedes i god tid, så du ikke skal stå i køkkenet hele nytårsaftensdag og -aften.

Imorgen kigger vi på lækre nytårs- og tømmermænds opskrifter, der allerede er på bloggen 😉



Chokoladetærte med havsalt.
Ca. 12 port.
BUND:
125 g. Smør - koldt
150 g. Hvedemel
30 g. Flormelis
20 g. Usødet kakao
1 nip Salt
2 stk. Æggeblommer

GANACHE:
300 g. Mælkechokolade
100 g. Mørk chokolade - ca. 55 %
1 st. Vanille
2 dl. Piskefløde
150 g. Lys sirup

PYNT:
Flagesalt – jeg brugte Maldon

Start med bunden:
Flormelis, mel, salt og kakao sigtes ned i røreskålen. Smørret skæres i små tern og smuldres ud i melblandingen. Dejen samles med æggeblommerne.

Ca. 2/3 af dejen fordeles i et jævnt lag i en smurt tærteform med løs bund – en springform kan også sagtens bruges (min var 24 cm. i diameter) Resten trykkes godt op af kanterne. Bruger du en springform, kan du for et pænt resultat forsigtigt skære kanten lige, men den skal være ca. 2 ½ - 3 cm høj.

Bunden dækkes til og stilles på køl i 30 minutter. Herefter prikkes den med en gaffel.

Bages ved 200o i ca. 10 minutter. Afkøles på en bagerist.

Når bunden er kold, laves ganachen:
Chokoladen hakkes fint og kommes i en skål.

Vanillestangen halveres og kornene skrabes ud. De kommes i en gryde sammen med den tomme vanillestang, piskefløde og sirup. Det bringes i kog ved medium varme, mens der røres deri. Når det koger hældes flødeblandingen over chokoladen og du skal nu røre i blandingen, indtil at chokoladen er smeltet og den er ensartet. Ganachen hældes i tærtebunden og den stilles på køl i minimum 4 timer, så chokolademassen kan sætte sig.

Lige inden servering drysses der med flagesalt.





INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.arla.dk
FRYSEEGNET: JA, men bunden bliver en smule mere blød
SERVERES MED: VANILLE PARFAITog bær
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

søndag den 24. december 2017

Julekalenderens låge nummer 24 - Gaffelkager med chokolade

Glædelig jul - idag er det den 24. december 🎅🎄⛄

Omkring 1000 småkager har jeg bagt til dette års småkage tema, næsten 3 kilo smør er brugt, sammen med 3 kilo sukker, 10 vanillestænger, en masse mel, æg, chokolade og nødder. Og idag kan vi åbne julekalenderes sidste låge. 

Nemhed har jo været en af de ting jeg har lagt stor vægt på i dette års julekalender. Det har skulle være opskrifter der er lige til at gå til, så alle kan deltage. 

Derfor skulle årets sidste julesmåkage også være nem, børnene vil sikkert synes det er hyggeligt at være med til at trille dem. Småkagerne har en skøn smag af kakao uden af den er overdøvende og dejlig eftersmag af smør. 

Jeg håber, du har nydt at åbne lågerne her i min lille nedtælling til juleaften. Og selvfølgelig at du har fået lidt indpiration også. Jeg har hygget mig igen i år og jeg gentager helt sikkert successen næste år, formodentlig med småkager som hoved-tema.


Rigtig glædelig jul til dig og dine - jeg håber du får en fantastisk dag med alt hvad dertil hører.



Gaffelkager med chokolade.
Ca. 50 stk.
150 g. Smør – blødt
125 g. Sukker
1 stk. Æg (M/L)
1 nip Salt
½ tsk. Bagepulver
20 g. Usødet kakao
200 g. Hvedemel

Start med at tage smørret ud fra køleskabet en times tid, før du skal bruge det.

Smør og sukker piskes luftigt, hvorefter ægget tilsættes og piskes med.

Salt, bagepulver, kakao og mel sigtes ned i blandingen og dejen røres sammen til en ensartede masse. Den pakkes ind i film og lægges på køl i et par timer, så dejen bliver fast.

Dejen vejes af i portioner på 10 gram som trilles til kugler og lægges på en papirbeklædt bageplade. Hver kage gives et tryk med en gaffel. til en højde på ca. 5 – 6 mm. Et lille tip er at dyppe gaflen i mel, så hænger den ikke fast i dejen.

Bages ved 180o i ca. 12 – 14 minutter. Herefter afkøles de på en bagerist og opbevares i en kagedåse.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Dejen er i rå tilstand
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 23. december 2017

Julekalenderens låge nummer 23 - Kokosflager med chokolade

Glædelig 23. december 🎅🎄⛄

Manden havde julelys i øjnene da han så at jeg bagte disse. Han elsker alt med kokos. Men måtte pænt vente med prøvesmagningen til de var helt færdige, altså både afkølet og lagt sammen med chokolade. Så blev de til gengæld osse hurtig godkendt. 

De er glutenfrie og planen var at jeg skulle have dem på job en dag, hvor jeg vidste at søde C, der er glutenintolerant, kom og red med os. Så langt nåede småkagerne aldrig at overleve - Manden havde spist rub og stub, så det må være indikation nok til at de er gode 😜 

Er de mon noget for dig og din familie ??


Kokosflager med chokolade
Ca. 40 enkeltvis = 20 sammenlagte
KAGER:
200 g. Smør – blødt
200 g. Sukker
150 g. Kokosmel
100 g. Mandler
45 g. Kartoffelmel
1 tsk. Hjortetaksalt
1 nip Fint salt

YDERLIGERE:
Ca. 250 - 300 g. Mørk chokolade 55 %

Start med at tage smørret ud fra køleskabet en times tid, før du skal bruge det.

Mandlerne blendes til helt fint mel.

Smør og sukker piskes sammen, inden de øvrige kage-ingredienser tilsættes og dejen samles. Den stilles på køl et par timers tid, til den bliver fast igen.

Dejen vejes af i 15 grams portioner, som trilles til kugler. De sættes på en papirbeklædt bageplade, med god plads mellem da de flyder ud – jeg havde 12 stk. på min.

Bages ved 200o i ca. 10 – 12 minutter, til de begynder at blive gyldne.

De er meget bløde når de tages ud af ovnen, så lad dem afkøle et par minutter inden du flytter dem over på en bagerist.

Når de her helt afkølet, smeltes (og tempereres??) chokoladen. Hver cookie pensles på bagsiden med et tyndt lag chokolade. De lægges sammen to og to.

Når chokoladen er tørret, opbevares de i lufttætte kagedåser.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS:
ANDET: Har du chokolade til overs, kan det bruges til CORNFLAKESTOPPEHAVREFRASTOPPE eller ROSINTOPPE

fredag den 22. december 2017

Julekalenderens låge nummer 22 - Pistacienødde snitter

Glædelig 22. december 🎅🎄⛄

En toptunet kombination af en sej karamel-ish småkage, sammen med salt og peanuts - kan du forestille dig det ?? Hvis ikke så må du afsted i køkkenet med det samme, for disse er virkelig et MUST-TRY. Og ja selvfølgelig får du mig kun til at sige at alle mine opskrifter er fremragende, meeeen disse er bare lige en my bedre end alle de andre. Du kan godt fornemme at jeg er ret begejstret for dem ikk´😉

Men pas på, de kan blive vanedannende, de egner sig nemlig ikke kun til jul, de kan sagtens spises året rundt - jeg tror snart jeg skal lave dem igen 💗 



Pistacienødde snitter.
Ca. 45 stk.
100 g. Smør – blødt
1 st. Vanille
100 g. Sukker
150 g. Hvedemel
½ tsk. Natron
50 g. Saltede pistacienødder – uden skaller
30 g. Sirup – lys

PYNT:
Flagesalt

Vanillestangen flækkes og kornene skrabs ud, de gnides ud i en smule af sukkeret for at skille dem af.

Pistaciekernerne hakkes, der må gerne være lidt grove stykker imellem.

Alle ingredienserne vejes af og røres godt sammen. Er dejen ikke fugtig nok til at samle sig, kan du tilsætte en smule vand. Start med en ½ teskefuld.

Herefter rulles dejen til små pølser med en diameter på ca. 1½ cm. De lægges på en papirbeklædt bageplade og trykkes flade, evt. med en gaffel, ske eller bagsiden af din hånd.

Beregn god plads mellem stænglerne, da de flyder ud – jeg havde 4 på en plade. Herefter drysses de med en smule flagesalt.

Bages ved 175o i ca. 12 – 15 minutter. De skal blot lige blive gyldne.

Når de er færdige, skal de afkøle et øjeblik, hvorefter du skæres dem i skrå snitter på 2 cm. Afkøl dem på en rist og opbevar dem i en tætsluttende dåse.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

torsdag den 21. december 2017

Julekalenderens låge nummer 21 - Valnøddestykker med citron

Glædelig 21. december 🎅🎄⛄

Endnu en af opskrifter jeg har glædet mig lidt ekstra til at dele med dig - måske fordi at de er røget på min favorit-småkage-liste 😇 Gode er de ihvertfald, med dejlig knas fra valnødderne og smagen af citron......total lækker kombination, som jeg virkelig håber du vil give et forsøg 💗 


Valnøddestykker med citron.
Ca. 45 stk.
50 g. Valnødder
100 g. Smør – blødt
75 g. Flormelis
1 stk. Æggeblomme
2 g. Citronskal – fint revet
125 g. Hvedemel

Start med at tage smørret ud fra køleskabet en times tid, før du skal bruge det.

Valnødderne hakkes fint – jeg brugte min minihakker.

Smør og flormelis piskes luftigt. Herefter tilsættes æggeblomme, citronskal, valnød og mel og dejen samles. Den pakkes ind i film og lægges på køl i et par timer, så dejen bliver fast.

Dejen rulles ud i stænger med en tykkelse på ca. 1 cm. De skæres i stykker á 2 cm. som sættes på en papirbeklædt bageplade.

Bages ved 175o i ca. 10 – 12 minutter, til de er let gyldne.

Herefter afkøles de på en bagerist og opbevares i en kagedåse




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk
FRYSEEGNET: JA dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

onsdag den 20. december 2017

Julekalenderens låge nummer 20 - Lakrids & brombær snitter

Glædelig 20. december 🎅🎄⛄

Uhhmmm, idag du skal høre om de skønneste småkager med lakrids og brombær. Bærrene smager ikke af meget, men giver lige et syrligt touch og lidt at tygge på. Jeg tror også det ville være ret lækkert at bruge hindbær istedet for brombær - bare en ide 😝 

Bruger du et andet mærke lakridspulver end jeg har gjort, så må du smage dig frem til den ønskede lakrids-smag. Du skal regne med at den rå dej er kraftigere i smagen, end det færdigbagte resultat.

Men som de øvrige snitte opskrifter du er blevet præsenteret for i årets julekalender, så er det en lækker lidt karamelsagtig sej småkage du ender ud med......mums 💗


Lakrids & brombær snitter.
Ca. 45 stk.
100 g. Smør -  blødt
100 g. Sukker
40 g. Sirup - lys
150 g. Hvedemel
½ tsk. Natron
1 tsk. Vanillesukker
2 tsk. Lakridspulver – jeg brugte lakridsrodspulver fra Urtekram
10 g. Frysetørret brombær

Alle ingredienserne vejes af og røres godt sammen. Er dejen ikke fugtig nok til at samle sig, kan du tilsætte en smule vand. Start med en ½ teskefuld.

Herefter rulles dejen til små pølser med en diameter på ca. 1½ cm. De lægges på en papirbeklædt bageplade og trykkes flade, evt. med en gaffel, ske eller bagsiden af din hånd.

Beregn god plads mellem stænglerne, da de flyder ud – jeg havde 4 på en plade.

Bages ved 175o i ca. 12 – 15 minutter. De skal blot lige blive gyldne.

Når de er færdige, skal de afkøle et øjeblik, hvorefter du skæres dem i skrå snitter på 2 cm. Afkøl dem på en rist og opbevar dem i en tætsluttende dåse.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 19. december 2017

Julekalenderens låge nummer 19 - Pebrede snitter med strejf af karamel

Glædelig 19. december 🎅🎄⛄

Husker du PEBERSNITTERNE ?? 

Nå, men jeg skulle lige afprøve dem endnu engang inden julekalenderen "gik i luften". Nogle gange udvikler og ændre tingene retning og det endte med at blive en helt anden smag ud af denne afprøvning. Personligt synes jeg at de var en smule voldsomme - altså ret stærke og krydrede. Men mine forsøgskaniner var ret begejstret, så derfor fik de nye småkager også en plads i kalenderen. 

Det er vigtigt at bruge den mørke muscovado sukker, da det er den der giver dem strejfet af karamel. Kan du ikke skaffe den i sirup, kan en almindelig mørk sirup godt bruges.



Pebrede snitter med strejf af karamel.
Ca. 45 stk.
100 g. Smør – blødt
100 g. Muscovado sukker - mørk
30 g. Muscovado sirup
150 g. Hvedemel
½ tsk. Natron
1 tsk. Sort peber – stødt
½ tsk. Kardemomme - stødt
½ tsk. Kanel – stødt
¼ tsk. Ingefær – stødt
1 nip Salt

Alle ingredienserne vejes af og røres godt sammen. Er dejen ikke fugtig nok til at samle sig, kan du tilsætte en smule vand. Start med en ½ teskefuld.

Herefter rulles dejen til små pølser med en diameter på ca. 1½ cm. De lægges på en papirbeklædt bageplade og trykkes flade, evt. med en gaffel, ske eller bagsiden af din hånd.

Beregn god plads mellem stænglerne, da de flyder ud – jeg havde 4 på en plade.

Bages ved 175o i ca. 12 – 15 minutter. De skal blot lige blive gyldne.

Når de er færdige, skal de afkøle et øjeblik, hvorefter du skæres dem i skrå snitter på 2 cm. Afkøl dem på en rist og opbevar dem i en tætsluttende dåse.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 18. december 2017

Julekalenderens låge nummer 18 - Fedtebrød med romglasur

Glædelig 18. december 🎅🎄⛄

Hvorfor jeg aldrig har bagt fedtebrød før ved jeg simpelthen ikke, måske det er fordi, de aldrig blev lavet i mit barndomshjem. Men det er jo en af julens traditionelle småkager sammen med FINSKBRØD, VANILLEKRANSE, VANILLEKRANSE vol. ll, BRUNKAGER der udstikkes, BRUNKAGER der blot skæres og PEBERNØDDER. Så derfor måtte de jo med i årets julekalender.

Det er en god og sprød kokossmåkage. Mine blev dog MEGET store, da nok var 6 - 7 cm. brede efter de var trykket flade og derfor flød ud til en 8 - 10 cm. under bagningen. Det HAR jeg retten i fremgangsmåden, så det før du selvfølgelig ikke 😇 Skulle det nu ske, smager de lige så godt at den grund 💕

Jeg har lavet mine med romessens i glasuren, men bryder du dig ikke om det, kan du sagtens bare lave almindelig glasur - altså undlade essensen og bare bruge vand istedet.

Fedtebrød med romglasur.
Ca. 30 store stk.
200 g. Hvedemel
½ tsk. Hjortetaksalt
200 g. Smør – blødt
100 g. Sukker
100 g. Kokosmel

GLASUR:
100 g. Flormelis
1½ tsk. Romessens
1 spsk. Vand

Mel, hjortetaksalt, smør, sukker og kokos røres sammen til en ensartede masse. Dejen stilles på køl i 30 minutter.

Dejen trilles i stænger med en tykkelse på ca. 2 – 3 cm. De kommes på en papirbeklædt bageplade og trykkes flade til en tykkelse på ca. 8 mm., med håndfladen. De skal have en bredde på max 5 cm. inden bagning.

Bages ved 200o i ca. 10 minutter, de skal blot lige blive gyldne.

Imens de bager røres glasuren sammen. Flormelissen sigtens og romessensen tilsættes. Bagefter kommes vandet i, gerne af et par gange. Og glasuren røres glat, den skal være tyk men smørbar.

Når kagerne tages ud af ovnen, fordeles glasuren på midten af brødene. Herefter deles de i stykker på ca. 2 cm. Lad dem stå og afkøle et par minutter, inden du forsigtigt flytter dem over på en bagerist for færdig afkøling.

Herefter opbevares de i lufttætte kagedåser.




INFO OM RETTEN:
FRYSEEGNET: Dejen er RÅ
SERVERES MED:
TIPS & TRICKS:
ANDET: -

søndag den 17. december 2017

Julekalenderens låge nummer 17 - Lemon crinkle cookies

Glædelig 17. december 🎅🎄⛄

Husker du sidste søndags opskrift ??? 
Ellers er HER et link til den - der var vi en tur i USA efter After eight crinkle cookies. Jeg har videreudviklet på opskriften og da jeg er ret begrjstret for citrusfrugter, måtte jeg jo simpelthen lave en citronudgave. 
Det blev også en fantastisk småkage - en sød kage, men med et sprød ydre og en blød sej midte. Er du ikke til meget søde kager, så synes jeg du skal nøjes med at komme 100 gram i.

Mine kager  er en smule flade i det, jeg tror simpelthen at dejen har været for blød og derfor har den suget flormelissen. Jeg havde ikke min dej i fryseren, men det har jeg skrevet her, at det skal du gøre.

En anden ting er, at når du skal lægge kagerne på bageplader, er det vigtigt at plader er helt kolde, ellers smelter både de og flormelissen. Og ingen flormelis er lig med ingen krakelering under bagning. Så husk kolde bageplader. 


Lemon crinkle cookies.
Ca. 30 stk.
50 g. Blødt smør
125 g. Sukker
1 st. Vanille
5 g. Citronskal – svarer til ca. 1 stk.
250 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
1 nip Salt
6 spsk. Citronsaft
2 stk. Æg (M/L)
Evt. gul pastavfarve – kan undlades. Men brug ikke frugtfarve

PYNT:
Flormelis

Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud. De gnides ud i en smule af sukkeret for at skille dem af.

Smør, vanillesukker, sukker, æg og citronskal piskes sammen.

Mel, bagepulver og salt sigte i smørblandingen og det vendes kun lige sammen. Dejen kommes i en plastik beholder, dækkes til og kommes i fryseren natten over.

Dagen efter starter du med at gøre pynten klar. Flormelissen sigtes ned i en dyb tallerken. Herefter pakkes dejen ud og vejes af i portioner på 15 gram.

De trilles til kugler og vendes i flormelissen, der skal være et godt lag på. Herefter sættes de på papirbeklædt bageplader med god plads mellem hver – jeg havde 9 på mine.

Bages ved 175o i ca. 13 – 15 minutter.

Lad dem afkøle et par minutter på bagepladen inden de flyttes over på en bagerist for at afkøle helt. Herefter opbevares de i lufttætte kagedåser.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRSEEGNET: Dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 16. december 2017

Julekalenderens låge nummer 16 - Kanel snitter

Glædelig 16. december 🎅🎄⛄

Hvor tiden dog bare flyver afsted, det er slet ikke til at forstå at imorgen er det 3. søndag i advent og så er der faktisk osse kun en uge til jul - Er du juleklar eller er du julestresset??

Jeg er så juleklar - altså i det omfang at alle gaver er købt, også dem til pakkespil - de skal baaare liige pakkes ind. Nå, men det når jeg jo nok. Måske det bliver imorgen, inden jeg skal ned til Jo. Vi skal, som altid i weekenden, ud og ride en tur. Vi har osse været afsted idag. Virkelig koldt, men også virkelig smukt, samt en smule glat et par gange. 

Nå, men til dagens småkage. Endnu en snitte bliver det til - Kan du blive ved med alle de snitter, spørger du måske ? Og ja, det kan jeg faktisk 😂 Har stadig flere på lager og faktisk osse flere idéer til nye udgaver. Denne du får idag er mildt krydret med kanel - en rigtig juleudgave 💖


Kanel snitter.
Ca. 45 stk.
100 g. Smør - blødt
100 g. Farin
150 g. Hvedemel
½ tsk. Natron
3 tsk. Kanel – stødt
1 nip Salt
40 g. Sirup - mørk

Alle ingredienserne vejes af og røres godt sammen. Er dejen ikke fugtig nok til at samle sig, kan du tilsætte en smule vand. Start med en ½ teskefuld.

Herefter rulles dejen til små pølser med en diameter på ca. 1½ cm. De lægges på en papirbeklædt bageplade og trykkes flade, evt. med en gaffel, ske eller bagsiden af din hånd.

Beregn god plads mellem stænglerne, da de flyder ud – jeg havde 4 på en plade.

Bages ved 175o i ca. 12 – 15 minutter. De skal blot lige blive gyldne.

Når de er færdige, skal de afkøle et øjeblik, hvorefter du skæres dem i skrå snitter på 2 cm. Afkøl dem på en rist og opbevar dem i en tætsluttende dåse.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -