torsdag den 11. december 2014

Julekalenderens låge nummer 11 - Pebernødder

Glædelig 11. december.....



Bag dagens låge finder du en pebret lille sag ;-) Så kan du måske gættet hvad der er :-)

Jeg kan ikke fordrage pebernødder (eller kunne - for denne opskrift er fabelagtig), men da Mobber præsenterede disse søde Rudolf-glas for mig, som hun havde fundet på STRIKKEFÅRET og helt bestemt mente at var noget for mig, kunne jeg jo godt at at jeg blev nød til at lave nogle pebernødder. En sød hundeveninde trådte heldigvis til og havde verdens bedste opskrift på dem, så den lånte jeg. 
Der er sort peber i, jeg HADER nemlig hvid peber :-D Og de er en smule skarpe af peber, så ønsker du ikke dette skal du kun tilsætte ½ tsk. peber. 

Jeg har ikke haft drillenisser i huset år, men en meget drillede Norsk Idiot. Da mobber kom med disse Rudolfer og fik sat de fine små gevir-grene i, synes han, at de var yderst spændende at lege med OG pille ud. Men det foregik kun om natten, for så kunne jeg jo ikke regne ud hvem der have været på spil. Men lille Micki, SÅ dum er jeg alligevel ikke ;-) 
Rudolf er altså bare ikke Rudolf uden gevir, så ligner han bare en mus :O( 


Pebernødder.
Mange ;-)
250 g. Hvedemel
125 g. Sukker
125 g. Smør, blødt
½ dl. Piskefløde
¾ tsk. Peber, stødt
½ tsk. Kardemomme, stødt
½ tsk. Kanel, stødt
½ tsk. Natron
½ tsk. Bagepulver

Alle ingredienser røres sammen, og dejen pakkes ind i film, hvorefter den kommes på køl, minimum 1 time, men gerne natten over.

Dejen rulles ud til lange pølser med en diameter på ca. 1 cm. Den skæres ud i små stykker, på størrelse med en ært eller to – de hæver godt op under bagning. Mine er meget store – lidt for store, men det er Manden der skal skældes ud for det :-D

Bages ved 180o i ca. 8 – 10 minutter.


TIPS:
NOTE: Jeg har efterfølgende bagt disse pebernødder, hvor jeg var løbet tør for piskefløde, istedet brugte samme mængde yoghurt naturel (½ dl.) Og de blev ganske udmærkede :-P

INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Rie-musen min søde hundeveninde
FRYSEEGNET: JA, dejen kan i rå tilstand
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Er gode overtrykket med chokolade 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar