onsdag den 10. december 2014

Julekalenderens låge nummer 10 - Solbærgløgg

Glædelig 10. december.....



Bag dagens låge finder du noget der oftest drikkes sammen med gårsdagens julekalender-opskrift. Fulgte du med der eller har du mon gættet det alligevel ???? Ellers så se HER hvad det var :-) 

Denne udgave er uden alkohol og smager rigtigt dejligt. Du kan sagtens tilsætte alkohol, hvis du ønsker det, men gør det først når drikken er varm og lige inden servering. 




Solbærgløgg.
4 små glas
4 dl. Solbærsaft – koncentreret – jeg brugte Ribena
1 ½ dl. Vand
2 små stængler Kanel
8 stk. Nelliker, hele
1 tsk. Kardemomme frø
1 stk. Appelsin (øko)
Evt. Honning

FYLD:
Mandelsplitter
Tranebær, tørrede
Æble, skåret i små tern

Solbærsaft, vand og krydderier kommes i en gryde, koges op og småsimre i ca. 10 minutter.
Gløggen tages af varmen. Appelsinen skæres i skiver og kommes i den varme gløgg og lad den trække en times tid.

Herefter sies saften, koges op og smages til, måske du synes den trænger til lidt honning eller et skvæt appelsinsaft.

I serverings-glassene kommes den ønskede mængde æble-tern, tranebær og mandler. Gløggen hældes over og de er nu klar til servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egne opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: ÆBLESKIVER
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar