søndag den 17. december 2017

Julekalenderens låge nummer 17 - Lemon crinkle cookies

Glædelig 17. december 🎅🎄⛄

Husker du sidste søndags opskrift ??? 
Ellers er HER et link til den - der var vi en tur i USA efter After eight crinkle cookies. Jeg har videreudviklet på opskriften og da jeg er ret begrjstret for citrusfrugter, måtte jeg jo simpelthen lave en citronudgave. 
Det blev også en fantastisk småkage - en sød kage, men med et sprød ydre og en blød sej midte. Er du ikke til meget søde kager, så synes jeg du skal nøjes med at komme 100 gram i.

Mine kager  er en smule flade i det, jeg tror simpelthen at dejen har været for blød og derfor har den suget flormelissen. Jeg havde ikke min dej i fryseren, men det har jeg skrevet her, at det skal du gøre.

En anden ting er, at når du skal lægge kagerne på bageplader, er det vigtigt at plader er helt kolde, ellers smelter både de og flormelissen. Og ingen flormelis er lig med ingen krakelering under bagning. Så husk kolde bageplader. 


Lemon crinkle cookies.
Ca. 30 stk.
50 g. Blødt smør
125 g. Sukker
1 st. Vanille
5 g. Citronskal – svarer til ca. 1 stk.
250 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
1 nip Salt
6 spsk. Citronsaft
2 stk. Æg (M/L)
Evt. gul pastavfarve – kan undlades. Men brug ikke frugtfarve

PYNT:
Flormelis

Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud. De gnides ud i en smule af sukkeret for at skille dem af.

Smør, vanillesukker, sukker, æg og citronskal piskes sammen.

Mel, bagepulver og salt sigte i smørblandingen og det vendes kun lige sammen. Dejen kommes i en plastik beholder, dækkes til og kommes i fryseren natten over.

Dagen efter starter du med at gøre pynten klar. Flormelissen sigtes ned i en dyb tallerken. Herefter pakkes dejen ud og vejes af i portioner på 15 gram.

De trilles til kugler og vendes i flormelissen, der skal være et godt lag på. Herefter sættes de på papirbeklædt bageplader med god plads mellem hver – jeg havde 9 på mine.

Bages ved 175o i ca. 13 – 15 minutter.

Lad dem afkøle et par minutter på bagepladen inden de flyttes over på en bagerist for at afkøle helt. Herefter opbevares de i lufttætte kagedåser.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRSEEGNET: Dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar