søndag den 16. marts 2014

Flæskestegssandwich.

En rigtig gang tømmermændsmad, det er lige hvad en flæskestegssandwich er. Dette er bare en sundere udgave, end dem man får på grillbarerne, da de bruger en ribbensteg. Jeg har brugt en svinekammen i stedet for.


Flæskestegssandwich.
4 per.
8 stk. BURGERBOLLER
Miracle Whip
1200 g. Svinekam
Salt

Burgerbollerne tilberedes efter opskriften.

Svinekammen ridses med ca. ½ cm. mellemrum. Der skæres helt ned til kødet - dog uden at ridse i selve kødet. Har slagteren ridset steget for dig, så gå den efter. De fleste gange er ridsningen ikke dyb nok, specielt i siderne.
Sværen gnides med salt, men vær særlig omhyggelig med at få salt med mellem alle sværene.
Stegen kommes i en bradepande med lidt vand i bunden.

Steges ved 200o i ca. 1 time og 15 minutter.

Eller brug gerne et stege-termomenter: Spyddet stikkes ind midt i kødet og steges ved 200o, til stegen har en kernetemperatur på 55o, her tjekkes der om sværen er sprød. Er den det fortsættes stegningen til stegen når en temperatur på 60o.
Er sværen ikke sprød, skrues ovnen op på 250o, indtil at stegen når en temperatur på 60o. Husk at holde øje med at sværene ikke bliver for mørke.

Når stegen er færdigstegt tages den ud af ovnen og skal nu hvile, gerne i 20 minutter, inden at den skæres i skiver.
                                             
VED SERVERING:
Burgerbollerne flækkes og bundene smøres med Miracle Whip. På bunden lægges et par skiver flæskesteg. Der toppes med rødkål, agurkesalat og en skefuld ÆBLE CHUTNEY.



TIPS: Skyen fra fadet, sigtes og fryses ned. Så er der ekstra sky til en sauce til en anden dag.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar