torsdag den 15. maj 2014

Flødesauce med champignon & spinat.

Kender I ikke det, at nogle gange så får man bare lavet en ret, der bare sparker r*v????

Denne sauce er en af dem. Og derfor får den lov til at komme på bloggen. For at huske mig selv på, at denne fantastiske kombination, af kraftigt smagende mark champignon, fed flød og frisk spinat, kan smage SÅ godt.

Og når jeg nu er igang, kan jeg da lige anbefale grill-køller, som vi fik til. Disse har jeg købt i Netto. De har dem i deres avis i denne uge, men skulle vistnok have dem, i deres grill sortiment sommeren over. 
Så har I endnu ikke prøvet at grille grill-køller, gør jer selv den tjeneste, at give dem et shot. De er fænomenale, og så ser de fantastiske ud, når de er færdig tilberedte med kødet, der har trukket sig sammen, så man kan bruge skaftet som greb.


Flødesauce med champignon & spinat.
4 per.
250 g. Mark champignon, i skiver
Olie, til stegning
2/3 ps. Spinat, frisk
4 dl. Piskefløde
1 ½ - 2 spsk. Maizena 
1 dl. Vand
Salt
Peber

Champignonerne svitses i en varm gryde i en smule olie. Når alt vandet er fordampet tilsættes fløden og bringes i kog under omrøring. Herefter tilsættes spinaten og saucen bringes igen i kog. 
Det røres en jævning af vand og Maizena, som røres i saucen, til den har en passende konsistens. Den koges igennem et par minutter for at fjerne melsmagen, og smages til med salt og peber.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Kartofler & grillkøller
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar