lørdag den 10. maj 2014

Kage & forkælelse - havregrynskage med æbler

Jeg er blevet forkælet de sidste par dage.

Mobber og jeg var i byen, for at hente min OBH Food Sealer, som desværre var gået i stykker, og derfor skulle ombyttes. Hurra for garanti :-)


I samme den butik, "faldt" vi over et fantastisk godt tilbud og jeg fik denne Peugeut peber kværn, som Mobber ved, længe har stået på min ønskeseddel. 

Da manden senere samme aften kom hjem, havde han den lækreste chokolade fra Summerbird med. Kan man forlange mere???






Har du husket det mors dag????? Jeg har, Cæso og jeg var inde og aflevere Mobbers igår. Hun har fået, ligesom sidste år MORS DAGS HJERTET fra Kop og Kande. De er rigtig fine og Mobber har dem hængene, på en troldegren i sin stue. Det ser så smukt ud. 
Jeg kan bedre lide sådan gave end "bare" en buket blomster. De er mere mindeværdige.

Men i anledningen af det er lørdag, weekend og Mors dag imorgen, synes jeg at vi fortjener kage.

Havregrynskage med æbler.

75 g. Smør
85 g. Sukker
2 stk. Æg
1 ½ dl. Havregryn
1 ½ dl. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
½ dl. Mælk
1 dl. Mandler, hakkede
3 stk. Æbler, skrællet, i både
2 tsk. Kanel
Evt. rasp, til formen

Smørret røres med sukkeret til det bliver hvidt og ikke knaser mere. Æggene kommes i et ad gangen og dejen røres godt mellem hvert. Hvedemel, bagepulver og havregryn blandes og røres i dejen. Derefter tilsættes mælk og nødder.
Dejen fordeles i en smurt form, evt. en springform. Æblestykkerne fordeles ovenpå kagen.

Bages ved 200o C i ca. 40 min.


TIPS: Formen kan drysses med rasp, inden dejen hældes i, det gør det nemmere at få kagen ud, når den er bagt.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: ?? Husker ikke hvorfra jeg har opskriften
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Cremefraiche, flødeskum eller is
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar