mandag den 30. juni 2014

Røget tunmousse

Det kan jo ske at man glemmer at købe ingredienser til den planlagte menu, men så opstår der ofte nye og anderledes lækkerier. Det er sådan en, du skal være vidne til dag. Denne gang er det ikke mig der har været glemsom (ellers noget der ofte sker), jeg har blot ladet mig inspirere af en der har :-)
Røget tunmousse med DILDDRESSING
Røget tunmousse.
4 per.
2 ds. Tun, i vand
200 g. Rygeost, sødmælk
50 g. Purløg, fint klippet
3 blade Husblas
1 ½ dl. Piskefløde
2 – 3 spsk. Citron, saft fra
Salt
Peber

Husblas-bladene lægges i blød, i koldt vand i ca. 10 minutter.
Tunen drænes i en sigte og blandes sammen med rygeost og purløg. Fløden piskes til blød skum og vendes i tunblandingen. Den smages til med salt, peber og citronsaft.
Den udblødte husblas kommes i en gryde og smeltes. For at husblassen ikke klumper, kommes lidt af tunmassen i gryden, så temperaturen udlignes. Derefter kommes husblassen i tunmassen og det vendes forsigtigt rundt. Kommes i en form og stilles i køleskabet, til moussen er stivnet, gerne i ca. 6 timer.


TIPS: For er mere fedtfattig udgave skiftes piskefløde ud med skyr og evt. et blad husblas ekstra.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: ??
SERVERES MED: Rejer, brød, salat, citron og DILDDRESSING
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Bruges opskriften til aftensmåltid, vil jeg sige at der er til 4 per. Som forret er der til ca. 6 - 8 per.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar