Julen er lige rundt om hjørnet og selvfølgelig skal du have min opskrift på den bedste langtidsstegt flæskesteg.
Langtidsstegt
flæskesteg.
4 per.
1200 kg.
Svinekam
Salt
Svinekammen
ridses med ca. ½ cm. mellemrum. Der skæres helt ned til kødet - dog uden at
ridse i selve kødet. Har slagteren ridset steget for dig, så gå den efter alligevel. De
fleste gange er ridsningen ikke dyb nok, specielt i siderne.
Sværen gnides med salt, men vær særlig omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene.
Stegen kommes
i en bradepande med vand i bunden. Her er det vigtigt at alle sværene er
vandrette – det vil sige at de ligger i nogenlunde samme højde. Så hvis den ene
af siderne på stegen dykker ned mod bunden af bradepanden, tager du lidt
stanniol, krøller sammen og bruger til at få stegen niveauleret ud. Måske der
skal flere stykker til ;-D
Den sættes i
en kold ovn. Temperatur sættes på på 125o,
og beregn ca. 2 – 2 ½ time, inden stegen er færdigstegt.
Brug gerne et
stegetermometer: Spyddet stikkes ind midt i kødet og steges til stegen har en
kernetemperatur på 50o. Herefter skrues ovnen op på 250o,
indtil centrumtemperaturen når 60o. Hold øje med at sværen ikke
bliver for mørk.
Når stegen er
færdigstegt tages den ud af ovnen og skal nu hvile, gerne i 20 minutter, inden
at den skæres i skiver.
TIPS: Hvis
sværene stadig ikke er sprøde, når stegen når 60o, kan du vælge at
give den en lidt højere kerne-temperatur. Men husk, at når den hviler, stiger
kerne-temperaturen med +4o.
I stedet kan du tage stegen ud og skære sværen af, pakke stegen ind i folie, så den holder
på varmen. Imens steges sværen under grill i ovnen, til at de bobler og er
sprøde. Men hold øje med at de ikke bliver for mørke.
INFO OM
RETTEN:
INSPIRATION: Min
egen opskrift
FRYSEEGNET:
JA
SERVERES MED:
-
TIPS &
TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar