lørdag den 18. april 2015

Bananmuffins med Nutellafrosting

Så er det weekend igen, dejligt ikk ??? Og det betyder kage i Casa Fangel.......eller en eller anden for for lækkerier :-D

Denne gang skulle det være noget med banan, da der lå et par brune i frugtkurven. Og Nutella, fordi jeg stadig har noget til overs fra da Manden havde en spandfuld med hjem hans tidligere arbejdsplads. Så jeg gik i tænktebox og tog en rundtur i Blogland, hvor blev inspireret hos MISS MUFFIN. Og pludselig stod det lysende klart for mig, hvad det skulle være.




Bananmuffins med Nutellafrosting.
Ca. 12 stk.
MUFFINS:
3 stk. Æg (L)
170 g. Sukker
2 tsk. Vanillesukker
125 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
100 g. Smør
2 stk. Bananer

FROSTING:
100 g. Flødeost, naturel (IKKE LIGHT)
125 g. Nutella

Smørret til kagedejen smeltes og afkøles. Bananerne moses med en gaffel.

Æg, sukker og vanillesukker piskes hvidt og luftigt. I en anden skål blandes mel og bagepulver sammen. Dette vendes forsigtigt i dejen, sammen med smørret og bananerne. 

Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud i muffinsformene, de fyldes 2/3 op.

Bages ved 175o i ca. 20 minutter. Prik i dem med en strikkepind. Hænger der ingen dej ved, er de færdige. Herefter afkøles de.


Imens kagerne bages, laves frostingen. Nutella og flødeost piskes sammen og kommes i en sprøjtepose, men en stjernetyl i bunden. Herefter lægges posen på køl. Så når kagerne er helt kolde og klar til at blive pyntet er frostingen blevet mere fast i det og nemmere at fordele på kagerne.


TIPS: Er du til meget mere frosting end der er på mine kager, så laver du bare en dobbeltportion, men jeg synes at den er tilpas sød med denne mængde på.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Muffins: www.arla.dk – Frosting: http://frkmuffin.blogspot.dk
FRYSEEGNET: Muffins er uden frosting
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

3 kommentarer:

  1. Karolines banankage er den bedste :) Ligesom dig tilsætter jeg også ekstra bananer, dog 3 stk, når jeg laver banankage. Den smager også skønt med karamelglasur. Det laver jeg nok oftest, tror jeg. Din frosting ser nu også lækker ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde.
      Jeg overvejer ikke engang at prøve andre banankageopskrifter fordi den er så god :-D
      Karamelglasur lyder vildt godt, er det noget du har en opskrift på????

      Slet
    2. Har prøvet andre banankageopskrifter, og ingen har levet op til Karolines. Ja, den ligger inde på bloggen (under kager og andet sødt bagværk i opskriftindekset).

      Slet