søndag den 1. maj 2016

Krydderkage med æble

Der har været lidt stille her på bloggen de sidste par uger. Vi har "bare" haft en af de hårde, men trælse perioder som alle jo rammes rammes af indimellem. Humøret er ved at vende tilbage og vi har igen en smule overskud til at lave mad. Og det betyder jo at jeg også har overskud til at skrive herinde :-)

Idag har vejret været fantastisk er i Odense. Vi har tilbragt en lille del af søndagen sammen med 4 andre bulldogs og deres forældre. Det var så hyggeligt. Drengene fik mødt og leget med artsfæller og har været dejlig trætte resten af dagen. Det er bestemt ikke sidste gang vi har arrangeret sådan en gang bullerleg :-)

Ikke mere snak, men til dagens opskrift. Du får opskriften på en skøn svampet krydderkage, med smæk på smagen. Den holder sig fin frisk og svampet et par dage.

Krydderkage med æble.
Ca. 15 stk.
350 g. Smør
350 g. Farin
2 stk. Æg (L)
500 g. Hvedemel
2 tsk. Natron
2 tsk. Allehånde, stødt
2 tsk. Ingefær, stødt
4 tsk. Kanel, stødt
2 tsk. Nellike, stødt
4 dl. Mælk
2 stk. Æbler

PYNT:
Flormelis

Smør og farin røres sammen, æggene tilsættes og røres ud.

I en anden skål blandes mel, natron og krydderier. Dette kommes i dejen skiftevis med mælken. Dejen røres glat.

Kernehuset fjernes i æblerne og de skæres i tynde skiver.

Dejen kommes i en smurt bradepande. Min var 39 x 24 cm. Æblerne fordeles oven på dejen.

Bages ved 175o i ca. 55 minutter. Afkøles og serveres med et drys flormelis på toppen.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar