onsdag den 15. juni 2016

Jordbærvand med mynte

DMI har varslet skybrud i Danmark idag, men indtil videre har vi, i Odense, ikke fået en dråbe vand (endnu forhåbentlig, for mine planter trænger noget så forfærdeligt) 

Men istedet har det været VARMT i eftermiddag, ikke en vind der rørte på sig og så steger vi på vores terrasse, men EJNAR - vores lille Solfanger - elsker det. Han planter sig midt på fliserne, smider bagbenene ud til siden og soler og soler og soler, indtil tungen hænger langt ud af halsen på ham og jeg må genne ham ind i skyggen af ren bekymring. Så køler han lidt ned, drikker lidt vand og så starter han bare forfra igen. Han er sjov :-D

Nå, men alt imens Ejnar solede og Watson legede med bold, var jeg så heldig at kunne nyde et glas af denne skønne sommerlige jordbærdrik. Dejlig læskende og et godt indspark til dig der måske trænger til lidt fornyelse.


Jordbærvand med mynte.
1 flaske
10 - 12 stk. Jordbær
1 håndfuld Mynteblade
1 l. Vand

Toppen på jordbærrene nippes af, de skylles hvis det er nødvendigt og deles i halve eller kvarte. Myntebladene pilles af stænglerne.

Jordbær og mynte kommes i flasken og koldt vand hældes over. Lad vandet trække i køleskabet i minimum 12 timer, men gerne 24 timer.

Serveres med isterninger.


TIPS: 
Er du til en sødere udgave, kan du tilføje en smule honning i drikken




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

4 kommentarer:

  1. Årh, det skriger bare sommer! Ser så fint ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak <3

      Ja så har sommeren indfundet sig :-D

      Slet
  2. Det skal jeg prøve... men med basilikum :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Øjjj det skal jeg da osse prøve, god idé <3

      Slet