tirsdag den 14. juni 2016

Havregrynskiks

Er du en af dem der elsker at bage dit eget knækbrød, så kig med her:

Vi er gået ind i jagtens på det perfekte knækbrød herhjemme for tiden, så det kan forekomme at du vil blive bombarderet med kiks/knækbrøds opskrifter næste periode :-P Men så ved du det :-D

Disse her er virkelig lækre, virkelig virkelig nemme og lynhurtige at lave. Du kan have dem klar på under 30 minutter. Ikke sidste gang de er lavet her i Casa Fangel.

Havregrynskiks.
Ca. 15 – 20 stk.
200 g. Havregryn
30 g. Sesamfrø
30 g. Olie – jeg brugte raps
½ tsk. Salt
2 dl. Vand, kogende

Havregryn, sesam, olie og salt kommes i en skål og det kogende vand hældes over. Det røres sammen til det bliver en klistret sammenhængende dej.

Dejen kommes mellem to stykker bagepapir og rulles tyndt ud med en kagerulle, til en tykkelse på ca. 2 – 3 mm. Herefter skæres dejen i stykker med en kniv, så er de lige til at brække i stykker efter bagning.

Bages ved 200o i ca. 15 – 20 minutter til de er gyldne. Afkøles og opbevares i lufttætte dåser.


TIPS: Dejen kan osse stikkes ud i figurer.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.lidl.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: Ost, smør, pålæg
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar