søndag den 5. juni 2016

Kartofler med timian, hvidløg og sennep

I disse skønne dage (hvor jeg faktisk synes det er en smule for varmt) laver vi al vores mad på grillen. Hvis altså vi nærmest orker at bevæge os derud eller overhovedet orker at spise :-P

Det sidste var en joke :-D Jeg kan altid spise, måske en smule mindre, men jeg bliver stadig sulten, uanset vind og vejr.

Nå, men disse kartofler er blevet en af husets-yndlings-tilbehør. De er nemme at lave og smager fantastisk.


Sorry, et drys grønt ville have gjort underværker.
Men vi var altså for sultne :-P

Grillede kartofler med timian, hvidløg og sennep.
2 – 3 per.
750 g. Kartofler
1 – 2 stk. Løg
½ dl. Olie
2 spsk. Sennep
½ dl. Sesamfrø
2 fed Hvidløg
1 spsk. Timian, tørret
½ spsk. Salt, groft
Peber

Kartoflerne skylles fri for jord og skæres i mundrette stykker. Mine var ca. 1 x 1 cm. Løgene pilles og skæres i grove stykker. Hvidløg pilles og hakkes fint.

Løg, hvidløg og kartofler kommes i et smurt fad og vendes med olie, sennep, sesamfrø, timian, salt og peber.

Fadet grilles ved indirekte varme i ca. 45 minutter eller indtil de er møre


TIPS: 
Kartoflerne kan selvfølgelig også laves i ovnen. Fremgangsmåden er den samme, men de steges ved 200o i ca 45 minutter.




INFO OM RETTEN
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: Kød, salat, brød og dressing
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar