mandag den 4. juli 2016

Couscoussalat med broccoli

Idag får du opskriften på (endnu) en ny yndlings tilbehør til vores sommergrillede kylling - Ja, vi griller altså selvom vejret ikke er til at sidde ud og spise i :-P 

Vi har en gasgrill og vi elsker den. Havde faktisk en almindelig grill (altså en til kul og briketter) stående i ca. 1½ - 2 år, hvor vi slet ikke brugte den, netop fordi vi havde gasgrillen. Den fik Svigerfar med hjem og bruger den nu flittigt. Og vi kommer aldrig til at have andet end en til gas.

Nå, men tilbage til salaten. Den er skøn og lav gerne rigeligt, så du har til et par dage - den smager nemlig skønt. 

Også til frokost, med rester af den grillede kylling :-)



Couscoussalat med broccoli.
3 – 4 per.
125 g. Couscous, groft
1 spsk. Smør
½ stk. Bouillon tern – gerne høns
2 ½ dl. Vand - kogende

100 g. Broccoli
100 g. Sugarsnap
1 stk. Peberfrugt, rød
10 g. Persille

2 spsk. Citron saft
Salt
Peber

Couscousene kommes i en gryde. Bouillonen opløses i det kogende vand, som hældes over grynene. Et låg lægges på og det stilles til side i ca. 15 minutter. Herefter røres smørret ud i grynene og de afkøles.

Broccolien deles i små mundrette buketter, de kommes i en skål og kogende vand hældes over – lad det stå 1 – 2 minutter, hvorefter det hældes fra og buketterne afkøles under iskoldt vand. De afdryppes godt.

Sugarsnapsene skæres i tynde skiver på langs.

Peberfrugten skæres i små fine tern.

Persillen hakkes.

Alle grønsagerne blandes sammen med persille og couscous. Salaten smages til med salt og peber. Den må gerne stå og trække lidt inden servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
OPDATERET: September 2016

Ingen kommentarer:

Send en kommentar