mandag den 13. februar 2017

Blomkålsmos med parmesan

Vil du gerne snige lidt ekstra grønt ind i måltidet eller blot undgå alt for meget stivelse, er det oplagt at skifte den almindelige mos ud med en variant lavet kun af grønsager. 

Jeg har så endelig langt om længe fået afprøvet den ret så populære blomkålsmos. Jeg proppede den godt med parmesan og serverede den til en ganske almindelig MILLIONBØF og SYLTEDE RØDBEDER - mums 💗


Blomkålsmos med parmesan.
2 per.
500 g. Blomkål – renset vægt
45 g. Parmesan
25 g. Flødeost med hvidløg
Salt

Kålen deles i mindre stykker – brug også gerne stokken og det hvide på dækbladene. Det kommes i en gryde, dækkes med vand og bringes i kog. Kålen koges mør, jo mindre stykker du har delt dem i jo mindre kogetid, men beregn ca. 10 – 15 minutter.

Herefter hældes vandet fra og gryden med kålen i stilles tilbage på det varme blus et øjeblik for at dampe det sidste vand væk. Herefter gives det en tur med stavblenderen til det har en jævn konsistens. Parmesan, delt i mindre stykker (evt. revet) og flødeost tilsættes mosen og piskes herud i, hvorefter den smages til og servers.




SENSE pr. portion:
HF1+2: Blomkål
HF3: -
HF4: -
FEDT: Parmesan, flødeost
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: -


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Tror det bliver ”vandet”
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar