mandag den 23. december 2013

Whiskey.


En glædelig dag var det bestemt ikke for os i går. Vi tog afsked med vores højt elskede Whiskey.


Min smukke Whiskey 2002 - 2013

I oktober måned fyldte han 11 år, så han har helt bestemt gjort det godt den gamle dreng. Han var som I ser på billedet rottweiler og en store en af slagsen. Han vejede omkring 60 kg. i sine bedste dage. Så 11 år er virkelig flot. Det var hans hofter der ikke ville mere.

Beskriver vist meget godt det fjollehoved han var :O)
Lørdag den 21. ville kan ikke støtte ordentligt på det højre bagben. I går søndag den 22. blev Manden og jeg enige om at Dr. Dyr hellere måtte kigge på ham.  Hun mente, at det var slidgigt i hofter og muligvis en diskusprolaps også. Hans slimhinder i munden var også meget blege og gullige, derfor valgte vi at give ham fred. Jeg ved helt inde i mit hjerte at det var det rigtige at gøre, men det gør det jo ikke mindre hårdt.

Manden gik med bulldogsene imens. Whiskey puttede med sit dejlige hoved i mit skød, men han blev nusset af Anne (dyrlægen), Mobber og mig. Det var meget fredfyldt.
Vi skal ikke blive boende her hvor vi gør nu, så derfor skulle han ikke begraves her, men med dyrlægen hjem. Hun havde ikke plads i sin bil, så Mobber kørte Whiskey ud på sin sidste rejse.
Vi har valgt at få ham hjem i en urne, så han kan blive begravet, hvor vi engang kommer til at bo.

Vi har vidste hele tiden at det ville blive ekstra hårdt at sige farvel til ham. Vi har valgt ikke at få børn, så derfor er drengene vores babyer.
Whiskey er vores første hund. Han blev født den dag Manden og jeg blev kærester, vi flyttede sammen ca. 1 ½ måned senere og 14 dage derefter hentede vi, meget spontant, en lille rottweilerpølse på 6 ½ kg. :O)
Så han har været med os igennem meget, både godt og skidt.

Vi har været så heldige, at få næsten 9 måneder ekstra med ham. I foråret 2013 fik han pludselig en knude, ved siden af næsen. Vi fik den undersøgt, der var nogle "grimme" celler deri, men ingen behandlingsmuligheder, på grund af hans høje alder. Der var en smule infektion deri, så 2 gange fik vi antibiotika til ham. Og langsomt forsvandt knuden. Det havde vi bestemt ikke regnet med, men var bare lykkelige over den ekstra tid vi fik. Han blev forkælet i stor stil, hver dag. Fik ekstra mad, ekstra godbidder, når han blev puttet om aftnen. Han vidste at han var elsket.

Nu venter vi bare på at blive ringet op at vi kan hente ham hjem.

Sov sødt min smukke dreng.
Pas på dig selv til vi ses igen.
Mor og far elsker dig for evigt. Kys
Whiskey med sit yndlings menneske - farmand.
Det sidste billede taget af Whiskey og mig.
Det er taget den dag jeg bliver indlagt. Efteråret 2013


Whiskey putter i sofaen med sin elskede Mormor (Mobber).

Regnbuebroen.
Forfatter ukendt

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.
Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse og selv om de hver især har måtte efterlade nogen som var dem nær, så savner de ingen, for tiden står stille for dem.
Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.
Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.
Derpå krydser i Regnbuebroen sammen…

2 kommentarer:

  1. Søde Whiskey <3 Du har det helt sikkert godt det sted du er kommet hen! Og leger rundt med en masse søde vapser! <3 Hvil i fred søde dreng! Jeg sidder her med tårer i øjnene selvom jeg ikke kendte dig, men kender din søde hundemor, som altid vil have dig i dit hjerte! Knus til jer søde
    Anna-Lullu <3

    SvarSlet