søndag den 18. oktober 2015

En tur i Go' Morgen Danmark

I onsdags da jeg scrollede ned gennem mit newsfeed på Facebook, dukkede der et indlæg op fra Go' Morgen og Go' aften Danmarks side. Torsdag morgen ville de få besøg af en læge, som har skrevet et åbent brev til vores sundhedsminister om vores synkende sundhedsvæsen.

I denne sammenhæng ville de gerne høre om vores positive og negative oplevelser i sundheds-systemet. Jeg kunne ikke lade være med at skrive en kommentar om min lange ventetid på ca. 22 timer, inden lægerne fandt ud af at jeg have hul i mavesækken. Du kan læse mere om min oplevelse HER.


Torsdag over middag bliver jeg ringet op af den sødeste journalist fra Go' Morgen Danmark - De synes min historie var tankevækkende og ville derfor gerne invitere mig i studiet den efterfølgende dag til en snak herom. 

Først sagde jeg pænt nej tak. Men efter lidt overvejelser og snak med Manden, ringede jeg tilbage og sagde at jeg havde ændre mening.

Journalisten og jeg fik en lang og god snak, hvor vi gennemgik min historie og jeg fik at vide hvilke spørgsmål jeg ville blive stillet. Jeg blev forklaret hvordan det ville foregå og at jeg skulle interviewes sammen med en anden kvinde, der havde en positiv oplevelse. Sjovt nok havde hun været på samme hospital som jeg.

Nå, men vi fik arrangeret luftning af hundene for vi skulle tidligt afsted. Derfor gik vi også tidligt i seng. Da klokken var ca. 1.30 kunne ingen af os sove mere, så vi stod op, så lidt tv og hyggede, inden vi skulle køre klokken 4.30. Vi skulle seneste være i Tivoli klokken 7, da vi skulle "på" 7.35. 

Sjovt nok blev jeg først nervøs da vi kom ind i Tivoli, men alle var supersøde og forstående. Det viste sig at det var Morten Resen der skulle interviewe os, så han kom hen og hyggesnakkede lidt, hvorefter vi gennemgik de ting vi skulle tale om i studiet. 
Han gjorde rigtig meget ud af at berolige mig, synes at det var fantastisk at jeg hade mod på at stille op, når jeg nu lider af angst og social forbi - jeg er ret stolt af mig selv osse :-D

Under interviewet tabte jeg focus et øjeblik, jeg glemte simpelthen hvad jeg skulle sige, men kom nogenlunde hurtigt tilbage på sporet igen - men det blev til en række "Ehhhhmmmmm" :-P


FOTO: Didde Skjelmose

Her et screenshot af Lise, hendes søn Mattias og jeg. 

Mattias pruttede (læs: sked) så højt mens vi var igennem live, at jeg troede at det kunne høres på tv :-D Manden som stod bag kamera troede at det var kameramandens mave der knurrede af sult :-D

I bilen på vej over Sjælland snakkede Manden og jeg om at det kunne være så sjovt hvis der var nogle i køkkenet for at lave mad og specielt hvis det var en madblogger. 
Da vi har fået sat os med en kop kaffe, træder pludselig Thomas fra MADETMERE ind af døren. Han var inde for at vise hvad en rest hamburgerryg kan forvandles til i bedste STOP-MADSPILD-stil.
Det var så hyggeligt at sludre lidt, samt at få sat et ansigt på IRL :-D


Vi skulle da lige have et bevis på at vi havde været der :-P
Da vi var tidligt færdige i Go' Morgen Danmark studiet, kunne vi lige så godt hygge os lidt i storbyen bagefter. CHRISTINA havde aften forinden været en tur i Halloween Tivoli og sendte mig et tip om at igen i år havde "Det gamle apotek" de sødeste julekugler, formet som franske og engelske bulldogs.

Så efter en hyggelig tur gennem strøget, måtte vi lige en tur i Tivoli igen. Vi har aldrig været i Halloween Tivoli før, men hvor var det (u)hyggeligt og smuk udsmykket - virkelig et besøg værd. 

Her ser du mine julekugler. Jeg synes dog ikke at der er meget jul over dem, så de kommer til at bo i vores vitrineskab året rundt.




Vi var hjemme igen midt eftermiddag, fik luftet hundene og fodret dem af, inden vi selv ramte sofaen. Klokken 17 måtte jeg overgive mig - jeg lå og snorkede, så kunne ligeså godt gå i seng. Jeg sov 15 timer :-D

Men vi havde den skønneste dag i København. 

6 kommentarer:

  1. Æv var ikke i landet så jeg så det ikke :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. ØV søde håber du ser hvad jeg har skrevet på FB

      Slet
  2. Hm!! Det kunne du godt have fortalt søde L... nu må jeg ind og lede :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry søde, nåede det simpelthen ikke. Men det kan ses på Tv2play, den første måned er gratis

      Slet
    2. Øv!! Det får jeg ikke at se. Vi betaler i forvejen alt for meget for programmer, som vi aldrig får set. Men sådan er det i en andelsdels forening... vi er tvangsindlagt til "skrammel" :-/

      Men... jeg er sikker på, du gjorde det godt. Og det ville have været sejt at se dig "live" :-D

      Knus Pia

      Slet
    3. Har lige sendt dig en mail <3

      Slet