Har du ingen squash, kan en agurk sagtens også bruges. I så fald skal den deles og kernerne i midten skrabes ud, så salaten ikke bliver for våd.
Jeg spiste den til kylling, men en kotelet eller et stykke fisk, vil den også gøre sig fint til 💗
Salat med
squash & blommer.
2 – 3 per.
1 stk. Squash
1 stk. Gulerod
1 stk. Rød peberfrugt
2 stk. Blommer
25 g. Parmesan
DRESSING:
1 ½ spsk. Honning
2 spsk. Citronsaft
Salt
Peber
Squashen skæres i små tern på ca. 4 x 4 mm.
Guleroden skrælles og skæres i samme størrelse tern som squashen. Blomst og
frøstol på peberfrugten fjernes og resten skæres i små tern i samme størrelse
som de øvrige grønsager.
Blommerne halveres og stenene fjernes.
Frugtkødet skæres i små tern.
Parmesanen høvles i flager. Ingredienserne
til dressingen piskes sammen.
Frugt og grønsager vendes sammen med dressingen
og toppes med osten.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar