Mange tyer til take away, men idag giver jeg dig et bud på hjemmelavet snasket, nemt og lækker hyggemad, der ikke tager længere tid at lave end at bestille en pizza. Skal der sniges lidt sundt ind, så ville jeg servere lidt gnavegrønt til.
Udover til aftensmad, kan quesadillaerne også serveres som en lille hyggesnack.
Quesadilla med kylling.
Ca. 5 per.
FYLD:
1 spsk. Olie – til stegning
200 g. Løg
4 fed Hvidløg
2 glas Mild
salsa á 230 g.
150 g. Peberfrugt
140 g. Majs
275 g. Kylling – tilberedt
Salt
Oregano
YDERLIGERE
350 g. Revet ost
16 stk. Små hvedetortilla
Smør – til stegning
Løg og hvidløg pilles og hakkes fint.
Peberfrugten skæres i små tern. Kyllingen plukkes i mundrette stykker.
Olien varmes op i en gryde og hvidløg og løg
svitses heri. Salsaen tilsættes sammen med majs og peberfrugt. Saucen varmes op
og smages til med salt og oregano. Gryden tages af varmen og kyllingen vendes
i.
På en pandekage kommes der to skefulde
kyllingefyld. Det lægges på midten og toppes med ost. Endnu en pandekage lægges
oven på.
En pande varmes op med lidt smør i. De fyldte
pandekage kommes herpå og steges et par minutter, hvorefter den forsigtigt
vendes og steges på den anden siden til den er gylden.
Sådan fortsættes der til du har 8 færdige
hele quedadillaer.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar