onsdag den 19. juni 2013

Pasta med tomatsauce og grønsager.

Upppps....da jeg var i fryseren efter mad i går, glemte jeg vist at tjekke vejrudsigten (rødme). Jeg synes, da helt bestemt at vi skulle grille i dag, så jeg hev nogle lækre grillmedister og lidt grønne bønner til en lækker salat op, og hvad sker der så i dag; det regner vildt og uhæmmet, så ingen grillning til os.

Nå men, så er det jo godt at vi har "Billy". Det er en reol, som fungere som  vores spisekamme. Her gemmer der sig alskens lækkerier, som f.eks. pasta, mel, gryn, konserves og mange andre spændende ting. Når alt går i vasken, som i dag, giver vi Billy et besøg :O)

Menuen blev til planlagt reste- og frysemad, af min kære mands fantastiske tomatsauce, med medisteren skåret i tern, svitses og tilsat, samt pasta til.


Opskriften på tomatsaucen er her:

Tomat sauce.

4 ds. Flået tomater
1 ds. Tomatpure
1 pk. Bacon, i tern
1 gl. Champignon, i skiver
3 stk. Løg, i tern
6 fed Hvidløg, knust
2 stk. Peberfrugt, i tern

200 g. Grønne bønner

½ l. Piskefløde

2 stk. Hønse bouillon, terninger

75 g. Persille, hakket

Karry

Oregano

Salt

Peber

Sukker

Parmesan, revet



Champignonerne svitses uden fedtstof i en stor gryde, til væsken er væk. Tag dem derefter op, og  rist nu bacon og løg af i karry. Tomatpuréen tilsættes og ristes af også.
Herefter tilsættes de flåede tomater, hvidløg, fløde, bouillon og sauces koges godt igennem. Tilsæt nu grønsagerne og smag til med krydderierne. Persilles vendes i lige inden servering. Parmesanosten rives over inden servering.


Sammensætningen af karry og tomat er virkelig undervurderet, det smager himmelsk :O)





Har I ris, ros, en opskrift eller et tip, som I synes at jeg simpelthen ikke kan undvære, er I altid velkommen til at sende mig en besked. Det kan enten gøres på Facebook i en besked via Låvises mad. På hjemmesiden under "kontakt" eller på mail på laavise181@gmail.com

ENJOY
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar