onsdag den 19. juni 2013

Tzatziki.

Min søde mor aka Mobber kiggede forbi en tur i går.
Det er nu altid hyggeligt og hundene elsker deres mormor, så det var stor glæde for os alle. Meeen Mobber havde endnu et ærinde, hun havde nemlig en lille gave til mig:


Hun ved jeg har en svaghed for kogebøger, så hun havde købt: Italiensk køkken, 222 nemme retter.
Der er vild mange lækre ting i, så mon ikke at der snart kommer opskrifter på bloggen derfra :O))

Hæve kurven som I også ser på billedet, forkælede min dejlige mand mig med forleden, så nu skal der bages andet end boller :O))


Sommer herhjemme er ofte lig med meget nem mad: et stykke kød på grillen, lidt salat og måske lidt hjemmelavet brød eller dyppelse.
Menuen i går var en af denne salgs. En saftig grillet kotelet, marieneret i lidt amerikansk grillkrydderi, rørt op i lidt neutral olie.
En lækker salat bestående af tøm-køleskabet-for-grønsager: tomater, revet kinaradisse, agurk, ærter, peberfrugt og en ordentlig dusk persille fra haven. Og min hjemmelavet tzatziki:


Tzatziki.
4 per.
2 dl. Græsk yoghurt, 10 %
3 - 5 fed Hvidløg, presset
1 stk. Agurk, revet
Salt
Dild, tørret

Agurkerne trykkes fri for væske. Yoghurt, hvidløg og krydderier blandes og agurkerne vendes i til slut.

TIPS: Der kan med fordel anvendes frisk dild, i stedet for den tørrede
VELBEKOMME :O)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar