tirsdag den 30. juli 2013

Aubergine kebab.

Som jeg tidligere har skrevet, så elsker jeg aubergine. Da vi var i Tyrkiet for et nogle år siden, måtte jeg jo prøve retten med navnet "aubergine kebab" :O)) Jeg fik det i et par forskellige udgaver og det var virkelig godt. Så godt, at jeg måtte udvikle mig en opskrift der bare mindede om, da vi kom hjem.

Billedet gør ikke meget for retten, men smagen er fantastisk.

Låvises aubergine kebab.
4 per.
500 g. Oksekød, hakket
2 stk. Løg
Hvidløg
Kebab krydderi
Paprika
Oregano
Spidskommen, stødt
Salt
Peber
2 stk. Auberginer
1 ds. Tomat, hakket flået
Citron, saft fra
Kanel
Den ene løg hakkes fint, tilsættes kødet sammen med hvidløg, kebab krydderi, paprika, oregano og spidskommen og røres grundigt sammen. Farsen formes til små bøffer, som brunes på en pande i lidt olie.
Auberginerne skæres i tern. De brunes på en pande i olie og lægges på fedtsugende papir, herefter skæres det sidste løg i tynde både. Tomaterne koges af på panden og smages til med salt, peber, kanel og citronsaft
Det hele kommes i et ildfast fad, med bøffer nederst, så løg og auberginer og til sidst tomatsauce.

Bages ved 2000 C i ca. 45 minutter.


BEMÆRKNINGER: Der kan evt. tilsættes et æg for at binde farsen bedre sammen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar