fredag den 2. august 2013

Filone brød.

Ægte Filone brød, lige så lækre, som dem fra bageren og helt uden fedt.


Filone brød.
4 stk.
15  g. Gær
6  dl. Vand
Ca. 800  g. Tipo 00 mel
200  g. Durummel ( til dejen)
20  g. Salt, Maldon
50  g. Durummel (til bordet)
Olie 

Gæren røres ud i vandet. Og salt og mel blandes i. Dejen æltes til den er glat og smidig - den skal kun lige samles, da den ellers bliver klistret.
Dejen kommes i en skål, der er smurt med olie. Den vendes rundt, så den dækkes af olien. Herefter stilles den til hævning i køleskabet, i seks-otte timer.
Dagen efter tages dejen ud på et melstrøet bord og deles i fire aflange stykker. De trilles, så de samtidig bliver vredet, og spidse i enderne.
De lægges på en papirbeklædt plade, drysses evt. med ekstra mel og ridses. Og skal nu efterhæve til dobbelt størrelse.

Bages ved 200o C i ca. 25 - 30 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar