fredag den 9. august 2013

Uhhhmmmm smagen af sommer....på flaske

Jeg har længe leget med tanken om at prøve selv at lave ketchup. Jeg er faktisk ikke supervild med de færdigkøbte fra butikkerne, men har dog kunnet spise den fra McDonald. Den har vi fundet på i flasker i Tyskland.

Det er lidt tidskrævende at lave sin egen ketchup, men ikke særlig arbejdskrævende, - det passer sig selv. Gider man nu ikke at bage tomaterne først, kan det godt undlades. Jeg kan bare godt lide den sødme, det frembringer :O)
Jeg kommer desuden også Atamon i selve ketchuppen, det kan også godt undlades, men så nedsættes holdbarheden til ca. 14 dag.

Gad vide om jeg nu, gider spise studentermad (pasta med ketchup) i egen pimpet udgave???

Jeg fik ca. 3 af disse glas af opskriften.
Hjemmelavet ketchup.
Ca. 3 liter
2 kg. Tomater, modne, gerne på stilk
Olivenolie
4 stk. Løg, groft hakket
4 fed Hvidløg
2 stk. Æbler, sure, i grove tern, uden skræl
½ dl. Lager eddike
3 spsk. Farin
½ stk. Citron, saft fra
Nellike, stødt
Chili
Salt
Peber
Atamon

Olie hældes over tomaterne, de kommes på en bageplade og bages ved 100o C i minimum 3 timer.

Løg og hvidløg sauteres i olien fra tomaterne. Æblerne tilsættes og svitses med et øjeblik. Tomaterne skæres i grove tern og kommes i gryden. Det hele skal nu småkoge, en times tid. Æblerne skal blive møre.
Saucen tages af varmen og efter ca. 10 - 15 minutter blendes den. Sukker og eddike tilsættes og ketchuppen smages til med, citronsaft og krydderier.

Atamon kommes i efter kogning - virkningen forsvinder ved kogning. Se mængden på flasken.
Herefter kommes ketchuppen på atamonskyllede glad og sættes på køl

Ingen kommentarer:

Send en kommentar