søndag den 10. november 2013

Smørebrød med forloren hare.

Jeg er en sucker for smørebrød. Og da jeg var ansat i en delikatesse for en kort periode, fik jeg en god oplæring i at få det til at se lækkert og indbydende ud.
Smørebrød var vores speciale der, så der blev produceret en del. Både det, platter og pålægsmand/koner. Det fangede mig hurtigt at lave disse lækkerier, jeg synes det er noget af hyggeligste og sjoveste at lave, måske fordi jeg er en skabs-pynte-Hjørdis :O)))

Idag har jeg til frokost lavet mig et lækkert stykke smørebrød med rester af den FORLORNE HARE fra forleden, for mums det smager også bare dejligt koldt.
I opskriften står det salatblad, det er ikke at finde på billedet, da jeg var løbet tør :O)

Forloren hare – smørrebrød.
1 per.
½ stk. Rugbrød
5 g. Smør
1 stk. Salatblad
2 - 3 sk. FORLOREN HARE (alt efter størrelsen på skiven)
1 spsk. Rødkål
1 - 2 stk. ASIER
4 - 5 sk. Agurkesalat

Den halve skive rugbrød smøres med smør og salatbladet lægges på i toppen.  Haren lægges på brødet, skiverne må gerne overlappe. Hele brødet skal være dækket.
Rødkålen drænes og lægges i en bræmme ned langs stegen. Asierne og agurkesalaten duppen tørre og lægges pænt på kålen, så det ser dekorativt ud.

TIPS: Kan evt. også afpyntes med appelsinspringer, svesker & drueagurk

2 kommentarer:

  1. Årh. Forloren hare er min livret! Et stykke rugbrød med dagen-derpå-forloren-hare er min nummer to livret! Jeg spiser det dog med syltede rødbeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. :O) Jeg elsker osse forloren hare. Må give det er forsøg med rødbederne næste gang

      Slet