torsdag den 12. december 2013

12. december - låge nummer 12 - vanillekranse

Glædelig 12 december......


 
Nu er vi halvvejs gennem december. Det synes, at jeg vi skal fejre med nogle lækre småkager.

Jeg har aldrig bagt denne slags før, så jeg har godtnok kigget rigtig mange steder for at finde den helt perfekte opskrift. Og så pludselig en dag, fortalte en af mine søde Facebook venner, om hendes lækre udgave og jeg måtte helt bestemt tigge opskriften.
Det var simpelthen den der vandt, og grunden var at der skulle så mange flere mandler i, end i de andre opskrifter jeg har kigget.

Og de er virkelig gode. Selv Manden elsker dem, normalt synes han, at de er alt for tørre og kedelige.
En af Mobbers køkkenmaskiner, der er flyttet ind hos os ;-)

Dejen sprøjtes ud i lange pølser.
To-die-for-vanillekranse.
Ca. 125 stk.
350 g. Smør
500 g. Hvedemel
250 g. Sukker
1 - 2 stk. Æg
265 g. Mandler, med hinder
2 st. Vanille

Mandlerne ristes på en varm pande uden fedtstof, herefter køles de ned og blendes til mel.
Vanillestangen halveres og flækkes, kornene skrabes ud og moses ud i lidt sukker for at skille dem ad. Vanillestænglerne hakkes meget fint
Mandelmel blandes med hvedemel, sukker, og vanillesukker Smørret røres i, sammen med et æg. Hvis dejen virker alt for tør, tilsættes det andet æg.

Dejen sprøjtes ud til lange pølser på et meldrysset bord, deles i stykker på ca. 6 cm., og disse formes til kranse. Kommes på en papirbeklædt plade.

Bages på 180o C grader i ca. 13 minutter, til de bliver let gyldne.

Afkøles på bagerist og opbevares i tætsluttende dåse.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: En sød Facebook veninde
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar