mandag den 9. december 2013

9. december - låge nummer 9 - sylte.

Glædelig 9. december......



Dagens indlæg er faktisk mit første forsøg på at lave dette pålæg. Jeg har egentlig aldrig rigtig brudt mig om det, måske fordi jeg ved at det oprindeligt bliver lavet af grisehoved.....Ja på nogle punkter er jeg altså en smule sippet :O))
Det er min Mosters opskrift, en lidt mere fedtfattig udgave og da vi for et par år siden var på frokost-besøg, blev denne serveret og Manden var solgt.

Jeg HAR smagt min egen udgave og synes faktisk den smager dejligt, og så er det hyggeligt at lave også. Jeg elsker at udfordre mig selv med husblas efterhånden ;O) 


Kogt kød, blandet med suppe, løg og krydderier, lige klar til formene.
  
Kødet færdig krydre og suppen hældt på. Nu klar til at komme på køl.
Hjemmelavet sylte.
8 - 10 stk. foliebakker
1 stk. Nakkefilet
1 stk. Svineskank
Vand
Salt
Peber
2 stk. Løg
10 bl. Husblas

Nakkefilet og skank kommes i en gryde og dækkes med vand. Der kommes 3 spsk. fin salt ved. Gryden bringes i kog, der skummes for æggehvidestoffer og det skal nu kogt ca. 3 - 4 timer, indtil kødet er mørt.

Kødet tages op af suppen og afkøles en smule. Herefter fjernes sværen, ben og evt. fedt. Kødet skæres i små stykker og kommes i en skål. Løgene hakkes fint, de kommes i skålen med kødet, hvori der også tilsættes salt, peber og et par dl. af den nu afkølede suppe. Smag blandingen til og tilsæt evt. flere krydderier. Blandingen kommes i folieforme.

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Imens varmes 1 liter siet suppe op og den udblødte husblas smeltes heri og hældes over sylterne. De stilles til afkøling, indtil de er stivnet.

Smørebrød med den færdige sylte.

INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min søde Moster
FRYSEEGNET: JA. HVIS det viser sig efter frysning, at den ikke er skærefast, kan man sagtens koge den op og tilsætte et par ekstra blade udblødt husblas
SERVERES MED: Sennep, SYLTEDE RØDBEDER & rugbrød
TIPS & TRICKS:
ANDET: Der kan evt. tilsættes peberkorn, laurbærblade, andre julekrydderier og urter til kogelagen.

2 kommentarer:

  1. Lææææækkert!
    Kunne man forestille sig at dette kunne laves med noget andet end svinekød? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte :O)
      Jeg ved at der i butikkerne findes kalvesylte, så det kan man osse sagtens bruge. Men vil tro at oksekød også kan anvendes, har dog aldrig selv prøvet andet end med svinekød.

      Knus Låvise

      Slet