søndag den 29. december 2013

Glaseret hambugerryg.

Kort før jul, manglede jeg et par sidste ting til julekalenderen 2013, og en af dem var en rosenkålssalat af en slags. 
Jeg tænkte, at rosenkål ville passe glimrende til fede flødekartofler og den søde glasering på stegen. Og jeg fik ret, det passede perfekt sammen.

Jeg vil lige fremhæve glaseringen. Jeg undrede mig en smule, da jeg læste det i Karolines opskrift, at der skulle knuste cornflakes på. Jeg troede, at det ville blive vildt tørt. Men det giver en sprødhed, der er vild lækker og at glaseringen knaser, gør bare stegen endnu bedre. Det er bestemt ikke sidste gang det er afprøvet.


Glaseret hamburgerryg der damper :O)

Glaseret hamburgerryg.
4 per.
1 kg. Hamburgerryg
1 l. Vand
3 stk. Peberkorn
2 stk. Nelliker
1 stk. Laurbær blad
1 spsk. Dijon sennep
2 spsk. Farin
3 spsk. Cornflakes, knust

Kødet kommes i en gryde, sammen med vandet. Det bringes i kog og skummes for æggehvidestofferne med en hulske. Herefter tilsættes laurbær, nellike og peberkorn. Hamburgerryggen koges ved svag varme og under låg i ca. 45 minutter. Mål evt. kernetemperaturen efter ca. 30 minutter. Den skal have nået en centrumstemperatur på 60o, når den skal glaseres

Til glaseringen tages kødet op af kogelagen og evt. net fjernes. Sennep og farin røres sammen og smøres på kødet. De knuste cornflakes drysses over

Glaseres ved 250° i ca. 15 minutter til overfladen er gylden.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.arla.dk

FRYSEEGNET: JA

TIPS & TRICKS: -
ANDET:  De krydderier der er brugt til kogevandet er pr 1 liter vand. Hvis der bruges mere til at få dækket hamburgerryggen, ganges krydderimængden op.
  
Glaseret hamburgerryg serveret med
FLØDEKARTOFLER, GLASEREDE ROSENKÅL & ROSENKÅLSSALAT.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar