torsdag den 19. juni 2014

Hyldeblomst eddike

Jeg skrev for en lille måneds tid siden, at jeg endelig havde fået taget mig sammen til at få tid hos min læge. Med henblik på at trappe ud af de stærke vanedannende smertestillende piller, som jeg har taget siden efteråret.  

Og igår var det præcis 3 uger siden, at jeg tog min sidste Dolol. Jeg er simpelthen så stolt af mig selv. Normalt har jeg en rygrad som en regnorm. Men det har været relativt nemt at trappe ud af dem, selvfølgelig med abstinenser....massere af dem. Den konstante hovedpine og uroen når jeg skal sove, er heldigvis begge godt på retur nu. 

Bare et lille arsenal af Mandens pille-beholdning.

Jeg havde jo egentlig besluttet mig for, ikke at skulle eksperimenters med hyldeblomst i år. Jeg er ikke den største fan af dem, synes de er alt for parfumeret.

Men på mine daglige gåture med hundene, møder jeg en del hylde træer på min vej og jeg jeg må indrømme at jeg faktisk synes at de dufter fantastisk - har taget mig selv flere gange i at stå med næsten dybt begravet i en skærm :-)

Så er det jo godt at have en (ubrugt) hunde-pølle-pose ved hånden, når man i et svagt øjeblik beslutter sig for at man kunne jo godt liiige eksperimentere lidt alligevel......... baaaare i mini-små-mængder. Så ville det jo ikke være så meget der gik til spilde, hvis det nu var at det ikke blev en succes.....Jaja man har et standpunkt til man tager et nyt :-)

Og så er kunsten jo, ikke at få det til at blive alt for parfumeret. Og det synes jeg faktisk er lykkes meget godt. Jeg lod eddike og skærme trække sammen i 5 dage. Ønsker du en kraftig eddike, lader du dine skærme trække i 7 dage og kommer også gerne flere i, end jeg har gjort. 

Hyldeblomst eddike.

3 stk. Hyldeblomstskærme, store
1 dl. Hvid balsamico eddike
1 spsk. Rørsukker

Hyldeblomstskærmene rystes godt, så evt. smådyr rystes af. De tykke grene klippes af, så der kun er stænglerene tilbage. De kommes i et glas, der er skyllet i kogende vand, sammen med sukker og eddike. 

Her skal de så hygge sig en 5 - 7 dage, hvor du vender på hovedet hverdag, så sukkeret opløses.

Herefter fjerner du skærmene og lader eddiken løbe gennem et kaffefilter, så de sidste urenheder og oversete dyr fjernes. Den kommes på skoldede flasker.


TIPS: 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Ønsker du en mere kraftig eddike, tilsætter du bare nogle flere skærme. Jeg bryder mig ikke om at den er alt for parfumeret – derfor har jeg kun brugt 3 stk. og lod den osse kun stå i 5 dage inden jeg filtrerede den.

2 kommentarer:

  1. Godt gået Låvise - med at trappe ud .... så sejt !!!!! Tror jeg vil prøve at lave din variant da du har ret med hensyn til den meget kraftige smag. Jeg bruger det super meget til dressinger og der kan det godt være for overdøvende en smag .......

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) TUSIND tak sødeste dig

      Overdøvende.....det er lige det ord jeg har ledt efter :-) Og ja det kan jeg forestille mig, glæder mig virkelig til at prøve min på salater

      Slet