fredag den 30. januar 2015

Appelsinkage med mandler

Jeg læser jo meget, hver eneste dag faktisk. Og har længe haft i tankerne, inspireret af Lene fra SPISESTUEN, at jeg ville lave et indlæg med alle mine bøger. For så var det nemt at gå på bloggen, når jeg faldt over en bog, for at se om den allerede stod i reolen. Har jo altid telefonen med mig ;-) Men selvfølgelig osse for at inspirere andre.

Men efter idag bliver det ikke aktuelt :-D Jeg er nemlig blevet forkælet af Manden og drengene - de var ihvertfald med ham  da han købte den. 

Han har købt mig en tablet. Og et abonnement til MOFIBO. Så nu behøver jeg ikke ønske mig bøger mere, ikke flere til at fylde i reolen eller flere der skal støves af. Jeg skal ikke vente evigheder på de nyeste bøger på biblioteket. Men ej heller reservere, hente og aflevere dem igen.  

Og hans begrundelse for denne fantastiske gave, var at han bare er glad for at have mig i sit liv - er han ikke fantastisk ???



Appelsinkage med mandler.
30 stk.
400 g. Smør, blødt
8 spsk. Appelsin skal (øko)
2 dl. Appelsin saft
350 g. Mandler
8 stk. Æg
500 g. Sukker
400 g. Hvedemel
2 tsk. Ingefær, stødt
2 tsk. Kanel, stødt
2 tsk. Bagepulver

DESUDEN:
1 dl. Appelsin saft

PYNT:
75 g. Chokolade, mørk

Appelsinerne vaskes og skallen rives fint. Herefter halveres de og saften presses ud. Mandlerne blendes fint. Er du til knas, kan du sagtens undlade at blende 50 gram, men nøjes med at hakke dem groft.

Smør og sukker piskes let og luftigt. Æggene tilsættes et ad gange og der røres godt mellem hvert. Hvedemel, bagepulver og krydderier blandes sammen og vendes i kagen, sammen med mandlerne, appelsinsaft og -skal. Dejen hældes i en lille bradepande 23 x 33 cm., der er beklædt med bagepapir.

Bages ved 175o nederst i ovnen i ca. 90 minutter. Men prøv at prikke i den med en kniv efter en 1 time, hænger der dej, skal den bage længere tid.

Når kagen er færdig, tages den ud af ovnen og dryppes med appelsinsaft. Når den er kold, pyntes den med smeltet chokolade.


TIPS: 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.hendesverden.dk
FRYSEEGNET: JA uden chokolade
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

2 kommentarer:

  1. Åhhhrr... hvor er han sød manden din :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er han nemlig, ham holder jeg godt fast i <3

      Slet