torsdag den 5. februar 2015

Chimichanga...ish

Når jeg er alene hjemme, kører vores fjernesyn altid som baggrundsstøj. 

Engang i sommer, mens Manden var på job, fangede Go' Appetit på TV2, min opmærksomhed. Der tryllede LOUISA LORANG virkelig nogle lækre sager frem. Nemlig en mindre fed udgave af chimichangas. 

Jeg elsker (mild) krydre mexicansk mad, men må indrømme at mit kendskab dertil kan ligge på meget lille sted. Men denne ret tiltale mig så meget, at jeg osse lige måtte snuse mig frem til hvad den ægte udgave består af. 

Jeg fandt ud af at det i bund og grund er en tortilla-pandekage med fyld i, foldet til en lille pakke, som bliver friturestegt og serveres med salsa, gucamole og cremefraiche.

Chimichanga.
3 per.
500 g. Oksekød, hakket
1 stk. Løg
3 fed. Hvidløg
1 ds. Tomatpuré (140 g.)
100 g. Red Kidney bønner
200 g. Ost, revet
1 – 2 tsk. Spidskommen, stødt
Chili
Salt
Peber
6 stk. Tortilla pandekager
Olie, til stegning af kødet


DAGEN FØR SERVERING:
Bønnerne sættes i blød i rigeligt vand.

PÅ SERVERINGSDAGEN:
Iblødsætningsvandet fra bønnerne kasseres og bønnerne kommes i en gryde, dækkes med vand og der kan med fordel tilsættes et par bouillonterninger og et godt drys salt.
De koges i ca. 40 – 45 minutter til de er møre

Løg og hvidløg pilles og hakkes fint. Kød, hvidløg og løg brunes af på en varm pande, tilsat lidt olie. Tomatpuréen tilsættes og svitses med. Lad det herefter småkoge i 5 – 10 minutter, hvor efter bønnerne tilsættes og det smages til med salt, peber, spidskommen og chili. Og afkøles herefter en smule.

Kødet fordeles på tortillaerne, men kun på halvdelen af den. Der drysses med ost og pandekagen lukkes sammen, så den bliver halvmåne formet.

En pande varmes op UDEN fedtstof, og chimichangaen lægges herpå – måske du kan have to på af gangen, alt efter størrelsen på din pande.
De ristes i 4 – 5 minutter til de er gyldne og sprøde – Læg gerne et låg på. Jeg brugte min ekstra-pande af samme størrelse som låg – hvorefter de vendes og ristes igen 4 – 5 minutter på den anden siden.

Server med det samme, gerne med lidt CREMEFRAICHE DRESSING til.


TIPS: Brug meget gerne frisk chili hvis du har, men finhak det og tilsæt det sammen med løgene når de svitses.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://louisalorang.dk – set på Go’ appetit
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: CREMEFRAICHE DRESSING
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

2 kommentarer:

  1. Jeg kender kun chimichanga fra dengang, man kunne købe dem på McD. Smagte dem aldrig, men solgte en masse. Jeg tror, at dine er bedre - for lækre ser de ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de søde ord <3

      Jeg vidste slet ikke at McD havde haft sådan nogle.....haha

      Slet