lørdag den 21. februar 2015

Farserede rosenkål

Jeg er vild med farserede grønsager :-) Denne gang er det rosenkålen der har stået for skud. Vi spiste dem med TZATZIKIPOMFRITTER & ROSENKÅL MED GREMULATA.

De små fine kålhoveder er billig mad, der mætter godt. Desværre er der mange der har et rigtig dårligt forhold til dem. Måske fordi at de har fået dem serveret over- og udkogte, hvor de så smager at (prut ?) kål. 

Men når de, som her, bliver kamufleret i en smagfuld velkendt frikadelle-fars, smager de fantastisk - Faktisk gør de sig osse godt, kolde på en skive rugbrød i madpakken. 


Farserede rosenkål.
4 per.
500 g. Svinekød, hakket
1 stk. Løg (stort)
10 g. Salt, fint
2 stk. Æg (L)
50 g. Hvedemel
½ dl. Vand
Peber
Ca. 250 g. Rosenkål
Smør (til stegning)
Olie (til stegning)

Først renses rosenkålene, bunden skæres af og de yderste blade, hvis de er grimme. De koges de i 5 minutter i godt saltet vand og bagefter hældes vandet fra og de kommes i isvand så kogningen stoppes.

Herefter røres farsen: Løget pilles og hakket meget fint. Det røres sammen med kød og salt. Peber og æg røres i, sammen med melet. Tilslut tilsættes vand og farsen røres godt igennem og smages til. Den skal have en god fast konsistens.

Rosenkålene tørres forsigtigt i et rent vistestykke, hvorefter du tager en portion fars. Jeg vejede min fars af i 50 gram pr. rosenkål.

Farsen lægges i den ene håndflade og rosenkålen kommes oven på. Farsen formes herom, så den er helt dækket. Jeg gjorde alle mine klar inden jeg stegte dem – jeg fik 14 af denne portion.


De steges i halv olie og halvt smør på en pande ca. 6 minutter på hver side.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.familiejournal.dk
FRYSEEGNET: JA
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Rosenkål fra frost kan sagtens bruges, de skal dog ikke koges før de pakkes ind i fars.

6 kommentarer:

  1. EJ, en god ide. Elsker farserede porre og elsker rosenkål, så kan sikkert lide dem her.

    - Anne

    SvarSlet
  2. B hader rosenkål... men mon ikke denne variant kan sætte smil på ham... hvis de så samtidig er pakket ind i bacon, så er jeg ret sikker på, det går :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo frikadeller og bacon, så opdager han slet ikke de små kugler i midten :-D
      Tror faktisk de ville være fantastiske med bacon om...uhhhmmmm fortæl gerne om de bliver gode

      Slet
  3. Uh, det lyder lækkert!
    Jeg kan godt lide rosenkål, og det her lyder som endnu en grund til at de kommer på middagsbordet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. :-D Tak, dejligt at du bliver inspireret

      Slet