søndag den 15. februar 2015

Rosenkål-æble salat

Forleden da vi fik den virkelig lækre KOLD SELLERISALAT, lavede jeg osse en rosenkål salat til. En af de virkelig gode jeg har afprøvet i Kantinen, hvor jeg er i praktik. 
Vi spiser nemlig ikke særlig meget rosenkål herhjemme, mon det er fordi at vi i vores barndom er blevet præsenteret for de der overkogte pruttede udgaver af slagsen ????

Så derfor er ny inspiration mere end velkommen. Denne salat er virkelig lækker. Og "glemmer" du at fortælle at dem du servere den for, at der er rosenkål i, opdager de det ALDRIG, for den smager slet ikke af kål - den smager bare godt :-D



Rosenkålsalaten fik vi sammen med den omtalte KOLD SELLERISALATMEDISTER I SVØB

Rosenkål-æble salat.
4 per.
400 g. Rosenkål
2 stk. Æbler
1 håndfuld Peanuts

DRESSING:
½ stk. Citron, saft fra
½ dl. Olie
1 spsk. Akacie honning
Salt
Peber

Rosenkålene renses og de yderste grimme blades fjernes. Æblerne deles i 4 og kernehuset fjernes. Rosenkål og æble rives groft. Jeg brugte min Moulinex rivemaskine.

Ingredienserne til dressingen røres sammen, smages til med salt og peber og vendes i salaten.


TIPS: I Sensekost sammenhæng har jeg nøjes med at bruge et enkelt æble, at undlade olien i dressingen, samt at smage salaten til med Sukrin istedet for Akacie honning.


SENSE pr. portion:
HF1+2: Rosenkål
HF3: -
HF4: Æble
FEDT: -
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: Citron, Sukrin, salt og peber


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION:  Café WG
FRYSEEGNET: NEJ
TIPS & TRICKS: -
ANDET:  Den er bedst på anden dagen når dressingen rigtig har fået lov at trække ind.
OPDATERET: Januar 2017

Ingen kommentarer:

Send en kommentar