mandag den 2. november 2015

Stop-spild af grønlangkål

Kender du det, at du egentlig har lavet mad til to dage, så det er nemt at gå til på anden dagen efter ekstra travl dag. Det eneste du lige skal ordne er at skrælle og koge kartoflerne, men opdager at du har glemt at købe dem ????

GYS - det var lige hvad der skete for os sidst vi skulle have grønlangkål og hamburgerryg. Og det var simpelthen alt for sent at skulle ud og handle. 
Desuden var der muligvis heller ikke helt nok grønlangkål til at mætte vores sultne maver. Så derfor blev vi kreative og forsøgte os med at lave det som et reste-pastafad. Og det blev faktisk ret godt.

Jeg har valgt ikke at skrive mængder på, for det er nemmere for dig at vurdere hvor meget er nok til din familie. Hvis du er i tvivl, kan du evt. komme lidt grønsager i fadet, servere en salat eller brød til.


Pastafad med grønlangkål.

En rest GRØNLANGKÅL 
Evt. Lidt mælk
En rest hamburgerryg eller skinke
Pasta - beregn 100 g. rå tørret pasta pr. person
200 g. Ost, revet

Pastaen koges efter anvisningen på posen i let saltet vand.

Hamburgerryggen skæres i tern på ca. 1 x 1 cm.

Grønlangkålen lunes let og er den meget tyk i konsistensen, tyndes den op med lidt mælk. Den behøver ikke at være rygende varm, men ved at lune den lidt skal den ikke have så lang tid i ovnen.

Pasta og kød vendes i grønlangkålen. Det hele fordels i et smurt ildfastfad, der drysses med revet ost.


Gratineres ved 200o i ca. 20 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar